Partier skifter holdninger for at få opmærksomhed
Partier styrer debatten ved at sætte emner, hvor de er i konflikt med modparten på dagsorden. Men de ændrer gerne deres holdning, hvis det giver mere opmærksomhed, antyder doktorafhandling.

Kan det betale sig at holde fast i denne her konflikt, eller skal vi skifte standpunkt for at stå klarere i offentligheden? Politikere lader deres politik styre af taktik - og er gode til at sætte dagsordenen på den måde, viser ny afhandling. (Foto: Coloubox)

Kan det betale sig at holde fast i denne her konflikt, eller skal vi skifte standpunkt for at stå klarere i offentligheden? Politikere lader deres politik styre af taktik - og er gode til at sætte dagsordenen på den måde, viser ny afhandling. (Foto: Coloubox)

Danske partier går benhårdt efter at sætte emner på dagsorden, hvor der er en klar konflikt med modstanderne og de selv står stærkest.

Selv om det måske synes indlysende, så viser det samtidigt, at partierne på trods af både medlemsflugt og hyppige nekrologer stadig spiller en markant rolle i folkestyret. De kan erobre dagsordenen og bestemme, hvad der er omdrejningspunkt for den politiske debat.

Det viser ny doktorafhandling fra Aarhus Universitet.

»Partierne er stadig en nøgleaktør i dansk politik. Det er i høj grad partiernes indbyrdes konkurrence, der bestemmer dagsordenen. Partierne søger de emner, hvor de har gode løsninger og adskiller sig fra modparten. Det viser, at partierne stadig er væsentlige for, hvilken politiske dagsorden der er i Danmark,« siger professor på Institut for Statskundskab Christoffer Green-Pedersen.

Han har gennem de seneste otte år publiceret artikler om den politiske dagsorden og partierne i Danmark. Artiklerne er sammen med bogen 'Partier i nye tider' samlet i doktorafhandlingen af samme navn, som Christoffer Green-Pedersen netop har forsvaret.

Anders Fogh Rasmussen slog konflikt an

Tidligere var den politiske debat især bundet op på emner af økonomisk betydning. Men i det seneste årti er politik blevet langt mere værdibaseret, og det har ændret adgangen til den politiske dagsorden.

Det slog for alvor i gennem ved 2001-valget, hvor udlændingedebatten var blandt de udslagsgivende emner efter sager med indbrud begået af asylansøgere og massevoldtægter i de store byer.

Fakta

Afhandlingen bygger på bl.a. otte videnskabelige artikler, bl.a.:

Who Sets the Agenda and Who Responds To It in the Danish Parliament?, European Journal of Political Research, 49, 2, 2010: 257-281 (med Peter Mortensen).

The political conditionality of mass media influence. When do parties follow mass media attention?, British Journal of Political Science, 40, 3, 2010: 663-677 (med Rune Stubager).

A Giant Fast Asleep? Party Incentives and Politicization of European Integration, Political Studies, 2012.

De sidste kan findes under 'Videnskabelige kilder' under artiklen.

Daværende Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen så, at socialdemokraterne både var uafklarede omkring udlændingespørgsmålet og ude af takt med en stor del af kernevælgerne. Derfor reagerede Socialdemokraterne handlingslammet, da VKO-alliancen satte udlændinge temaet på dagsordnen ved at love en strammere udlændingelov.

Opmærksomhed er vigtigere end holdninger

»Emnet var stærkt for Venstre, fordi det både udstillede Socialdemokraternes interne splittelse, og fordi det markerede en klar forskel på partierne.«

»Siden har Socialdemokraterne nærmet sig den borgerlige udlændingepolitik. Hvis et parti ikke har interesse i, at et emne er på dagsorden, kan en taktik være at nærme sig modstanderens holdning. På den måde fjerner man konflikten, og det fjerner emnet fra debatten,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Socialdemokraternes omfavning af den borgerlige udlændingepolitik medførte til genegæld problemer i forhold til den øvrige venstrefløj og Det Radikale Venstre. Men problemet blev løst ved at sætte de radikale i baggrunden, og ved at SF skiftede politik på udlændingeområdet.

»Vores forskning tyder på, at opmærksomhed er vigtigere for partierne end deres politik. De forsøger altså at skabe opmærksomhed eller fjerne fokus fra bestemte emner, også på bekostning af deres politiske holdninger,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Konflikt har holdt betalingsringen varm

Betalingsringen kunne have spillet samme rolle for den nuværende regering, som udlændingepolitikken spillede for den foregående.

Oprindeligt betragtede især SF ringen som en vindersag og satte den derfor på dagsorden som et skarpt opgør mellem offentlig transport og privatbilismen. SF ville både redde kloden og København og belønne kollektivet med lavere billetpriser på bekostning af individet. Dermed var betalingsringen skræddersyet til at markere forskellene på Folketingets fløje.

Partierne i Folketinget har stadig stor indflydelse på dansk politik, viser otte års forskning, der er samlet i doktorafhandlingen 'Partier i nye tider'. (Foto: Colourbox)

Problemet viste sig dog at være, at SF's egen fløj med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke var enig, og dermed blev betalingsringen i stedet en vindersag for oppositionen, der udstillede regeringens interne uenighed.

»Betalingsringen er interessant, fordi konflikten og partikonkurrencen i første omgang med til at give den så meget opmærksomhed. Det er også grunden til, at den bliver ved med at være på dagsordenen, fordi den også viser den interne splittelse og uenighed i regeringen. Den rummer konflikt med de fleste andre partier og bliver derfor på dagsorden,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Konflikt afgør dagsordnen

Teorien forklarer også, hvorfor EU spiller en så lille rolle i den politiske debat herhjemme. Området rummer ingen konflikt eller kontrast til modstanderen. De store partier er enige i forhold til EU.

På den måde kan man sige, at den politiske udvikling af Danmark bygger på, hvad partierne tilfældigvis er uenige om. Det bliver understreget af Christoffer Green-Pedersens metode. Ud over, at han har gennemgået avisarkiver og partiprogrammer og identificeret sammenfald i dagsordenen, har han sammenlignet de emner, der er på dagsordenen herhjemme, med de emner, der er på dagsorden i andre lande.

»Der er emner, der altid går igen, fordi de er væsentlige for os, eksempelvis sundhedsområdet. Men for eksempel har et emne som udlændingepolitik ikke været en del af den politiske debat i Sverige, fordi de store partier ikke har været uenige,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Sammen med andre forskere fra statskundskab på Aarhus Universitet er Christoffer Green-Pedersen nu i færd med forskningsprojektet ’POLIS – Political Parties and Issues Strategies’, der skal fokusere på tre overordnede spørgsmål:

  • Hvordan konkurrerer partierne med hinanden om vælgernes opbakning?
  • Hvad betyder det, at politikernes budskaber altid filtreres gennem medierne og til sidst:
  • Hvornår kan partier ændre vælgernes holdninger?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk