»Hold dig fra Allan, eller du skal dø«

I de senere år er der sket en stigning i antallet af trusselsbeskeder, ikke mindst via sociale medier som Facebook, Twitter og Snapchat.

Samtidig ligger antallet af håndskrevne trusler stabilt. Det vidner indirekte om, at der ligger meget forskellige hensigter bag det at skrive en trussel.

Groft sagt kan man dele det sådan op, at håndskrevne trusler oftere forekommer i sager, hvor der er en personlig relation mellem afsender og modtager, mens trusler på de sociale medier typisk stiles til personer, som afsender ikke kender selv.

Men hvad skal der til for, at noget bliver opfattet som en trussel? Hvilke sproglige træk er på spil i trusler?

Det skal et forskningsprojekt på Københavns Universitet gøre os klogere på.

Vi forsker i trusselsbeskeden som genre og på de sproglige særtræk, der kendetegner forskellige typer trusler.

\ Læs mere

Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd

Blot en advarsel eller en reel trussel?

I det hele taget er det underforståede et karakteristisk træk ved trusselsbreve i almindelighed. Det er der flere grunde til.

For det første er det skjulte og ukendte noget, der giver utryghed, og dermed har den, der truer, allerede opnået ét vigtigt formål med sin besked, nemlig at skræmme sit offer.

For det andet er det ulovligt at true nogen på deres liv, helbred eller personlige ejendele, og skribenten kan derfor have en fordel i at formulere sig tvetydigt.

Hvis beskeden kan tolkes som en advarsel i stedet for en trussel, kan gerningsmanden simpelthen benægte, at der er tale om en egentlig trussel og dermed håbe på at undgå retsforfølgelse og domsfældelse (på engelsk taler man om ’plausible deniability’).

Følger dansk-sprogede trusler samme mønster?

Det er heldigvis kun et fåtal af alle trusler, der bliver ført ud i livet. Et af de interessante fund fra studier af engelsksprogede trusler er, at det meget voldsomme sprog, som de fleste forbinder med trusler, hovedsageligt forekommer i de ikke-realiserede trusler.

Det datasæt, vi allerede har indsamlet, tillader os at undersøge, om det også forholder sig sådan i danske trusler: De er nemlig alle trusler, som ikke er blevet fulgt op af yderligere handlinger. Det siger sig selv, at det ville være særdeles interessant forskningsmæssigt også at kunne undersøge sproget i realiserede trusler. Det kunne potentielt udnyttes til en mere kvalificeret trusselsvurdering.

Imidlertid er den slags trusselsbeskeder langt sværere at få adgang til, da de efterforskes og sigtes efter strengere paragraffer i straffeloven end § 266 om trusler.

Dette grundforskningsprojekt har andre potentielle anvendelsesperspektiver ud over de ovenstående omtalte trusselsvurderinger. På længere sigt er det for eksempel forhåbningen, at en fuldt digitaliseret database over de undersøgte trusler kan overleveres til Rigspolitiet for nem og hurtig sammenligning med nye trusler.