Rasmus på otte år har fået sine første lommepenge i form af en håndfuld skinnende mønter, som hans far gav ham.
Begejstret over at have sine egne penge gik Rasmus straks i gang med at studere mønterne, og som det første slog det ham, at de alle sammen havde den samme form.
Han spurgte sin far, hvorfor alle mønterne var runde, og da hans far ikke kunne komme med et tilfredsstillende svar, satte Rasmus sig i stedet til computeren for selv at finde ud af det.
Derfor har han (med hjælp fra sin far) sendt en mail til os på Videnskab.dk.
»Jeg vil gerne vide, hvorfor mønter egentlig er runde og ikke firkantede eller trekantede,« skriver Rasmus i sin mail til Spørg Videnskaben.
Verdens første mønter var runde
\ Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
For at kunne besvare Rasmus’ spørgsmål har vi taget fat i Helle Horsnæs
Hun er museumsinspektør ved Møntsamlingen på Nationalmuseet og ved, om nogen, hvad der er værd at vide om mønter og mønternes historie.
Helle Horsnæs indrømmer dog med det samme, at Rasmus’ spørgsmål er et godt spørgsmål, der ikke findes noget entydigt svar på.
Der findes nemlig ingen regler, som dikterer, at mønter partout skal være runde.
»Det skyldes nok en tradition, som vi har holdt fast i fra mønternes tidligste historie og frem til i dag. Allerede de første mønter, som vi kender til, var runde, og de mønter blev sandsynligvis inspireret af de segl, som folk førhen pressede ned i voks, når de skulle forsegle dokumenter. Seglene var nemlig også oftest runde,« forklarer Helle Horsnæs.
Dog er ikke alle mønter runde, men mere om det senere i artiklen.

Ældste mønt er 2.600 år gammel
Går vi tilbage i tiden til for 2.600 år siden, så de første mønter dagens lys i det, som i dag udgør det vestlige Tyrkiet (Lydia).
Disse mønter var tykke, næsten helt runde og lavet af en naturlig legering af guld og sølv, som man kalder for elektrum.
Mønterne blev præget (fik påtrykt aftegninger) ved, at man tog en klump guld eller sølv og lagde den mellem to metalstempler.

Stemplerne var hver især var indgraveret med et mønster eller symbol.
Efterfølgende bankede man på stemplerne med en hammer, så stemplerne afsatte deres aftryk i guldet.
»Samtidig blev guldklumpen fladere og formen rund, hvilket måske også er en del af forklaringen på, hvorfor mønter traditionelt er runde,« siger Helle Horsnæs.
Mønter blev lavet på samme måde i årtusinder
Denne måde at lave mønter på har faktisk ikke ændret sig meget, siden de første mønter så dagens lys for to og et halvt årtusinde siden.
Man benyttede således samme metode til at lave de første danske mønter i Ribe i det 8. århundrede - 1.400 år senere under Harald Blåtands styre.
\ Læs mere
Svend Tveskæg indførte i 995 traditionen med at afbillede kongen på mønterne, som du kan læse mere om i boksen under artiklen.
De største ændringer i måden at lave mønter på skete først i det 19. århundrede, hvor man gik bort fra at hamre mønstre ind i mønterne med hammer og hånd-/hestekræfter, men i stedet pressede dem ind i ædelmetallet ved hjælp af en skruetvinge, der er et værktøj til at presse ting hårdt sammen.
I det 20. århundrede gik man fra at bruge håndkraft til dampkraft, og her var Danmark blandt de første til at implementere den nye teknologi.
I dag bliver mønter lavet ved hjælp af lufttrykspresser, der kører på elektricitet.
Mønter på størrelse med knappenålshoveder

Den største revolution i produktionen af mønter er da heller ikke, hvordan man har lavet dem, men hvad man har lavet dem af.
De første mønter blev udelukkende lavet af ædelmetaller, hvor mønterne havde samme værdi som den mængde guld eller sølv, de var lavet af. Det vil sige, at jo større mønterne var, des mere var de værd.
Derfor var mønterne heller ikke så anvendelige i den daglige handel. Man kunne eksempelvis ikke købe et brød for en stor guldmønt og forvente at få tilbage i mindre sølvmønter.
Begyndelsen på 'kreditmønter'
»Man prøvede nogle steder, eksempelvis i Grækenland, at lave sølvmønter på størrelse med knappenålshoveder, men det var ikke særligt praktisk at have så små mønter,« fortæller Helle Horsnæs.
Derfor begyndte man i stedet at lave såkaldte kreditmønter - det vil sige, at metalværdien ikke svarer til den fastsatte værdi, og at mønten er mere værd end selve det metal, som de var lavet af.
På den måde kunne man lave mønter i andet end guld og sølv, og som samtidig kunne bruges til at handle med.
»Det er er meget vigtigt skifte i mønternes historie. Mønterne gik fra at have en reel værdi til at have en værdi, som kongen, landet eller en anden myndighed fastsatte,« siger Helle Horsnæs.
Danmark fik først sent kreditmønter
\ Om dalere, mark og skilling
Før 1873 hed mønterne dalere, mark og skilling. Disse mønter havde værdier på henholdsvis 2 kroner, 33,3 øre og 2 øre.
Den første danske pengeseddel blev udstedt i 1713 og havde en værdi af 3 mark.
Kreditmønterne blev i starten lavet af en kobberlegering, der minder om bronze.
De første kreditmønter, som historikere kender til, stammer fra det femte århundrede før vores tidsregning, og de blev lavet i de græske bystater.
Danmark hoppede først på kreditmønt-vognen i det 15. århundrede, og det skete, efter vi i det 14. århundrede var stoppet med at lave vores egne mønter, fordi de officielle sølvmønter henover årene var blevet mindre værd, da man havde blandet sølvet op med andre metaller.
Til sidst gav det ikke mening, at de havde en værdi baseret på mængden af sølv i dem, og vi gik over til at bruge andre landes mønter, før vi altså selv begyndte at lave kreditmønter omkring 100 år senere.
»Da den danske udmøntning blev genoptaget omkring 1400, blev der efter udenlandsk forbillede præget flere forskellige mønter,« fortæller Helle Horsnæs.

Et spørgsmål om tillid
\ Christiania-penge
I 1997 begyndte Christiana at lave sine egne mønter, som går under navnet Løn.
1 Løn har en værdi på 50 kroner, og mønterne laves i både sølv, messing og kobber. 2016-udgaven af mønten er med en afbildning af sangeren Lukas Graham, der er opvokset på fristaden.
Christiania har dog ikke myndighed til at straffe folk for falskmøntneri, og man kan på den måde ikke være sikker på, at Christiania er i stand til at opretholde værdien af deres valuta.
Problemet med kreditmønter er dog, at man skal have tillid til dem, som håndhæver værdisætningen af pengene.
Det nytter med andre ord ikke, at du kan købe et hus for en skilling den ene dag og kun et brød den næste.
Samtidig skal man have tillid til, at den magt, som udsteder mønterne, har autoritet til at straffe falskmøntneri, så folk ikke bliver fristet til selv at lave deres egne penge.
»Falskmøntneri bliver straffet hårdt, fordi man sætter spørgsmålstegn ved autoriteten af den magt, som laver mønterne,« forklarer Helle Horsnæs.
Alle mønter er ikke runde

Vender vi tilbage til Rasmus' spørgsmål om mønternes former, har mange lande gennem tiden forsøgt sig med mønter i alle mulige former.
Eksempelvis udstedte Frederik III i 1648 forskellige firkantede mønter.
Det drejede sig om specialdalere af sølv og dukater af guld.
Selv i dag har nogle få lande mønter, som ikke er runde, og som er i fuld brug.
Det gælder blandt andet Cook Island, der blandt andet har trekantede to-dollar, mens man i Storbritannien benytter sig af en 12-kantet pund.

Tak for spørgsmålet!
Vi håber på, at Rasmus fik det svar, som han ledte efter og takker for spørgsmålet med en af vores flotte Spørg Videnskaben-T-shirts.
Vi takker også Helle Horsnæs for at hjælpe os med et svar.
Har du et spørgsmål, som du mangler et videnskabeligt svar på, er du altid velkommen til at gøre som Rasmus og skrive ind til os på sv@videnskab.dk.
\ De danske mønter

Siden 2002 har Nationalbanken lavet møntserier med et fælles tema. I nederste højre hjørne ses en 20'er tilhørende tårntemaet (2002-07). Der er tale om Børsens Dragetårn. De øvrige temaer eventyr-, polar-, skibs- og videnskabsmønter. Andre statskendetegn er kronen på 50-øren, dronningens monogram på 1-, 2- og 5-kronen og hendes portræt på 10- og 20-kronen. (Foto: Shutterstock)
Der er tradition for, at de danske mønter indeholder en klar reference til kongemagten.
Det hænger sammen med, at det i gamle dage var kongen, som var ansvarlig for fremstillingen af mønter. Ved at gengive et portræt af kongen eller vise kongens navn i form af monogram, kom kongen til at stå som garant for, at mønten indeholdt den rigtige mængde metal.
Inddelingen i farver har rødder langt tilbage i historien og hænger sammen med de metaller, som blev brugt til mønter:
- Guld blev anvendt til mønterne med de højeste værdier
- Sølv til mellemværdierne
- Kobber (bronze) til de små mønter
50-øren er derfor en rødbrun bronzemønt, 1-, 2- og 5-kronerne er sølvfarvede, mens 10- og 20-kronerne er guldfarvede.

































