Medierne svigter vidensamfundet

I oktober løb den stort anlagte -konference 'Mexico Encounter 2010 - Prospective' af stablen.

Konferencen havde Mexicos fremtidige udvikling i en national og international kontekst som gennemgående tema.

Professor Søren Brier fra CBS blev som eneste danske forsker inviteret til at tale på konferencen.

Hjemvendt fra Mexico gør en airconditionramt og forkølet Søren Brier status over konferencens udbytte.

Investering i uddannelse sikker

For selvom konferencen handlede om Mexicos udvikling, kan temaer som uddannelse og udvikling i lige linje relateres til nogle af de udfordringer, som vi står overfor i Danmark.

De handler om, hvordan vi sikrer fremtidig vækst, når produktionen forsvinder, og vi skal til at producere værdi på anden vis.

På konferencen deltog Søren Brier i et panel, der diskuterede uddannelse og vidensudvikling. En af deltagerne - en udsending fra OECD - slog til lyd for, at investering i uddannelse er en sikker og hurtig måde at sikre udvikling og afkast på.

Og selvom hans budskab var rettet mod udviklingslandene, er Søren Brier ikke i tvivl om, at det er noget, vi også bør lytte til i Danmark. En rapport udarbejdet af CBS-forskere for tænketanken DEA slår i den forbindelse fast, at jo flere højtuddannede, vi uddanner, jo mere gavner det væksten i landet.

Visioner, viden og uddannelse

Men stik imod de anbefalinger er faktum, at universiteterne i Danmark står foran en længere periode, hvor besparelser i høj grad kommer til at sætte dagsordenen.

Det betyder ikke, at man fra politisk side har nedtonet forventningerne til universiteterne.

Derimod har man i en plan for fremtiden proklameret, at mindst et af Danmarks universiteter inden 2020 skal figurere på den europæiske top ti over bedste universiteter.

Så besparelser eller ej: Erkendelsen er klar - uddannelse er vejen frem.

Når alt kommer til alt, er det Danmarks position som et snart forhenværende produktionsland, som volder hovedbrud og bekymring:

Asien har med Kina og Indien i spidsen overtaget produktionen af verdens materielle varer, og det efterlader os med spørgsmålet: Hvad skal visionen for vores samfund så være?

»Man kan ganske enkelt spørge om, hvad vi skal konkurrere på i forhold til Indien og Kina, som vi i produktionsmæssig forstand ikke kan følge med længere. Min idé er, at vi skal blive vidensamfund før dem. Men der er en voldsom modstand mod den tankegang. I medierne og fra politisk side er der forsøg på at hæmme de intellektuelles indflydelse på den debat,« siger Søren Brier.

iPod-kulturen er ikke nok

For Søren Brier handler det i høj grad om almen dannelse, hvis vidensamfundet skal realiseres. Og det er vigtigt ikke at underkende mediernes rolle i den proces.

På trods af, at postmodernismens indtog, nylige kulturkampe og diskussioner om smagsdommeri og ekspertvælde har gjort kvalitetsbevidsthed til et fyord og relativiseret det klassiske billede af, hvad der er skidt og kanel i medierne, taler han alligevel om mediernes ansvar som formidlere.

Godt nok har public service-begrebets flagskib, Danmarks Radio, succes med Danskernes Akademi. Men Søren Brier er ikke i tvivl om, at medierne generelt undslår sig deres ansvar for den almene dannelse hos borgerne.

Videnssamfundet og underholdningssamfundet uforenelige

»Det paradoksale er, at vi aldrig har haft så megen viden til rådighed, men medierne er blevet så kommercialiserede og underholdningsfikserede, at forskellen mellem, hvad vi rent faktisk ved, og hvad der formidles i medierne, bliver større og større. Habermas slår simpelthen ikke til længere - vi er blevet en iPod-kultur, der konstant skal underholdes,« fortæller Søren Brier.

Jürgen Habermas, tysk filosof og sociolog, var stærkt kritisk overfor den populærkultur, som er mere fremtrædende end nogensinde i mediebilledet.

Ifølge Habermas er det nu populærkulturen og ikke religionen, der er opium for folket.

»Den opfattelse ligger i Habermas' tænkning og i de øvrige marxistiske paradigmer.«

»Den ligger i den kritiske teori, Pierre Bourdieu, lidt i diskursteorien og lidt hos Michel Foucault. Den opfattelse er jeg ret tiltrukket af.«

»Hvis vi vil fremelske et vidensamfund, må vi lave en form for opgør med underholdningssamfundet. De to er simpelthen ikke forenelige,« mener Søren Brier.

Selvom det står sløjt til med mediernes formidling af viden og videnskab, er der enkelte lyspunkter for enden af tunnelen.

Internetsitet Videnskab.dk er ifølge Søren Brier et af dem.

De formidler viden og videnskab på en populærvidenskabelig og seriøs måde, og er dermed et sjældent eksempel på, at forskningen og forskningsresultaterne når ud i samfundet i stedet for at blive i elfenbenstårnet.

Videnskaben er ikke fuldendt - erkend det!

Vidensamfundets problem er paradoksalt nok, at massemedierne ikke længere har råd til journalister, der specialiserer sig i specifikke områder. Derfor daler vidensniveauet i massemedierne. Det ses også af, at videnskabs-sektionerne i aviserne og videnskabsprogrammerne i radio og fjernsyn reduceres til ganske få.

Søren Briers klumme Fair speak i vidensamfundet i tidsskriftet Dansk Sociologi

Problemstillingen træder tydeligt frem, når man ser på den måde, viden bliver præsenteret på i talkshows og gameshows. Kan deltagerne bare huske lidt partielle facts, forveksles de med nogen, der ved noget.

Ifølge Søren Brier er man gået den stik modsatte vej på højere læreanstalter i erkendelse af, at den type viden ikke rækker langt.

Derfor er eksamen i paratviden efterhånden en saga blot på de højere læreanstalter.

»Det er ikke paratviden, som de studerende kommer til eksamen i hos os,« forklarer Søren Brier og fortsætter:

»Den vigtigste vej ind i vidensamfundet er erkendelsen af, at videnskaben ligesom demokratiet er ufuldendt.«

»Man skal lære selv at træffe en beslutning og have en mening.«

Hvilken metode giver hvilken viden?

»De studerende lærer nu, at der ikke kun er en metode, når man skal løse et problem. Man bliver nødt til at vælge en metode og argumentere for sit valg for til sidst at bedømme, hvilken viden man producerer. Og på hvilket grundlag så andre mennesker kan tage stilling til det,« fortsætter Søren Brier:

»Jeg mener ikke, vi kan eller skal undslippe den almene dannelse. Det er farligt. Det, vi opnår, er ren instrumentalistisk undervisning, og det er ikke tilstrækkeligt for at kunne begå sig. Alt peger på, at vi i forretningslivet har brug for kontekst, for kulturforståelse, for sprog, for forhandlingsforståelse, etik og rationalitet.«

»Jeg har ikke noget imod instrumentalisering som sådan, men den kan ikke stå alene. Hvis der ikke skabes en eller anden form for samlet fundament eller overblik, mister vi fodfæste,« slutter Søren Brier.

Lavet i samarbejde med Copenhagen Business School.