Sofie er trist. Hun føler ikke, at hun slår til på sit studie. Samtidig ser alle hendes studiekammerater ud til at klare al ting strålende. Så hun er begyndt at spekulere på, om der er noget i vejen med hende.
Hun trænger til nogen at snakke med. Nogen, der har et større perspektiv på tingene. Så hun logger på Facebook, hvor en internet-præst sidder klar til at yde sjælesorg.
Sofies historie er et eksempel på, hvordan fremtiden meget vel kan se ud.
I hvert fald hvis det står til Peter Fischer-Nielsen fra Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
På baggrund af sin ph.d.-afhanding konkluderer han, at særligt uddannede internet-præster kan blive et vigtigt redskab for folkekirken, hvis den skal overleve i det lange løb.
»Folkekirken er delt i små geografiske enheder – sognene. Men internettet overskrider sognegrænserne. Så det er oplagt, at kirken indfører særlige internet-præster til at fortælle om kristendom og tage sig af sjælesorg på nettet,« siger Peter Fischer-Nielsen.
»Samtidig skal den almindelige sognepræst også klædes på til at begå sig I de nye medier. Kirken skal være der, hvor folk er, hvis den fortsat skal være en del af samfundet.«
Præster mangler viden om nettet
Peter Fischer-Nielsen har undersøgt udviklingen i folkekirken - og på internettet holdt den op mod en holdningsundersøgelse blandt folkekirkepræster.
Det har vist sig, at præsterne flittigt bruger internettet i deres arbejde, men at de alligevel ikke helt kan leve op til en ny tids krav.
»Præsterne har i forvejen mange aktiviteter i sognet. Og de har mange forpligtelser at passe. Mange opfatter det derfor som problematisk at bruge tid på en internet-menighed.«
»Samtidig har mange ikke kompetencerne til at udnytte mulighederne på internettet.«
»Mange præster synes, at eksperter kan tage sig af de her ting. Andre vil sådan set godt selv, men de skal lære det først,« siger Peter Fischer-Nielsen.
Kirken skal i net-dialog med borgerne
Han fortæller, at folkekirken sandsynligvis vil blive svækket i fremtiden.
Både fordi der er tendens til, at der skal være færre bånd imellem kirke og stat. Og fordi kirken har færre medlemmer end tidligere.
Det stiller helt nye krav til folkekirkens kommunikation.
»Min undersøgelse viser, at vi er ovre den tid, hvor det bare handler om, at en kirke laver en flot hjemmeside, som folk forhåbentlig vil gå ind på. I dag vil folk gerne være med.«
»Folkekirken skal satse på en balancegang mellem information og dialog, hvis den skal gøre sig gældende på nettet og fastholde kontakten til befolkningen,« siger Peter Fischer-Nielsen.
Barnedåben begynder på nettet
Han vurderer, at kirken bør tilbyde medlemmerne en blanding af elektronisk kirkeblad og involvering – for eksempel sjælesorg. Det vil sandsynligvis kunne tiltale de folk, der ikke bruger kirken i dag.
»På nettet kan folkekirken tilgodese unge medlemmer, der ikke kommer i kirke om søndagen,« konstaterer Peter Fischer-Nielsen.
Samtidig vil mange danskere gerne have viden om de store begivenheder i kirken så som barnedåb, bryllup og begravelse.
»Skal man have et barn døbt, vil man gerne sidde derhjemme og læse teksten, der bliver sagt, og se en video fra en barnedåb. Og så chatte med præsten om, hvordan det hele skal foregå,« fortæller Peter Fischer-Nielsen.
Kirken skal satse hårdt på cyberkirken
Han fortæller, at folkekirken tit er et par år bagefter end resten af samfundet. Så når udviklingen går så hurtigt på internettet, som den gør, er kirken ikke helt med på beatet.
»Derfor må folkekirken gå mere offensivt til værks. Man skal træffe en beslutning og bruge penge og manpower.«
»Folkekirken skal være på internettet for at være til stede i samfundet. Og jeg tror, at folkekirken vil indse, at hvis den skal være folkets kirke, må den være der, hvor folk er,« siger Peter Fischer-Nielsen.
Han mener dog ikke, at det betyder en afsked med kirkens traditionelle dyder.
»Folkekirken kan på internettet med fordel vise hen til gudstjenesterne i sognet og kirkens fysiske fællesskaber. Internetkommunikationen skal ikke erstatte sognekirken, men supplere og udvide kirkens rækkevidde,« konstaterer Peter Fischer-Nielsen.
