Vi har sikkert alle prøvet det engang. Man sidder hyggeligt sammen til en familiefest og taler om alt muligt. På et eller andet tidspunkt falder snakken på politik. Uenighederne popper op, og den gode stemninger er truet. Særligt når snakken falder på emner, hvorom folk kan have kontante holdninger: Indvandring, krigene i Irak eller Afghanistan eller den Europæiske Union.
Denne form for dagligdagssamtaler om politik har længe været mere eller mindre oversete i forskning om vores politiske holdninger, viden og adfærd. Forskningens fokus har ligget på vores såkaldte socio-økonomiske baggrund, og hvordan den former vores holdninger. Eksempelvis ved vi, at personer med en højere uddannelse generelt er mere venstreorienterede.
Siden 1980'erne er der (igen) for alvor kommet gang i at inddrage mediernes rolle i undersøgelsen af, hvad vi mener, ved og gør, når det gælder det politiske.
Utallige studier har i de seneste år undersøgt, hvordan og hvornår mediernes dækning af politikere og politiske emner påvirker os. Forskning om, hvordan vores private, uformelle samtaler om politik påvirker os, er dog fortsat meget begrænset.
Første resultater fra et nyt, dansk forskningsprojekt viser imidlertid, at også danskere er stærkt påvirket af deres omgivelser.
Politiske holdninger og deltagelse
Når det gælder indholdet af politiske samtaler med familien, venner, bekendte eller kollegaer, så er vi særligt interesserede i uenigheder. Det vil sige de situationer, hvor vi oplever, at de mennesker, vi omgås med, har en holdning, der er forskellig fra vores egen holdning.
Omvendt er enighed knap så interessant, fordi vi generelt antager, at enighed ikke flytter noget.
Hvis jeg vil stemme på partiet X til næste valg, vil jeg måske være en anelse mere overbevist om, at X er det rigtige valg, når jeg erfarer, at min nabo også stemmer på partiet X.
Men jeg vil næppe ændre min holdning og stemme på partiet Y i stedet for, når jeg erfarer, at min nabo også synes godt om partiet X.
Tidligere forskning har vist, at oplevelsen af politisk uenighed i uformelle politiske samtaler påvirker os på forskellig vis.
For det første bliver vi mere usikre om vores egne holdninger. Når vi erfarer, at andre er uenige med os, sætter det gang i tankerne. Det giver sig blandt andet udslag i, at vi er længere om at beslutte os, hvem vi skal stemme på til et valg.
Omvendt har forskningen også dokumenteret, at vi bliver mere tolerante over for andres holdninger, når vi oplever uenighed på egen krop.
Hvorvidt uenighed i vores omgangskreds betyder noget for den politiske deltagelse, er der uenighed (!) om. Mens nogle studier har konkluderet, at vi kan blive mindre politisk aktive, når vi oplever, at vores omgivelser er uenige med os, har andre studier ikke kunnet finde en sådan sammenhæng.
Er danskerne anderledes?
Langt de fleste studier omkring uformelle politiske samtaler, eller på engelsk ”interpersonal political communication”, hidrører fra USA. Det amerikanske politiske system afviger på en lang række punkter fra de fleste europæiske, heriblandt det danske, politiske system.
Det rejser spørgsmålet, om de sammenhænge, amerikanske forskere har kunnet finde, også kan findes i Danmark. Derfor har vi i en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i forbindelse med kommunalvalget i 2009, indarbejdet en række spørgsmål til uformelle politiske samtaler, og hvorvidt vi er enige med dem, vi taler sammen med.
Over 3000 danskere har deltaget i undersøgelsen, som vi gennemførte i ugerne umiddelbart efter kommunalvalget. Vi bad hver enkel deltager i undersøgelsen om at nævne op til tre andre personer, han eller hun diskuterede politik med, og hvorvidt man mente, at disse personer har stemt på det samme parti som en selv.
Ud fra disse oplysninger har vi kunnet beregne for hver enkel deltager i vores undersøgelse, hvorvidt de er omgivet af personer, de er politisk enige eller uenige med. I vores undersøgelse indgår også data fra det tyske parlamentsvalg i 2009, hvor vi ligeledes har informationer om de enkeltes private politiske samtaler.
I begge lande, Danmark såvel som Tyskland, finder vi, at vælgerne bliver mere usikre om deres politiske holdninger, når de oplever politisk uenighed. Når vi oplever, at andre er uenig med os, bliver det vanskeligere for os at finde ud af, hvem vi vil stemme på.
Derimod synes der ikke at være en direkte sammenhæng mellem at opleve uenighed og valgdeltagelsen. En mulig forklaring på, hvorfor vi ikke finder en direkte effekt på valgdeltagelsen, kan være, at den er relativ høj i både Danmark og Tyskland. Måske oplever vi et socialt pres til at deltage i valg, som i sidste ende er afgørende for, om de vi deltager eller ej.
En nærmere analyse af de tyske data indikerer præcis dette og indikerer desuden, at usikkerheden omkring ens partivalg har en negativ effekt på valgdeltagelsen.
Det sociale og demokratiet
Hvorfor er det vigtigt at vide, at uenighed i uformelle politiske samtaler påvirker os?
I et demokrati ønsker vi, at vi diskuterer vores standpunkter. For at blive klogere, for at blive mere tolerant, for at have en mulighed til at finde kompromiser.
Men konsekvensen af disse samtaler er, at vi bliver mere usikre, beslutter os senere i løbet af en valgkamp og formentlig har det også, indirekte, en negativ indflydelse på vores valgdeltagelse – som vi som udgangspunkt jo egentlig ville ønske, er høj.
Som Diana Mutz allerede påpegede i sine analyser af politiske diskussioner i USA, kan vi med andre ord havne i et dilemma, hvor vi har to ønsker – et ønske om aktiv diskussion og et ønske om høj valgdeltagelse – som kan være i konflikt med hinanden.
For dansk politologisk forskning er der lang vej igen. De her præsenterede resultater afspejler kun den første, spæde start inden for en mere systematisk forskningsindsats.
Fremtidig forskning, baseret på bedre datakilder, skal hjælpe os med at få en bedre forståelse af, hvordan politiske samtaler i dagligdagen påvirker vores politiske holdninger og adfærd.
