I Holland har arkæologer fundet en enorm helligdom, der med sine cirka 4.000 år på bagen har fået kælenavnet ‘Hollands Stonehenge’.
På pladsen har man fundet tre gravhøje, hvor den største af dem indeholdt 60 mænd, kvinder og børn og havde en diameter på 20 meter. Derudover fungerede gravhøjen også som solkalender, der markerede vigtige tidspunkter på året som festivaler og høstdage og årets længste og korteste dag.
Helligdommen er ifølge udgravningsholdet den første af sin slags, som man har fundet i Holland. Tilsammen bredte helligdommen sig over et areal, der svarer til tre fodboldbaner.
Størrelsen er ifølge Mads Lou Bendtsen, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet, interessant.
»Pladsen er med sin størrelse med til at vise, at stenalderens samfund har været meget større, end vi tidligere har troet,« siger Mads Lou Bendtsen til Videnskab.dk og fortsætter:
»Man har tidligere troet, at samfundene har været bittesmå grupper i skoven. Men i løbet af de seneste år har man erkendt, at der har været store, organiserede samfund på denne tid.«
Det er Niels Nørkjær Johannsen enig i. Han er lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet.
»Man skal ikke forestille sig en nationalstat, men måske et regionalt høvdingedømme, hvor dette sted har markeret et magtcentrum. Flere ting tyder på, at det har været et samfund, som har været meget langt fremme i udviklingen i forhold til regionen,« siger han.
En opsigtsvækkende perle
I en af gravene har de hollandske arkæologer fundet en glasperle, som, man har analyseret sig frem til, kommer fra Mesopotamien, hvor det moderne Irak ligger i dag. Ifølge Mads Lou Bendtsen har perlen været en eksotisk og sjælden genstand.
»Det er exceptionelt, at de har fundet en perle, der kommer helt fra Mellemøsten. Noget af det mest eksotiske, vi kender til i Danmark på den tid, er jadeøkser, som blev hentet fra Alperne,« siger Mads Lou Bendtsen.
»Så perlen vidner om et samfund, der har været i kontakt med andre kulturer meget langt væk,« tilføjer han.
Vi skal også cirka 600 år frem i historien til 1.400 før vor tidsregning for at finde perler fra Mesopotamien i Danmark. Det kan man læse mere om i en artikel på Videnskab.dk formidlet af forskerne selv.
»Perlen viser, at de har haft gode forbindelser, når de har kunnet handle eller bytte sig til et sådant objekt eller måske fået det som gave i en alliance. På den måde indvarsler det også bronzealderen, hvor international handel for alvor bredte sig til Nordeuropa,« siger Niels Nørkjær Johannsen.
Regionalt centrum for dyrkelse af Solen
Ud over perlen mener Niels Nørkjær Johannsen også, at det hollandske fund er »spektakulært«, fordi man i så høj grad har kunnet fortolke, hvordan helligdommen er blevet brugt.
De hollandske arkæologer mener nemlig, at den største gravhøj også er blevet brugt som observatorium, hvor en præst har kunnet observere Solen, Månen og stjernerne.
Ved gravpladsen var der også rækker med pæle, som sandsynligvis blevet brugt som sti, hvor man i et optog har båret ligene mod gravpladsen i deres begravelsesritualer. Derudover har man også brugt stedet til ofringer, fejringer og andre ritualer.
»Deres tolkning af, hvordan helligdommen er blevet brugt, er meget plausibelt, i lyset af det vi ved fra bronzealderen.«
»Her bliver astronomi for alvor vigtig, og man tildeler Solen en stor betydning for blandt andet overgangen fra livet til døden,« siger Niels Nørkjær Johannsen, der igen ser fundet som udtryk for, at det har været et samfund, som har været på forkant med udviklingen.
Ifølge ham kan helligdommen have været et centrum for et religiøst eller kulturelt fællesskab i en hel region, lidt ligesom Stonehenge var det for store dele af England. Et sted, hvor folk er kommet til for at dyrke deres tro.
Udgravningen i den hollandske by Tiel foregik i 2017. Siden har man brugt seks år på at analysere fundene i laboratorier for at forstå sammenhængen.
