Kampagne stempler arbejderklassen som uønsket

Når jeg siger Aalborg, må du for Guds - eller rettere turistbureauets - skyld ikke tænke på tung industri, druk, fodbold og forstenet arbejderby. Nordjyllands hovedby vil tiltrække den kreative klasse, markere sig som driftig universitetsby og begrave det gamle image i den cement, der tidligere var byens levebrød.

Derfor har Aalborg Kommune siden 2004 kørt en brandingkampagne, der skal ændre byens ansigt udadtil. På byens hjemmeside annoncerer man sit farvel til 'industribyen', og som Annick Prieur, professor og dr. polit. ved Aalborg Universitet, forklarer, »er der mange i Aalborg, der meget gerne vil væk fra billedet af industri, havn og cement.«

Fordømmelse af arbejderne

Annick Prieur skal i weekenden, på den Nordiske Sociologikonference i Århus, tale om Aalborgs forsøg på at ryste klassekampen af sig. Hun har ikke det fjerneste imod, at byen ændrer sig, eller at man forsøger at tiltrække nye indbyggere med nye ideer, ny viden og nye skattekroner, understreger hun.

Men hun mener, at kampagnens budskab og ordvalg indeholder en uudtalt fordømmelse af arbejderbegrebet, og derfor stempler en livsstil eller en samfundsklasse som uønsket og gammeldags.

Klasseforskellene lever »Der ligger en stille foragt for bestemte samfundslag eller klasser i formuleringerne. Man taler om en by, men reelt er det jo mennesker, vi snakker om,« pointerer professoren.

I sin analyse af byens selvopfattelse har Annick Prieur både set på det officielle brandingprojekt og avisernes omtale af det, samt analyseret ph.d. studerende Stine Thiedemann Fabers interviews med udvalgte rerpæsentanter for byens indbyggere. Hun konkluderer, at selv om begreberne under-, over- og middelklasse ikke optræder i formuleringerne om byens indbyggere og image, så eksisterer disse klasser - og ikke mindst folks opfattelse af klassernes værdier og værdi - i bedste velgående. »Med objektive mål som levetid, uddannelsesniveau, avislæsning og tv-forbrug kan vi jo konstatere, at der findes væsentlige og systematiske forskelle på folk - og at disse forskelle går i arv. Vi taler bare ikke om det som klasse, men om livsstilsforskelle,« fortæller hun.

Eliten stempler de andre

Og når eliten - hvad enten det er politikere, reklamefolk eller samfundsforskere - så fortæller, at man ønsker at tiltrække kreative, tolerante og udviklingsparate kosmopolitter, og samtidig tager afstand til den gammeldags industri og arbejderklasse, så stemples sidstnævnte gruppe nemt som intolerante og snæversynede traditionalister, forklarer Annick Prieur.

Eliten sætter sig på definitionerne, og graver dermed grøfter i samfundet, skriver hun i artiklen der skal præsenteres lørdag:

»Set fra den ikke-elitære side, kan denne gruppe måske beskrives med værdier som stabile, familie- og nærhedsorienterede og bevidste om deres rødder.«

Snobbede formuleringer

Klassekampen opfattes som umoderne i dag, som noget der hører industrisamfundet til, siger Annick Prieur. Men hun mener, at klassebegrebet kan bruges til at belyse de skel, der faktisk stadig eksisterer i samfundet, uden at vi tænker over det til daglig.

Jeg mener helt bestemt, at der er plads til arbejdere i Aalborg

Keld Rud Nielsen, BrandingAalborg

I tilfældet med Aalborgs branding af skiftet fra industri- til vidensby, vil hun gerne opfordre til eftertanke, når det gælder de »snobbede formuleringer, man finder alle steder. Man skal tænke over, at man lukker nogle mennesker ude, definerer dem som dem, man ikke vil vise frem. Man stiller dem simpelthen på et sidespor.« Eller, med et gammeldags begreb, stempler dem som arbejderklasse.

Vi bevarer historien

Keld Rud Nielsen, der er projektmedarbejder på BrandingAalborg, mener dog ikke, at kampagnen på nogen måde har taget afstand til hverken byens fortid som industriby eller til arbejderne i byen.

«Jeg mener helt bestemt, at der er plads til arbejdere i Aalborg. Vi arbejder også aktivt på at bevare industrikulturen, og vi anvender de gamle industribygninger i midtbyen frem for at rive dem ned.«

Vi nedvurderer ikke

Han vil dog gerne stå ved, at kampagnen har som formål at tiltrække nye arbejdsformer og arbejdspladser.

»Det er ikke fordi, vi nedvurderer ganske almindeligt arbejde, men når de store, ufaglærte arbejdspladser lukker, så skal der skabes nye. Og her har vidensøkonomien, med universitetet i spidsen, været en stor gevinst for byen.«

Det handler ikke om at tage afstand fra historien eller nedvurdere nogen, konkluderer Keld Rud Nielsen. Det handler om, at byen ændrer sig i takt med samfundet omkring den: »Og hvis man vil bevæge sig, må man have mod til at sætte sig mål et andet sted.«