En families drøm er blevet slået i småstykker, efter at deres jordomsejling brat er blevet afbrudt af somaliske pirater, der har kapret deres båd.
Den danske lystbåd og dens besætning ryger ind i statistikken, der ifølge tal fra den europæiske flåde tæller 30 fartøjer og over 700 besætningsmedlemmer, opgjort fra marts 2010 til januar 2011.
I en pressemeddelelse fra FN, udsendt i november 2010, fortæller generalsekretær for FN, Ban Ki-Moon, at antallet af kapringer er steget i 2010, og at graden af vold og organisation også er eskaleret.
Allerede i 2008 vedtog FNs Sikkerhedsråd, at andre lande har ret til at angribe piraterne på landjorden ved eksempelvis at lave fly- og landangreb. Dermed fik verden endnu et våben, der kan bruges mod piraterne. Alligevel er problemet med kapringer stigende.
Teoretiske muligheder duer ikke i praksis
Birgit Feldtmann, der er dr. jur., lektor ved Syddansk Universitet fortæller, at der ikke i international ret er noget til hinder for, at lande forsvarer sig mod pirateri. Der er meget vidde rammer, og den somaliske overgangsregering har endda givet tilladelse til, at lande må angribe pirater på kysten.
Thomas Heebøll-Holm er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og ekspert i pirathistorie. Han anerkender de teoretiske muligheder - men han mener ikke, de er anvendelige i praksis:
»Hvordan ved man, om en person er pirat? De har ikke Jolly Roger på masten. Man kan ikke vide, om det er pirater eller fiskere. Derfor kan man ikke bare kaste bomber i hovedet på dem – det er jo ikke en krig mod Somalia, men en international politiaktion mod kriminelle, der opererer derfra,« forklarer han.
Vold er ikke løsningen
Birgit Feldtmann fortæller, at retten til at bekæmpe piraterne på land blandt andet er blevet udnyttet ved, at man fra luften har ødelagt piraternes både, der har ligget forankret ud for kysten. Det mener hun, er et fornuftigt tiltag.
»En del af løsningen på piratproblemet kan være meget velovervejede landbaserede operationer, men det er ikke risikofrit, for man risikerer at eskalere konflikten,« fortæller Birgit Feldtmann.
Og at bruge vold mod piraterne i forbindelse med konkrete gidselsager vil Birgit Feldtmann på ingen måde anbefale.
Hvordan ved man, om en person er pirat? De har ikke Jolly Roger på masten, man kan ikke vide, om det er pirater eller fiskere.
Thomas Heebøll Holm
»Erfaringer viser, at vold avler vold, og både pirater og gidsler risikerer at dø, hvis man forsøger at befri gidslerne med vold. Det lyder kynisk, men gidslerne er jo piraternes ’varer’, så den bedste måde at holde dem i live og sikre, at de kommer sikkert hjem, er ved at forblive i forhandlinger med piraterne,« siger Birgit Feldtmann.
Internationalt ansvar skal anerkendes
Thomas Heebøll Holms her-og-nu-løsning på problemet drejer sig i højere grad om at optrevle de netværk, der organiserer pirateriet, og efterfølgende retsforfølge bagmændene.
Det kræver dog, at det internationale samfund anerkender deres ansvar og indvilliger i at retsforfølge – og fængsle bagmændene.
Også Birgit Feldtmann fremhæver behovet for retsforfølgelse af pirater og bagmænd.
I dag slipper 9 ud af 10 tilbageholdte formodede pirater uden straf. Kun få lande har hidtil ønsket at dømme piraterne, til dels fordi det ikke er sikkert, de kan sendes hjem efter endt afsoning, til dels fordi man mener, at en strafforfølgelse i regionen ville være en bedre løsning. Problemet er bare, at en sådan mulighed ikke findes i øjeblikket.
Ingen intervention i kikkerten
Somalia er kaos, og det er en afgørende betingelse for, at problemet overhovedet findes. Den virkelige løsning ligger derfor i, at Somalia stabiliseres
Birgit Feldtmann
På længere sigt er Birgit Feldtmann og Thomas Heebøll Holm enige om, at den eneste løsning er en stabilisering af Somalia.
»Somalia er kaos, og det er en afgørende betingelse for, at problemet overhovedet findes. Den virkelige løsning ligger derfor i, at Somalia stabiliseres,« forklarer hun.
Men ingen af dem tror, det sker i den nærmeste fremtid.
»Somalia er en opgave i samme størrelsesorden som Irak eller Afghanistan, hvor vi har meget dårlige erfaringer med at opbygge nationer. Desuden er det dyrt og koster menneskeliv. Ingen vil have fingrene ned i den hvepserede på nuværende tidspunkt,« siger Thomas Heebøll Holm.
