Romersk drukkenbolt fundet på Falster

I sin selvbiografi fortæller Roms første kejser, Augustus, stolt om sin flådes sejlads langt nordpå til 'kimbrernes land'. Togtet fandt sted i år 5 e.Kr., og målet – kimbrernes land – menes at være det nuværende danske område.

Formålet med flådens besøg var at finde ud af, om romernes planer for kejserrigets udvidelse mod nord ville møde modstand fra skandinaverne.

De romerske militærlejre lå ikke mere end et par hundrede kilometer fra Danmarks nuværende sydgrænse, så holdningen hos de nordlige fyrster var ikke uden betydning.

Om nu Augustus havde ret i, at der aldrig før havde været en romer så langt nordpå eller ej, så viser mange fund fra den danske jord, at der har været tæt kontakt mellem Romerriget og Skandinavien, både før og efter kejserens regeringstid.

En romer på Falster

Et sådant fund er for nylig dukket op af Falsters jord. Øerne syd for Sjælland er særligt rige på fund fra den periode i den danske oldtidshistorie, som kaldes ældre romersk jernalder, dvs. de to første århundreder efter Kristi fødsel.

Det drejer sig om en lille bronzefigur, en buste, forestillende en ældre, skægget og halvskaldet mand med tykke læber og en plump næse. Manden drejer skarpt til den ene side. Fundet, der blot måler 4,5 cm i højden, blev gjort vha. en metaldetektor.

Ved første øjekast forekom figuren så klar og fin, at finderen tog den med hjem i den tro, at det drejede sig om en helt moderne ting. Siden indleverede hun alligevel fundet til Nationalmuseet. Her kunne det hurtigt fastslås, at den lille figur ikke forestillede en mand, men en såkaldt silen.

I den græske mytologi var Silenus en slags læremester for vinens gud Dionysos. Han optrådte sammen med satyrer og andre væsner i vingudens følge, og lignede til en vis grad en sådan, men var en hel del ældre. Karakteren Silenus kom til at skabe en helt særlig figur, et væsen, kaldet en silen.

I romersk kunst ses Silenus også sammen med satyrerne, her i følge med Bacchus, den romerske udgave af Dionysos. Han ses oftest ustyrlig fuld, og må enten bæres af andre i det glade optog, eller hænge over ryggen af et muldyr.

Drukkenbolt og vis mand

Sideløbende med sit store forbrug af alkohol, besad silenen også en stor visdom. En legende fortæller, at den frygiske kong Midas engang skulle have jagtet silenen for at opnå samme indsigt. Da det endelig med list lykkedes kongen at få fat på silenen, spurgte kongen om den højeste lykke for et menneske. Silenen vægrede sig først ved at svare og erklærede, at kong Midas næppe ville kunne bruge svaret til noget. Kongen lod sig ikke stille tilfreds, og hårdt presset svarede silenen: Den største lykke for et menneske er aldrig at blive født, og er man født, er det bedste, der kan ske, at dø! Silenens noget pessimistiske visdom har igennem historien fundet plads i tænkning og værker af kendte filosoffer og forfattere som Schopenhauer, Nietzche og Heine.

Sengekammerat

Romerne forbandt altså silenen med både vindrikkeri og klog tale. I en romersk villa ville et gæstebud finde sted i husets triklinium, en spisesal, hvor man indtog mad og drikke, gerne mens man konverserede. Ordet triklinium betyder bogstaveligt 'tre senge', fordi det mest elementære triklinium ville bestå af tre senge stillet i u-form.

Ifølge romersk skik og brug lå man nemlig til bords på en kline, en seng eller divan med et hovedgærde. Sådanne kliner var dekoreret med figurer, der på en eller anden måde forholdt sig til mad og vin. Den lille tykke silen fra Falster er således oprindelig et beslag fra et hovedgærde til en kline.

Faktisk var silenen 'standard-motivet' til sengene. Typisk ville silenbusten sidde som en slags medaljon nederst på det s-formede stykke – det såkaldte fulcrum – der dannede siden på hovedgærdet. Den anden ende af dette fulcrum har haft en afslutning i form af et muldyrs hoved, det muldyr,som bar den drukne silen.

I århundrederne omkring Kristi fødsel var beslag til kliner en betydelig handelsvare. Det hastigt voksende romerske rige bebyggedes hurtigt med store repræsentative villaer, der alle skulle have et triklinium. Adskillige af de mange romerske skibsvrag i Middelhavet, der er blevet arkæologisk undersøgt, har haft en last med beslag fra kliner og andre sengedele.

Vejen til Falster

Men hvordan er silenen kommet til Falster? Man kan næppe forestille sig, at Falster har været bebygget med egentlige romerske villaer med et triklinium, selv om adskillige fund tyder på, at netop Lolland og Falster havde en ret nær forbindelse til Romerriget i årene omkring Kristi fødsel.

Helt udelukke, at silenen først er kommet til Danmark i nyere tid, f.eks. som souvenir, kan man nok ikke, men det er ikke sandsynligt. Om bronzebeslaget stadig sad på en kline eller – mere sandsynligt – er blevet indført i den form, som det blev fundet, er uvist.

Et hul placeret nederst på silenen kunne tyde på, at figuren har fundet en sekundær anvendelse. Til hvad, man i så fald brugte beslaget, er ikke muligt at afgøre.

Krigsbytte?

Det fremstød mod nord, som Augustus’ flådebesøg i Danmark skulle bane vej for, skulle vise sig at blive en total fiasko. I sensommeren år 9, altså fire år efter besøget i nord, led Publius Varus’ legioner et afgørende nederlag til de germanske stammer i det blodige slag ved Kalkrieser Berg, der ligger i Ruhrdistriktets nordlige udkant.

Her har man i de seneste år fundet talrige spor efter de skelsættendebegivenheder, og rester fra de voldsomme krigshandlinger – skeletter, våben og andet udstyr, dele fra vogne og redskaber (se SFINX 2009, s.144). Mange af de soldater, der var med på det fatale felttog ind i Germanien, var stationeret i militærlejre i Haltern ved floden Lippe, en af Rhinens bifloder.

Ved nylige undersøgelser af en gravplads, der hører til en sådan soldaterlejr, er der fundet hele seks kliner, brugt ved gravlægningen af romerske officerer. Sengene fandt nemlig anvendelse som en slags teaterrekvisit ved det eller de rituelle måltider, man fortærede ved gravlægningen.

Den lille silen fra Falster er det første danske fund af beslag fra en kline. Men blandt de mange romerske bronzebeslag, der i lighed med silenen er dukket frem af den danske muld, er der flere møbelbeslag og fittings fra redskaber og andet materiel. Beslagene kendes både fra gravfund og som enkeltfund, sådan som silenen.

Usikkerheden om, hvorvidt de er kommet til Danmark som løsdele, eller de faktisk har prydet møbler eller andet, gør det også vanskeligt at afgøre, hvorfor man hentede dem herop. Inden for arkæologien er man gennem de seneste årtier i højere grad blevet opmærksom på ligheder i gravskik og dermed måske også i levevis mellem Romerriget og det såkaldte Barbaricum.

Og faktisk har man påtruffet en begravelse udenfor det romerske riges grænse, hvor den gravlagte havde fået sin seng med. Men indtil videre må man nok tro, at bronzebeslagene er hentet til landet alene som kuriosa eller som en slags kunstgenstande. Om det så drejer sig om gaver, krigsbytte eller handelsvarer.