'High Definition Archaeology' afslører forhistoriske byers hemmeligheder

De nye teknikker gør forskerne i stand til at granske forhistorisk materie på en helt ny måde. Men i kølvandet følger en problemstilling: Hvordan bruger vi de nye og ofte bekostelige teknikker til at analysere materialet?

Netop dette spørgsmål tacklede min kollega Søren Sindbæk og jeg ved Center for Urban Network Evolutions (UrbNet), Aarhus Universitet. Vi har døbt vores tilgang 'High Definition Archaeology’.

Du kan læse endnu mere om UrbNet-forskernes arbejde i artiklen 'Arkæologer: Byerne fortjener bedre behandling'.

Behov for ny forskningspraksis

Hvad er 'High Definition Archaeology' helt præcist?

Grundlæggende betyder det, at vi ser på bestemte materialegrupper eller stratigrafiske sektioner (udgravningernes specifikke lag) i meget større detaljegrad.

Denne tilgang leverer en helt ny indsigt i, hvordan og hvornår særlige hændelser forandrede verden.

Ved UrbNet undersøger vi situationerne på baggrund af bysamfund, fordi indvandringen fra land til by var et væsentligt vendepunkt i menneskets historie.

\ Læs mere

Arkæologer: Byerne fortjener bedre behandling

Kultur før skriftlige kilder

De første bysamfund har længe fascineret os, men hvorfor?​

Det er en måde arkæologerne kan forklare urbane fænomener og mønstre. Ved at granske dem kan vi forklare, hvorfor befolkningen i første omgang samlede sig for at bo i organiserede, urbane rum.

I dag bor mere end halvdelen af Jordens befolkning i byer. Byerne, der er af forskellig størrelse og karakter, dominerer kloden.

Urbaniseringen skrider hurtigt frem, og mange regeringer fører tilsyn med byernes vækst og grundlæggelsen af nye byer.

I Kina bliver en ny by grundlagt hver eneste dag. Nogle af dem slår fejl; ingen ønsker at bo i dem.

Det giver økonomisk mening at klarlægge, hvad der får en by til at lykkes og blive et sted, man har lyst til at bo.

Arkæologien er en måde at opnå en mere nuanceret forståelse af, hvordan bysamfundene fungerede før i tiden. Dette hjælper os til en forståelse af, hvad der fungerer, og hvad, der ikke fungerer i nutidens bysamfund.

Hvad kan en død by fortælle os?

Mesopotamien er et godt eksempel. Her skød de første kendte bysamfund op omkring 5.000 år før vor tidsregning.

På mange måder ved vi kun lidt om disse første urbane rum.

De arkæologiske artefakter leverer information om vores egen fortid på et tidspunkt, vi kalder forhistorien - før eksistensen af skriftlige kilder.

Én af grundene til, at vi ved så lidt, er, at de første byer ikke længere eksisterer. For det er en ting at udgrave København, London eller Rom, men en ganske anden at udgrave et samfund, der svandt hen for mange tusinde år siden.

Det er noget af en udfordring at studere disse døde samfund. Der er ingen levende at tale med, som rent faktisk har levet i disse første bysamfund.

Vi er nødt til at rekonstruere alt gennem udgravning; en metode, som både er ødelæggende og invasiv, og som kræver, at vi fjerner objekter for at kunne se nærmere på dem.

Det er her 'High Definition'-metoden kommer ind i billedet.

En forhistorisk by i high definition

Siden 2011 har et dansk-tysk forskerteam kaldet ‘Northwest Quarter Project’ arbejdet i den berømte Dekapolis-by Jerash i Jordan.

Jerash blomstrede op gennem romertiden, sen-antikken og de tidlige islamiske perioder, indtil byen fik et brat endeligt, da et altødelæggende jordskælv bragte livet til stilstand om morgenen 18. januar, år 749 e.v.t..

Ifølge kilder ødelagde jordskælvet store dele af Levanten (traditionel europæisk betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon, red.) - og Jerash var ingen undtagelse.

I dag fortæller ruinerne historien om dét øjeblik, da jordskælvet fandt sted.

Det dansk-tyske forskerteam har udgravet adskillige huse, så nu står vi med et detaljeret billede af en overgangsperiode, nemlig tiden mellem den arabiske invasion i det 7. århundrede og slutningen af det umayyadiske dynasti i midten af ​​8. århundrede.

Ny evidens

Denne nye evidens afslører, hvad indbyggerne spiste, især om vinteren. Den afslører også, hvordan de tog romersk teknologi med ind i den islamiske periode, samt hvordan både religion og religiøse praksis forandrede sig.

Ved hjælp af en kulstof 14-datering klassificerede vi organisk materiale, og vi opdagede et tidstypisk hus under omfattende restaurering, ved hjælp af teknologi kendt fra den romerske periode.

Vi udrullede digitalt en komplekst foldet sølvrulle med semitiske bogstaver, der viste sig at være indgraveret med rituelle græske bogstaver samt 16 linjer med arabiske bogstaver.

Den lille, tæt beskrevne sølvrulle leverer en unik indsigt i fortsættelsen af semitiske og græsk-romerske magiske traditioner langt ind i den islamiske periode.

Vi kan ikke se rummenes overordnede plan eller layout, men alle de detaljerede arkæologiske fund danner tilsammen et overdådigt billede af hverdagen samt daglige skikke og kutymer i Jaresh, der næsten direkte knytter os til indbyggerne i denne mellemøstlige by i en tid med både kontinuitet fra den græsk-romerske kulturarv og nye udviklinger som følge af den arabiske invasion.

Et nyt kapitel

'High Definition Archaeology'-tilgangen på arkæologisk materiale i forbindelse med udgravninger har vist sig at være en meget nyttig og anvendelig undersøgelsemetode, der leverer en ny forståelse af bysamfundene og deres udvikling i løbet af antikken.

Arkæologien er kommet langt siden det 20. århundrede, hvor lokationer nævnt i forhistoriske kilder og Bibelen blev genopdaget, og byudgravninger i stor skala kom undervejs.

Mange blev betalt af konger og kejsere for at understrege de europæiske nationers betydning for verdenshistorien.

Desuden fascinerede den romerske periode især forskerne, der påtog sig de store udgravninger.

\ Læs mere

Amatører har revolutioneret arkæologien

Hvad gør byerne for mennesker og omvendt?

Siden dengang har forskere som Die Stadt, Max Weber og Gordon Childe skrevet indflydelsesrige redegørelser om, hvordan vi forstår, hvad byerne gør for mennesker og omvendt.

Meget af dette var i høj grad baseret på en protestantisk verdensopfattelse, som ikke nødvendigvis kan overføres til ikke-europæiske bymæssige rammer.

'High Definition Archaeology' lover nu at revolutionere den måde, vi forstår fortidens bysamfund og deres netværk, og derigennem også måden vi forstår disse samfunds dynamik - også i forhold til nutidens moderne bysamfund.

Læs artiklen på engelsk hos vores internationale søstersite ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Danske arkæologer åbenbarer oldgamle besværgelser