Det vakte en del brummen rundt omkring på de danske institutter, da komitéen offentliggjorde navnet på modtageren af årets nobelpris i litteratur.
Kun ganske få på Københavns, Syddansk og Aarhus universiteter kender umiddelbart Herta Müller, som i snart 30 år har skrevet romaner på tysk.
Derfor må videnskab.dk for en sjælden gangs skyld sprænge sine egne rammer og søge ud over forskningsverdenen for at få sat et par ord på, hvem den 56-årige tysker egentlig er, og hvorfor hun skal belønnes for sit arbejde med verdens måske mest prestigefyldte litteraturpris og hele 10 millioner svenske kroner.
Skaber selv sit sprog
Danske Anneli Høier er Herta Müllers litterære agent i Norden; det vil sige, at hun forhandler på hendes vegne om rettighederne til oversættelserne af hendes tyske bøger. Hun mener, at nobelpriskomitéens valg er så fornuftigt, som det overhovedet kunne være.
»Stor kunst viser én noget, som man ikke har opdaget i forvejen, og som bliver stående i landskabet som noget helt specielt. Det gør Herta Müller med et meget poetisk sprog, som hun blandt andet selv skaber med nye ord. Hun skriver mest prosa, men også digte ud fra temaet hjemløshed, og hendes nye roman 'Atemschaukel' - noget i retning af 'Åndedrætsgynge' - er virkelig et mesterværk,« mener Anneli Høier, leder af agenturet Leonhardt & Høier.
Kamp mod det rumænske styre
Herta Müller blev født ind i et forfulgt tysk mindretal i Rumænien.
\ Fakta
VIDSTE DU
Tre danskere har indtil videre modtaget nobelprisen i litteratur: Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan (delt i 1917) samt Johs. V. Jensen (1944).
En række danskere har kandideret til prisen, herunder Karen Blixen, Georg Brandes, Holger Drachmann, Harald Høffding, Martin Andersen Nexø og Jeppe Aakjær
Som voksen udgav hun kritiske romaner om sin opvækst og det senere liv under den kommunistiske diktator Nicolae Ceausescu. Hun kæmpede mod blandt andet censur, og i 1987 flyttede hun med sin mand til Vesttyskland, hvor hun fortsatte sin kritiske litteraturskrivning om Rumænien.
Livet med korruption, fattigdom og forfølgelse har ifølge Anneli Høier sat sig spor i Herta Müller, som agenten kalder for en stor kunstner, der er »meget intens og alvorlig«. Ifølge Information kan hun stadig ikke lide at blive fotograferet på grund af minderne om forhør, som skarpt lys vækker i hende.
Nobelprisen gør udødelig
Herta Müller modtager nobelprisen for sit samlede forfatterskab, der startede i 1982. Anneli Høier forventer, at prisen vil ændre forfatterens liv for altid.
»Man får en titel, som faktisk er et helt job i sig selv, fordi man får alverdens henvendelser. Det er en meget stor indgriben. Alene ceremonien i Stockholm vil være en stor begivenhed, meget voldsom og fantastisk, og følgerne deraf er jo, at man nærmest bliver betragtet som er en særligt udvalgt og udødelig,« siger Anneli Høier.
Herta Müllers seneste bog handler om en stor del af det tyske mindretal, som i slutningen af 1940erne blev deporteret fra Rumænien til Sibirien. 'Atemschaukel' bliver oversat og udkommer på Gyldendal i 2010.
Nobelpriserne bliver formelt overrakt 10. december i Stockholm.
