Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Sådan forklarer unge kriminelle deres gerninger
Såkaldte narrativer – unges fortællinger om sig selv – kan gøre det lettere for dem at udføre kriminalitet eller komme ud af kriminalitet. Forskere vil undersøge, hvad konsekvenserne er, når de unge kriminelle og velfærdssystemets repræsentanter tager narrativerne i brug.

Om de unge bliver mødt som ofre eller gerningsmænd, har stor betydning for, hvordan de ser sig selv og verden. Det kan bestemme, om den kriminelle løbebane fortsætter eller bliver afbrudt. En narrativ er nemlig ikke statisk, men ændrer sig hele tiden under påvirkning af andres opfattelse og i samspillet med det, vi møder. (Foto: Shutterstock)

Om de unge bliver mødt som ofre eller gerningsmænd, har stor betydning for, hvordan de ser sig selv og verden. Det kan bestemme, om den kriminelle løbebane fortsætter eller bliver afbrudt. En narrativ er nemlig ikke statisk, men ændrer sig hele tiden under påvirkning af andres opfattelse og i samspillet med det, vi møder. (Foto: Shutterstock)

En ung muslim tager et våben og skyder nogle tilfældigt forbipasserende for at hævne Profeten. Han ser det som sin pligt. I den fortælling, eller det narrativ, han har om sig selv, er det i orden at slå ihjel, når det tjener et højere formål.

Der er – i hans optik - legitime grunde til at udføre den kriminelle handling.

»Forskning har vist, at nogle narrativer motiverer og legitimerer kriminalitet. Narrativer er en måde, vi bruger til at organisere vores erfaringer på og forstå os selv. De er vigtige, fordi de er med til at fastlægge, hvordan vi ser os selv og vores omgivelser og som følge deraf handler fremadrettet,« fortæller Ditte Andersen, der som postdoc arbejder med socialforskning ved SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hun har netop modtaget støtte fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge, hvordan narrativer bliver brugt af unge kriminelle og af professionelle fra de velfærdsinstitutioner, der omgiver dem. Projektet er tilknyttet SFI og påbegyndes i efteråret 2015.

Centralt står undersøgelsen af, hvordan de professionelles narrativer – altså deres opfattelser og fortællinger om de unge – står bag de beslutninger og tiltag, der sættes ind med.

Skal en ung småkriminel bag tremmer eller have hjælp til at finde et job?

Narrativer kan bruges til at fralægge sig ansvar

Om de unge bliver mødt som ofre eller gerningsmænd, har stor betydning for, hvordan de ser sig selv og verden. Det kan bestemme, om den kriminelle løbebane fortsætter eller bliver afbrudt. En narrativ er nemlig ikke statisk, men ændrer sig hele tiden under påvirkning af andres opfattelse og i samspillet med det, vi møder.

Fakta

Hvad er en narrativ?

• Narrativer betyder fortællinger, som vi bruger til at organisere vores erfaringer.

• Narrativerne giver os en forklaring på, hvordan de ting, vi oplever, hænger sammen, og hvad der er rigtigt og vigtigt.

• Når vi skaber en narrativ, udvælger vi ubevidst de ting, vi synes er vigtige, mens andre ting ikke tillægges betydning.

• Der kan findes flere narrativer om samme situation, da det er forskelligt, hvad vi vælger at betone.

• Narrativerne har betydning for, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi handler.

• Narrativer er ikke statiske, men kontekstafhængige, og de ændrer sig hele tiden i mødet med andre og deres narrativer.

»De unge bruger og formes af de professionelles fortællinger. I Norge har vi for eksempel set, at en overdreven offer-fortælling kan virke negativt, mens det at give de unge nogle ting at være stolte af, gør det modsatte,« siger Sveinung Sandberg fra Oslo Universitet.

Han står i spidsen for den relativt nye forskningsretning 'narrativ kriminologi', som danner den teoretiske baggrund for Ditte Andersens projekt. Den narrative kriminologi undersøger, hvordan personlige fortællinger påvirker og sætter handlinger i værk og de sociale konsekvenser heraf.

»En narrativ, hvor man har en selvforståelse af at være en billardkugle, som bliver skubbet rundt af andre uden selv at have magten til at ændre det, gør det sværere at sige fra over for kriminalitet og tage ansvar for egne handlinger,« forklarer Ditte Andersen.

Narrativen kan, som i tilfældet med den radikaliserede unge muslim, legitimere voldelige udbrud, men kan modsat også være med til at fremme lovlydighed og sund udvikling. En ung, der ser sig selv som mønsterbryder, kan bruge fortællingen om sig selv som en, der trodser forhindringer, til at få brudt med det kriminelle spor. 

Narrativer bestemmer beslutninger

Kernen i Ditte Andersens analyse er, hvad der bliver sagt og gjort, når de forskellige sociale-, medicinske-, og retslige institutioner sætter sig rundt om et bord for at lave en helhedsorienteret plan for eksempelvis en 18-årig ung mand, som er kommet på kant med loven.

»Psykiateren vil måske mene, at han er et offer på grund af livslangt omsorgssvigt og derfor skal have behandling, mens retssystemet ønsker at sanktionere med for eksempel fængsel,« forklarer Ditte Andersen.

Hun vil videofilme en række møder og analysere, hvordan forhandlingerne mellem institutionernes repræsentanter foregår. Hun vil også se på, hvilket magtforhold, der er mellem de forskellige professioner.

Systemets tilbud har stor betydning for de kriminelles narrativer

Narrativen kan legitimere voldelige udbrud, men kan modsat også være med til at fremme lovlydighed og sund udvikling. En ung, der ser sig selv som mønsterbryder, kan bruge fortællingen om sig selv som en, der trodser forhindringer, til at få brudt med det kriminelle spor. (Foto: Shutterstock)

De professionelles narrativer afgør konkret, hvilke muligheder de ungdomskriminelle tilbydes. Om de får mentorer, hjælp til at finde et job og en bolig, eller det bliver til et ophold bag tremmer.

Det kan igen få stor betydning for, om den unge skaber en negativ eller positiv narrativ som ramme for sine handlinger.

At have øje for, hvilke processer der foregår, når systemet sender et ungt menneske i fængsel, er blevet højaktuelt med teorien om, at gerningsmanden bag terrorhandlingen i København 14. februar 2015 blev yderligere radikaliseret og planlagde sin terrorhandling som indsat i et fængsel.  

»Narrativerne bliver formet i forhold til den kontekst, vi befinder os i. Hvis en ung person under sit fængselsophold går fra at være småkriminel til at være storkriminel, så er det et eksempel på, hvordan en narrativ har ændret sig i en uheldig retning,« siger Ditte Andersen.

Sveinung Sandberg er helt enig i, at processen er meget værdifuld at forstå med henblik på at få den ændret i en positiv retning.

»En bedre forståelse af systemets fortællinger, og hvordan de virker, kan klart fungere præventivt. I den narrative kriminologi er det meget vigtigt at finde ud af, hvilke fortællinger der er er med til at begrænse kriminalitet og det modsatte. Det er rigtig godt at få mere forskning inden for feltet,« siger Sveinung Sandberg fra Oslo Universitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.