Har forskere fundet det første offer for et boomerangkast?

Når arkæologer graver de jordiske rester fra flere hundrede år gamle soldater op, bærer de ofte på dødelige skader fra eksempelvis sværd og spyd.

Det troede arkæologerne også var tilfældet med et skelet, der blev fundet i Sydaustralien i 2014, skriver Nationalgeographic.com.

Skelettet har en dyb flænge, der strækker sig fra kraniets højre øje til kæben, og den kunne sagtens være forårsaget af et sværd. Men det er den ikke.

Arkæologer fra Griffith University i Maryland, Australien har fundet ud af, at skelettets ejermand er død, godt 600 år før europæerne med deres metalvåben lagde til ved de australske kyster.

Derfor måtte der være tale om et traditionelt trævåben, og det slog forskerne, at mordvåbenet måske var en boomerang.

»Det er første gang, at vi har fundet bevis for, at nogen formentlig er blevet slået ihjel med en boomerang. Disse hårde trævåben har skadesmønstre som ligner stålvåbens, og det var uventet,« siger Michael Westaway, der er arkæolog ved Griffith University, til nytimes.com.

LÆS OGSÅ: Boad-træet leder os på sporet af de forhistoriske aboriginere

Usikkerhed om mordvåben

Arkæologerne har vurderet, at skelettets ejermand var omkring 20 år på dødstidspunktet. Og ved hjælp af kulstof-14 er de kommet frem til, at han kan have levet mellem år 1260 og 1280, hvor han altså endte sine dage med at få kastet en boomerang i ansigtet.

Men det var sin sag for forskerne at finde det rette mordvåben.

Skaden mindede nemlig meget om de skader, som sværd kan lave, men siden der ikke var metal i den region af Australien på dødstidspunktet, måtte arkæologerne se på andre muligheder.

Et bud var en såkaldt lil-lil. Det er en slæbet kølle, som aboriginerne har brugt, men formen passede ikke med skaden på kraniet.

LÆS OGSÅ: Stenredskaber fra ukendt menneskeart fundet i Indonesien

Klippekunst gav forskerne et spor

Ikke langt fra det sted, hvor skelettet blev fundet, har arkæologerne også fundet malerier og inskriptioner i nogle klipper, der viser to aboriginer, som holder skjolde, køller og boomeranger.

Sammenholdt med det er arkæologerne kommet frem til, at det nok var en boomerang, manden i cirka år 1280 fik kastet i hovedet.

»Det her er et vigtigt studie, fordi det øger vores mulighed for at identificere forskellige typer af skader begået med våben fra aboriginer i fortiden,« siger Claire Smith, der arkæolog hos Flinders University og ikke er en del af studiet, til nytimes.com.

LÆS OGSÅ: Klodens mest gådefulde folk er kortlagt genetisk

Australien var ikke Edens have

Resultaterne, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity, indikerer ifølge arkæologerne også, at der har været konflikter mellem de forskellige stammer i Australien, før europæernes ankomst.

Skelettet er altså med til at give et nyt indblik i, hvad der skete i Australien, før europæerne kom.

»Der er nogen, som tror, at Australien har været som Edens have, og dem, der tror, at det har været et fjendtligt sted. Nu er der klart bevis for, at det måske var begge dele,« siger Colin Pardoe, der er selvstændig arkæolog i Australien og ikke en del af studiet, til nationalgeographic.com.

Skelettet er efter undersøgelserne blevet leveret tilbage til de lokale aboriginer, som har sørget for at genbegrave skelettet på traditionel vis.

LÆS OGSÅ: Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie