Befolkningstallet i verden vokser. De fattigste lande halter ubehjælpsomt efter ilandene. Hvordan skal alle mundene mættes?
Den karismatiske svenske professor Hans Rosling og hans faktabaserede verdenssyn har ikke løsningerne, men han ved, hvad der skal gøres.
Først og fremmest skal klodens befolkning gøre op med en masse myter og forestillinger om, hvordan verden ser ud. Og så skal den vestlige verden gøre op med en »arrogant og ignorant« indstilling overfor de fattige lande.
Hans Rosling er professor i international sundhed på Karolinska Institutet i Sverige med en baggrund i medicin og statistik. Desuden leder han nonprofit-organisationen Gapminder, som udbreder faktabaserede befolkningsanalyser og laver letforståelige grafikker over verden økonomisk, medicinsk og energimæssigt.
På ESOF2014-konferencen gav han en key note lecture, hvor han med udgangspunkt i sit eget arbejde gav en »humoristisk, men dødeligt alvorlig« præsentation af befolkningens sande tilstand.
Punkterede myter med pegepind som spyd

Hans Rosling lagde ud med – ved hjælp af en overdimensioneret computercursorformet pegepind – at punktere den ifølge ham største myte om befolkningsvækst og sundhed.
»Antallet af nyfødte babyer er holdt op med at vokse. Og det skyldes en ændring, der allerede er sket: Nu er det ikke længere kirkegården, men soveværelset, der bestemmer væksten,« sagde han. Det vil sige, at der med undtagelse af meget få afrikanske lande kun bliver født børn, fordi lysten i soveværelset er der, og ikke fordi mange børn ender på kirkegården.
Under det gamle paradigme – helt tilbage i omkring år 1800 – fik verdens kvinder i gennemsnit omkring seks børn, hvoraf to i gennemsnit døde, før de blev særligt gamle. I dag får de i gennemsnit lidt over to børn, og ganske få dør.
Ifølge Hans Rosling er to børn per kvinde et magisk naturligt tal, for kvinder i alle lande der har oparbejdet en vis levestandard. To børn medfører, at klodens befolkning reproducerer sig selv, men heller ikke mere.
Video: GatesFoundation
Den vestlige verden udgør under 10 procent af kloden i 2100

Med i gennemsnit to børn per kvinde, vil antallet af mennesker på kloden heller ikke udvikle sig eksponentielt, som mange instanser fejlagtigt postulerer. Lige nu er vi 7 milliarder mennesker på kloden, men vi bliver stensikkert aldrig mere end 15, ifølge Hans Rosling. Vi har ramt det, han kalder ’peak child’, som på sigt vil flade klodens befolkning ud.
»Lige nu er klodens befolkning delt med én milliard i Syd- og Nordamerika, én milliard i Europa, én milliard i Afrika og fire i Asien. Det giver koden 1114. I 2100 vil koden formodentlig hedde 1145,« forklarede han, hvilket vil betyde at omkring 80 procent af verdens befolkning bor i Afrika og Asien.
»I fremtiden vil den gamle vestlige verden – Europa og Nordamerika – stå for under 10 procent af klodens befolkning. Vi bliver et museum, som befolkninger fra resten af verden kan flyve ind og se,« jokede Hans Rosling.
Hvorvidt tallene kommer til at holde, afhænger af en masse faktorer, men de to vigtigste er ifølge ham:
- Den ekstreme fattigdom skal behandles, for der fødes flest børn i ekstrem fattigdom. Landet med den højeste befolkningsvækst, Congo, er også det med højeste børnedødelighed, som er affødt af fattigdom.
- De asiatiske kønsroller skal bevares. Så længe asiatiske kvinder er på arbejdsmarkedet, føder de færre børn.
Han sluttede af med at sige, at fattigdommen sagtens kan bekæmpes. Det går i den rigtige retning og inden for 20 år, kan den være helt væk – hvis politiske vilje er der, og forskerne gør op med de mange myter.
At gennemtvinge befolkningsstop er som Holocaust
Det burde ikke være tilladt at sige, at vi skal standse befolkningsudviklingen ved otte milliarder. Hvis man ikke må benægte Holocaust, må man heller ikke foreslå det.
Hans Rosling, professor i international sundhed
Hans Rosling forklarede, at han ofte blev mødt med en mening om, at den letteste løsning på problemerne i verden ville være at bremse befolkningsvæksten i de såkaldte ulande.
»Det burde ikke være tilladt at sige, at vi skal standse befolkningsudviklingen ved otte milliarder. Hvis man ikke må benægte Holocaust, må man heller ikke foreslå det,« sagde han med skarpe toner.
Det er ifølge ham et tegn på den enorme ignorance og stupiditet, som mange i Vesten angriber befolkningsudviklingen i områder som Afrika med.
Men drømmen om at regulere mindre udviklede lande strækker sig ud over befolkningen. Som hovedregel forsøger vestlige magthavere og forskere at sikre, at ulandene ikke får samme rettigheder og muligheder som ilande, sagde Hans Rosling.
»Den vestlige verden bliver ved med at sige: ’Ulandene skal ikke begå de samme fejl som os, det vil aldrig fungere’, i stedet for rent faktisk at udbedre den vestlige verdens fejl. Vores fejl bliver undskyldningen for at benægte hårdtarbejdende lande muligheden for vækst og øget sundhed,« sagde han.
Eksempelvis arbejder vestlige interesseorganisationer for, at alle klodens mindst bemidlede lande skal baseres på 100 procent vind- og solenergi, hvilket er et latterligt krav, når blot én procent af klodens samlede energiforbrug stammer derfra og den vestlige verden i vid udstrækning ikke kan ses som bannerførere for udviklingen.