Hvem kommer først, når tørsten er størst?
Hvis du allerede nu ved, at svaret er ‘Bonanza’, så er du et levende bevis på den magt, reklamerne har på vores hjerner.
De er nemlig designet til at sætte deres usynlige fingeraftryk i os, helt uden at vi lægger mærke til det.
Uanset om det er meningen, at reklamerne skal være sjove, provokerende eller kiksede, er målet at få dig til at hive dine penge op ad lommen og købe det, reklamen reklamerer for.
I denne uges episode af Brainstorm undersøger vi, hvordan firmaer forfører din hjerne, og om vi forbrugere er så magtesløse, at lovgivning er vores eneste skjold mod reklamernes effekt på vores hjerne.
Du kan lytte til episoden gennem afspilleren i toppen af artiklen eller ved at søge på ‘Brainstorm’ det sted, hvor du hører podcasts.
\ Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Brainstorm udkommer også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Din hjerne tager de mentale genveje
Du har formentlig selv prøvet det: Du står i supermarkedet for at handle, men pludselig sniger der sig en ny energidrik eller chipspose, som du – bevidst eller ubevidst – har lagt mærke til i en reklame, ned i din kurv.
Hvis du kan genkende det, så er du ikke alene.
Spørger man Susanne Pedersen, der er lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd og forbrugerpsykologi, så udnytter reklamebranchen, at vores hjerner fungerer via to systemer:
- Det ene system er hurtigt og intuitivt. Det betyder, at vores hjerner automatisk reagerer på musik, farver og følelser uden nogen form for refleksion.
- Det andet system er langsomt og rationelt. Det er grundigt, men det kræver også mere energi at bruge.
Så når du står i supermarkedet, orker dit langsomme, rationelle system sjældent at analysere pris eller indhold på de varer, du putter i din indkøbskurv.
I stedet overlader din hjerne de beslutninger til det hurtige og intuitive system, som lynhurtigt griber fat i de mentale genveje og de brands, du har lært at kende - blandt andet gennem reklamer.
Og så ligger der altså pludselig en energidrik i indkøbskurven, fordi en reklame har fortalt dig, at den giver dig vinger, når du drikker den.
Skal vi forbyde junkfood-reklamer?
Problemet er særligt stort hos børn og unge, hvor op mod 80 procent af de fødevarereklamer, de møder på sociale medier, er for usunde produkter med meget fedt, salt og sukker.
Den massive eksponering kan få børn til at tro, at junkfood er normen, og skabe præferencer, der følger dem helt ind i voksenlivet.
I Storbritannien har man derfor indført et forbud mod reklamer for usunde sager før klokken 21. Og helt på sociale medier og andre online platforme.
Men skal Danmark følge trop og på den måde beskytte befolkningen mod at træffe de usunde valg?
Og virker det overhovedet?
Det kan du blive klogere på ved at lytte til denne uges Brainstorm-podcast.
