Hvad var Hitlers plan, da han begyndte at invadere?

En dag over aftensmaden stillede 14-årige Osvald et spørgsmål:

»Hvad var Hitlers plan med Anden Verdenskrig? Det virker, som om han bare invaderede hvem som helst og blev ved med det. Hvad ville han have gjort, hvis han havde vundet?«

Det sidste er en uhyggelig tanke, som Osvald og hans mor Kirsten gerne vil have Spørg Videnskabens hjælp til at få svar på.

Derfor har de skrevet til os og tilføjet endnu en undren i deres mail:

»Ville Hitler have haft en bedre mulighed for at skabe et større tysk rige, hvis han havde stillet sig tilfreds med nogle af de tidlige erobringer og ikke fortsat til både Vest- og Østfronten?«

Til at besvare spørgsmålene har vi fået hjælp af historikeren på Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. Foruden sit virke på universitetet har han også skrevet flere bøger om både Første og Anden Verdenskrig, nazisme og besættelsen.

Spørgsmålene, som Osvald og Kirsten stiller, er gode, vurderer historikeren.

Men nogle af dem er også kontrafaktiske – altså spekulative spørgsmål om, hvordan verden ville se ud, hvis historiske udfald var endt anderledes.

»Og det kan man ikke svare på med 100 procent sikkerhed,« indleder Claus Bundgård Christensen.

Det betyder altså, at svarene ikke er i overensstemmelse med det faktiske hændelsesforløb, og at svarene på spørgsmålene kun kan være kvalificerede bud på, hvordan et alternativt hændelsesforløb kunne have set ud.

Med det in mente kan vi starte.

På skuldrene af Den Store Krig

For at forstå hvad Hitler håbede på at udrette med sine invasioner, skal vi først tage et kig tilbage på Den Store Krig, som man kaldte Første Verdenskrig, før den Anden Verdenskrig brød ud.

Her deltog Hitler – ligesom mange andre ledende nazister i Nazityskland – som soldat.

»Den (Første Verdenskrig, red.) var med til at definere den politik, han førte for Nazityskland og den ideologi, han stod for med nazismen – eller nationalsocialismen,« forklarer Claus Bundgård Christensen.

»Det handlede for Hitler om at få revanche i forhold til Første Verdenskrig og få reetableret Tyskland som stormagt og gøre op med dem, der i den nazistiske propaganda blev beskyldt for, at Tyskland tabte Første Verdenskrig.«

Altså jøder, socialister og socialdemokrater.

For i forbindelse med Versaillestraktaten blev Tyskland gjort til ansvarlig for krigen.

Og som konsekvens var landet nødsaget til kraftigt at reducere sit militær, afskaffe værnepligten samt at give landområder til Frankrig, Belgien, Litauen, Tjekkoslovakiet og Polen.

Og grænsen mellem Tyskland og Danmark blev i samme ombæring fastlagt med med en folkeafstemning.

Alt sammen som følge af Versaillestraktaten, der blev underskrevet af Italien, Frankrig, USA, Storbritannien og Tyskland 28. juni 1919.

Foruden de militære konsekvenser og afgivelsen af landarealer skulle Tyskland også opgive sine afrikanske og asiatiske kolonier. Og så blev Tyskland også pålagt en enorm krigserstatning, der skulle dække de europæiske allieredes krigsgæld til USA.

Versaillestraktaten blev populær i flere lande, herunder Frankrig og USA, men den vakte ikke just glæde hos krigens tabere, Tyskland, hvor flere mente, at kravene var for voldsomme.

Faktisk endte Weimarrepublikkens – som man kaldte Tyskland i årene 1919 til 1933 – første rigskansler, Philipp Scheidemann, med at trække sig som konsekvens af traktaten, som han mente var uacceptabel.

Men da Adolf Hitler kom til magten i 1933, valgte han og regeringen at ignorere traktatens bestemmelser og begyndte at genoprette det tyske militær og genindføre værnepligten.

»Hitler tænkte det formentligt ikke som to forskellige krige, men som en lang krig med en våbenhvile fra 1918 til 1939,« forklarer Claus Bundgård Christensen om tiden mellem Første og Anden Verdenskrig.

»På et eller andet tidspunkt ville Hitler have startet en krig. Måske ikke i 1939, men han vidste, at der ville komme et opgør med Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen på et tidspunkt.«

Det skete kort tid efter, at Hitler i 1938 fik overdraget det tysktalende tjekkoslovakiske landområde, Sudeterlandet.

Her endte Hitler nemlig med at invadere hele Tjekkoslovakiet i foråret 1939. Og da han invaderede Gdynia og Polen et halvt år efter, skete det:

Krigen brød ud.

Kampen for 'Lebensraum'

Nu tager vi hul på den kontrafaktiske historiefortælling. For hvordan ville verden se ud, hvis Tyskland havde vundet Anden Verdenskrig?

Selvom det bliver spekulativt, er der ting, vi kan sige, forklarer historikeren.

»Lande som Danmark og Norge ved vi ikke, hvad der var sket med, hvis Det Tredje Rige havde vundet. Vi ved ikke, om Danmark var blevet et ‘gau’ – et amt i Nazityskland – eller om Danmark havde fået lov at fortsætte som relativt selvstændig nation, men kontrolleret af tyske interesser.«

Andre steder kan vi sige mere. For en væsentlig del af den nazistiske ideologi handlede om ‘Lebensraum’, der direkte oversat betyder livsrum.

I Hitlers forståelse handlede 'Lebensraum' om at udskifte befolkningerne i flere østeuropæiske lande med det germanske folkeslag, så Tyskland på den måde også fik udvidet sit territorium.

»Man må huske, at den nazistiske ideologi har racebegrebet som omdrejningspunkt. De tænkte i racer, og de så den ariske race som en højerestående race, der havde ret til at opnå 'Lebensraum'.«

Ifølge Claus Bundgård Christensen kan ‘Lebensraum’ også erstattes af ordet ‘kolonier’.

For det Hitler ville var at kolonisere områder fra 'laverestående' racer, såsom det slaviske folkeslag, som han blandt andet mente var laverestående.

Derfor skulle lande som Polen, Ukraine og dele af Rusland altså koloniseres af tyskere.

»Det var der konkrete planer for, hvordan landbrugsområder skulle overtages af tyske familier, og hvordan den oprindelige befolkning skulle fordrives,« forklarer han.

»Og der kan man så selv forestille sig, hvordan livet ville være for de mennesker (fra det slaviske folkeslag, red.), hvis fordrivelsen var blevet effektiviseret.«

Det vides dog ikke, hvad der var sket med skandinaverne fra det besatte Danmark og Norge.

Den kontrafaktiske undren

Hvis nu ikke Hitler havde forsøgt at invadere Sovjetunionen, som han gjorde i 1941 med Operation Barbarossa. Og hvis ikke den amerikanske flådebase Pearl Harbor var blevet bombet af det tysk-allierede Japan i december 1941. Så kunne krigen faktisk godt have fået et andet resultat.

Det vurderer Claus Bundgård Christensen.

»Han får jo Sudeterlandet. Han havde givetvis også håbet på, at det samme ville ske i Polen, og at det ikke ville udløse en krig, som det gjorde.«

Og var han stoppet her, var situationen formentlig en anden.

»Man kan også sige, at det i dag betragtes som en stor strategisk fejl, at han gik ind i sovjet. For den tyske hær blev slidt ned på det sovjetiske område.«

For selvom det går godt i starten med Operation Barbarossa, som Tysklands fejlslagne invasion af Sovjetunionen blev kaldt, blev den tyske hær hurtigt slidt op af den sovjetiske vinter og deres ringe infrastruktur.

»Hæren blev slidt ned i lyntempo. Og den krigsførelse, tyskerne havde udført over for Frankrig, Danmark og Holland – Blitzkrieg, eller ‘lynkrig’ – var ikke holdbar i længden, og til sidst begyndte hæren at stivne og blev slidt ned.«

Operation Barbarossa blev altså på mange måder et søm i Nazitysklands ligkiste.

»Så skete der også det, at USA trådte ind i krigen efter angrebet på Pearl Harbor, og derfor får Tyskland også USA på nakken, og det kan Tyskland ikke hamle op med,« vurderer Claus Bundgård Christensen.

Summa summarum

Det var en lang historie kort. Men for en god ordens skyld kommer der lige en opsummering:

Hitler forsøgte at genskabe Tyskland som stormagt og gøre op med Versaillestraktatens bestemmelser, som begrænsede Tysklands militær og areal. Med den racefikserede nazi-ideologi forsøgte Hitler at skabe et Europa for dem, som ifølge ideologien var af 'højerestående' race og derfor havde ret til landet, de 'laverestående' racer befandt sig i.

Havde Hitler ikke forsøgt sig med den fejlslagne Operation Barbarossa, og havde Tysklands allierede Japan ikke bombet den amerikanske flådebase Pearl Harbor, kunne det godt være endt med, at krigen havde fået et andet udfald.

Men det er som sagt kontrafaktisk eller alternativ historieskrivning.

For »hvad nu hvis Hitler kom ind på kunstakademiet og var blevet kunstner? Så havde Anden Verdenskrig måske ikke fundet sted«, som Claus Bundgård Christensen siger afslutningsvist.

Vi siger tak til Osvald og Kirsten for de spændende spørgsmål. Der er T-shirts på vej til jer.

Vi siger også mange tak til historiker Claus Bundgård Christensen for at tage sig tid til at gøre os alle sammen klogere på, hvad det helt præcist var, Hitler og Nazityskland kæmpede for og imod.