Er du typen, der synker en klump, når nogen nævner ordet 'fællessang'? Eller ser du blot en oplagt mulighed for at vise dig frem som den nye Beyoncé, og overvejer du måske ligefrem at stille op i X Factor?
Det er en kendsgerning, at nogle af os har lettere ved at få de smukke toner frem end andre, men hvordan kan det være, at det er sådan?
»Vi er tre piger, som undrer os over, hvordan det kan være, at nogle folk synger bedre end andre?« spørger vores læsere Ida, Nanna og Cecilie.
Det viser sig imidlertid, at det, at nogen synger rent og klangfyldt, mens andre kæmper med stemmelæberne, kan have flere forklaringer.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Mange tror, de er tonedøve, uden at være det
Lad os først tage et blik på dem, der virkelig har problemer med at ramme tonerne.
Ifølge professor Peter Vuust er et sted mellem 1 og 4 procent af befolkningen reelt ude af stand til at genkende og gengive melodier.
Man kan simpelthen diagnosticere dem som 'tonedøve', og det går i allerhøjeste grad ud over deres evne til at nynne med på radio-hits.
»Hvis man spiller Happy Birthday uden tekst, vil en tonedøv ikke kunne genkende den. Det er dog vigtigt at sige, at det intet har at gøre med intelligens, og at tonedøve sjældent har sproglige problemer. Kendte mennesker som for eksempel Milton Friedman og Che Guevara var faktisk tonedøve,« fortæller Peter Vuust, som er professor ved både Det Jyske Musikkonservatorium og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Peter Vuust mener, at omkring 10-15 procent af befolkningen har problemer med at synge rent – men de er altså ikke tonedøve af den grund. De kan bare ikke overføre de toner, de hører, til den samme tone når de selv skal synge den.
»Hypoteserne er, at det skyldes enten arv eller miljø. Det har der været en del undersøgelser omkring. Blandt andet har en undersøgelse vist, at gehøret er mere ens hos enæggede tvillinger end hos tveæggede tvillinger. Det taler jo for, at evnen til at aflytte toner er genetisk bestemt, men det kan også simpelthen skyldes, at enæggede tvillinger bruger mere tid sammen,« siger Peter Vuust.
\ Læs mere
Sangstemmen har ens potentiale
En ting er, om man kan ramme tonerne. Noget andet er, hvor godt det så lyder, når sangstemmen er nogenlunde ren. Lad os lige tage et blik på, hvad vores stemmer er i stand til.
Sangpædagog og stemmespecialist Hans Toft-Olsen forklarer, at henholdsvis piger og drenge ser helt ens ud rent fysiologisk, når det kommer til stemmebånd og lignende.
Det betyder dog ikke, at alle har samme mulighed for at blive den næste Beyoncé nu og her.
»En lille pige, der hører Beyoncé, har fysiologisk set samme potentiale for at synge godt som hende, hvis hun får udnyttet hele sit stemmeomfang. Men det er ikke let. Ligesom det er et stort arbejde at lære at spille klaver, kræver det stort arbejde, hvis man skal blive en dygtig sanger,« fortæller Hans Toft-Olsen.
Professor Peter Vuust mener også, at teknik og øvelse er vigtigt for, hvor godt det lyder, når man får stemmelæberne til at vibrere. Man kan træne, hvor høje og dybe toner stemmen kan ramme, hvor god man er til at forme stemmen, og hvor meget klang stemmen har.
Der findes et hav af teknikker til, hvordan man bedst udnytter sin stemme til fulde og får den til at lyde bedst muligt.
En stor del af din klang er medfødt
Når det kommer til, hvor naturligt det er at træne stemmene, kan det give en fordel at befinde sig i det rigtige miljø. Ligesom at akademikerbørn typisk har nemmere ved at begå sig på universiteterne end ufaglærtes børn, smitter den sociale arv også af på sangstemmerne.
Hvis man er vokset op i et musikalsk miljø, har man et bedre udgangspunkt for at forstå toner, og måske har man også mere gå-på-mod i forhold til at prøve stemmens potentiale af.
At synge godt handler altså om at gøre en indsats for at udnytte sin stemmes potentiale, at turde synge igennem og at træne hårdt.
Men ikke alt ved sangstemmen er bestemt af miljø og træning. Når det kommer til selve lyden af stemmen, spiller generne nemlig også en rolle. Den åbenlyse forskel på at høre Taylor Swift og Aretha Franklin er ikke kun teknik, men også hvordan klangen i deres stemme er. Og den mener både Peter Vuust og Hans Toft-Olsen er personlig.
»En stor del af klangen er medfødt. Blandt andet er det længden af stemmelæberne, der afgør, om man synger dybt eller lyst. Det er også derfor, der er sangere, der synger fantastisk uden at have fået den store træning,« siger Peter Vuust.
\ Læs mere
Personlighed i stemmen får det til at lyde godt
Og så er der lige et lag mere. For selv når man kan ramme tonerne, har trænet sin stemme helt vildt og har accepteret sin klang, så kan der stadig være forskel på, hvad publikum synes om din sang.
»Det, der er allervigtigst, er personligheden. Der er eksempler, som Tom Waits eller Bob Dylan, som jo ikke er specielt teknisk dygtige, men de er fantastiske til at udtrykke noget dybt, som kan røre os. Det er meget sværere at definere end det tekniske,« siger Peter Vuust.
Netop det individuelle og lidt udefinerbare, som har en betydning for, om vi synes en sangstemme er rar at høre på, er også bestemt af kultur og tidens trends, mener begge eksperter.
Det kan jo være svært at styre, om folk bryder sig om din sangteknik eller den klang, du nu engang er født med. Men hvis du virkelig har problemer med at ramme tonerne eller gerne vil være en af dem, der virkelig blærer sig med salmerne juleaften, er der så stadig lidt håb?
Det har Peter Vuust følgende at sige til:
»Min erfaring siger mig, at man kan træne sig til meget ved at få undervisning, selvom det fysiologiske ved lyden af stemmen er svær at ændre ved. Men det vigtigste for at synge godt er, at man er god til at udtrykke sig med det, man nu engang har,« afslutter Peter Vuust.
Vi siger tak for det gode spørgsmål til de tre spørgere. Vi har dog kun en enkelt T-shirt, vi kan sende jeres vej – men måske I kan holde en sangkonkurrence om den?
Vi takker også Peter Vuust og Hans Toft-Olsen for de grundige svar.
Hvis du selv har undret dig over noget, som videnskaben måske har et svar på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.
