Hvad sker der, hvis man sænker valgretsalderen til 16 år?

Hvis du på søndag skal stemme til EU-valget og står klar med kuglepennen bag forhænget i den lokale gymnastiksal, så er du fyldt 18 år.

I hvert fald, hvis du er dansk statsborger.

For i Tyskland og Østrig kommer der også til at stå 16-årige i stemmeboksene.

Herhjemme fylder diskussion om, hvorvidt de 16-årige skal have lov at stemme, også, men syv ud af elleve partier synes ikke, at det er en god idé.

»Der skal gå mindst ti år, fra man holder op med at tro på julemanden, til man får politiske rettigheder,« lød det eksempelvis fra Liberal Alliances spidskandidat Henrik Dahl i DR-programmet 'Mød Partierne'.

Men hvad vil det betyde for de unges politiske engagement, hvis man sætter valgretsalderen ned? Vil magtbalancen rykke sig? Og er de 16-årige overhovedet modne nok til at stemme?

Det har Videnskab.dk spurgt tre valgforskere om.

Øget engagement

Kasper Møller Hansen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han har forsket i, hvordan unges alder hænger sammen med, hvor meget de stemmer, og han har fundet frem til, at valgdeltagelsen er højere blandt de 18-årige end de unge i 20'erne.

Til folketingsvalget i 2022 var valgdeltagelsen på 85 procent for de 18-årige, mens den lå på 76,9 procent for de 19-21 årige og 75,9 procent for de 21-29 årige.

Forklaringen på det skal findes hjemme hos mor eller far, hvor de fleste 18-årige stadig bor. Forskningen viser nemlig, at de unge stemmer mere, mens de stadig bor hjemme. Det skyldes blandt andet, at når forældrene stemmer, smitter det af på de unge, forklarer Kasper Møller Hansen.

»Det betyder noget, at der er en voksen, der lige minder dig om, at du skal stemme,« medgiver også Johannes Andersen.

Han er lektor emeritus ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, og han tror også, at det vil skabe et større politisk engagement for de 16-årige, hvis de starter med at stemme tidligere.

Klaus Levinsen er uddannelses- og forskningsleder ved UCL Professionshøjskole i Odense. Ifølge ham er der god grund til at tro, at de unges deltagelse i højere grad vil holde ved, hvis de starter med at stemme som 16-årige, fordi de bor hjemme i flere af de år, hvor de kan stemme.

Kasper Møller Hansen har også en forventning om, at der er større sandsynlighed for, at de unge vil blive ved med at stemme, hvis de starter tidligere.

»Jeg tror ikke, at vi får fuldstændig bugt med ‘hoppet’ mellem de 18-årige og de unge i 20'erne – men jeg tror alligevel, at det kan rykke noget,« siger han til Videnskab.dk.

På nuværende tidspunkt er der dog ikke data nok til, at vi kan se, om kurvene rykker sig, som vi gerne vil have dem til, når man sænker valgalderen.

Erfaringer fra skolevalget i 2024 viser, at valgdeltagelsen blandt de yngste er der, forklarer Kasper Møller Hansen. Men om de vil blive ved med at stemme, er svært at sige.

Livssituationen påvirker om de unge stemmer

Valgdeltagelsen er meget afhængig af livssituationen, og det kan være forklaringen på, at valgdeltagelsen falder når de kommer op i tyverne, fortæller Klaus Levinsen,

»De unge i tyverne har ofte hovedet fyldt med andre ting, der gør, at det at stemme måske ikke står øverst på listen,« fortæller han og fortsætter:

»Der kan være meget at se til, hvis man lige er flyttet ud – man skal stå for flere ting selv, og måske er man i gang med uddannelse også.«

Det politiske landskab

Et fokus, der ikke er blevet belyst så meget, er om og hvordan det vil ændre valgresultatet, hvis man lader de 16-årige stemme, forklarer Klaus Levinsen.

Ifølge Kasper Møller Hansen vil det ikke rykke markant ved det samlede valgresultat, og hvilke partier, der får flest stemmer, at man sænker valgretsalderen.

For det første udgør gruppen af de 16- og 17-årige et par hundrede tusinde, og for det andet stemmer de ikke ens, forklarer han. Vi skal ikke se det som, at nogle partier vinder eller taber på det, »men som en måde, hvor vi kan sikre, at flest muligt introduceres til demokratiet.«

En undersøgelse fra 2020, der er lavet af Kasper Møller Hansen for Altinget, viser, at det mest populære parti blandt de 18-24 årige kvinder er SF, mens det mest populære blandt de unge mænd er Liberal Alliance.

Johannes Andersen påpeger, at hver generation har sin egen profil, og de tendenser, man ser fra skolevalget i 2024 – hvor unge under 18 kunne 'stemme' – passer meget godt med det, man ser hos gruppen af de 18-24-årige.

Det gælder både for de unge under og over 18, at kvinderne stemmer mere rødt og mændene mere blåt, og derfor »tror jeg heller ikke, at det vil ændre det politiske billede, hvis man giver de 16-årige lov til at stemme,« fortæller Johannes Andersen.

Er de modne nok?

Men ved de 16-årige nok om politik? Og er de modne nok til at stemme?

Det er nogle bekymringer Kasper Møller Hansen ofte støder ind i, men ifølge ham er der ikke grund til at være bange. Det handler nemlig om at give de unge en god introduktion til demokratiet.

»Vi stemmer ikke på baggrund af vores kompetencer. Vi stemmer, fordi vi er statsborgere, og jeg tror, at de 16-årige kan sætte sig lige så godt ind i det som resten af befolkningen,« afslutter forskeren.