At stillesiddende arbejde kan føre til ubehag i nakken og ryggen er måske ikke kun et moderne fænomen blandt kontormus og skrankepaver, der sidder foran en computer dagen lang. Det antyder et nyt studie af skeletter fra oldtidens Egypten.
I studiet, der er udgivet i Scientific Reports og omtalt i medier over hele verden, har tjekkiske forskere fundet tegn på, at de skriftkloges arbejdsposition har ført til længerevarende skader i kroppen såsom slidgigt.
De har siddet med benene over kors og hovedet fremme for at skrive på deres papyrusrulle.
»Jeg fik selv helt ondt i nakken, fordi jeg sad og kiggede ned, mens jeg læste det,« fortæller Rune Olsen, egyptolog og postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet, som har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
»Det er rigtig interessant. Vi (egyptologer, red.) har længe antaget og spekuleret i, hvordan de har arbejdet, og hvilken påvirkning det har haft på kroppen, så det er rart at se nogle tal på det,« fortæller han.
Forskerne bag har undersøgt skeletrester fra 69 mænd, der blev begravet mellem 2700 og 2180 år f.v.t. 30 af dem var skriftkloge, og blandt dem fandt man skader på skelettet, man ikke fandt på de andre.
De fandt skader på nakken, kæben, skulderen og tommelfingeren, og langt de fleste skader var på højre side, forklarer Rune Olsen.
»Det tyder på, at det er den venstre side, de har rykket rundt på, hvis de ville ændre deres position, og at de primært har brugt højre hånd til at skrive med,« siger han.
Rune Olsen og professor i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen er dog begge forsigtige med at konkludere, at der er en direkte kobling mellem arbejdspositionen og skaderne.
Skriverne levede længere
De skriftkloge var de egyptere, der kunne læse og skrive. En klassisk antagelse er, at det har været én procent af befolkningen, der kunne det, men det arbejder man stadig på at få verificeret, forklarer Rune Olsen.
Langt de fleste skrivere, over 99 procent, har været mænd. I enkelte tilfælde er der indikationer på, at der også har været kvinder, forklarer han, men man »ved det ikke endegyldigt.«
Han tilføjer, at studiet kan være med til at finde bevis på kvindelige skrivere, fordi man kan sammenligne skader på mandlige skeletter med skeletter fra kvinder.
De skader, man har fundet på de mandlige skeletter, forbindes altså med det at være skriver. Hvis man finder de samme skavanker på kvindelige skeletter, kan det være et tegn på, at der også har været kvinder i faget, ifølge Rune Olsen.
Derudover har skriverne haft høj social status, og det kan man også se på skeletresterne. Studiet beskriver nemlig, at skriverne har levet længere end resten af gruppen, forklarer Rune Olsen.
»Skriverne levede længere, fordi de har fået en bedre ernæring gennem varieret kost og haft adgang til sociale ydelser som lægekunst,« fortæller han og fortsætter:
»Det sætter lidt spørgsmålstegn ved, om det er arbejdspositionen, der har ført til skader – måske har de flere skader, fordi de er ældre.«
Kroppen er skabt til at bevæge sig
Jan Hartvigsen er professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og ifølge ham skal man passe på med at drage for skarpe konklusioner på baggrund af studiet.
»69 mennesker er ikke ret mange. De undersøgelser, vi laver i dag, er af gode grunde meget større,« fortæller han.
Han forklarer, at man i nyere tid har lavet undersøgelser, for at finde ud af om brug af computer kan føre til skader.
»Det er en populær teori, at man får ondt i ryggen af at sidde foran en skærm – men det ser altså ikke ud til, at der er en sammenhæng mellem computerbrug og skader i ryggen,« fortæller Jan Hartvigsen og fortsætter:
»Vi ved også, at dem, der har stillesiddende arbejde, har færre smerter, end dem, som har et hårdt fysisk arbejde, så jeg tvivler på, at det er dem, der har skrevet på ruller, der har haft flest smerter.«
Derfor undrer han sig over, hvem kontrolgruppen i studiet har været, siden man udleder, at skriverne har haft flere skader.
Han medgiver dog, at det ikke er det bedste for kroppen at sidde stille i lang tid.
»Det er ikke godt at være låst i den samme holdning – det er ikke behageligt. Kroppen er skabt til at blive brugt,« fortæller Jan Hartvigsen.
Han anbefaler, at man sørger for at holde pauser og bevæge sig i løbet af dagen. Det kan både hjælpe på og forebygge rygsmerter.
»Så længe man sørger for at være aktiv i sin fritid, skal man ikke være nervøs for at have et job som dig og mig, hvor man bruger det meste af sin tid ved skrivebordet,« fortæller han og tilføjer
»Det er ikke journalisten og forskeren, der er i risikogruppen for skader, men derimod jord- og betonarbejderen.«
