Halvdansker får Nobelprisen i økonomi

Dale T. Mortensen sad midt i frokosten med kollegaerne på Aarhus Universitet, da han fik den glade besked over telefonen.

Hans arbejde med at analysere og forstå arbejdsløshed havde sammen med Christopher A. Pissarides og Peter A. Diamond givet ham Nobelprisen.

Fortjent, for Dale T. Mortensen pionerede hele den økonomiske tænkemåde tilbage i 80'erne ved at forsøge at besvare, hvilke faktorer, der påvirker arbejdsløsheden. Hvorfor er der for eksempel arbejdsløshed samtidig med, at der er ledige jobs, og hvad påvirker jobsøgningsprocessen?

Mennesker er ikke korn

Det er ikke tilfældigt, at Dale T. Mortensens model til forståelse af arbejdsløshedens mekanismer opstod i slutningen af 1970'erne og starten af 80'erne. Efter to oliekriser var ledigheden steget eksplosivt, og det gav nye udfordringer for økonomerne.

»En intellektuel utilfredshed med den eksisterende model inspirerede mig. Jeg ønskede at gøre den mere realistisk,« fortæller Dale T. Mortensen til Videnskab.dk.

Hans far blev født tæt på Hobro i Nordjylland men emigrerede sammen med sine forældre til USA, da han var 10 år.

»Standardmodellen dengang anskuede arbejdsmarkedet på samme måde som salg og køb af kornprodukter. Der er forhandlere, købere og sælgere, og de mødes på et marked. Men sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke. Ledige bruger tid på at finde et nyt job, mens arbejdsgivere bruger penge på at finde nye ansatte. De mekanismer var der ikke taget højde for,« fortæller han videre.

Forestil dig en arbejdsløs elektroningeniør

Hvad er det så Dale T. Mortensen har fundet ud af?

Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Svend Hylleberg, forklarer det med et eksempel:

»Hvis nu du forestiller dig en jobsøgende elektroningeniør. Vedkommende kan vælge at søge job, han er god til og som passer til hans kvalifikationer. Det er også dem med de højeste lønninger, men til gengæld er der ikke mange af dem. Eller også kan han vælge at søge stillinger lidt længere ude i periferien af hans erhverv,« forklarer han.

»Søgeprocessen bliver nu bestemt af, hvilken slags job ingeniøren søger. Jo mere kræsen, jo længere tid. Det er mekanismerne og faktorerne i dén proces, som Dale T. Mortensens model analyserer.«

Svend Hylleberg fremhæver samtidigt, at modellen ikke kun gælder for arbejdsmarkedet men for alle miljøer, hvor det handler om at matche forskellige aktører - for eksempel ægteskab.

De har armene oppe over hovedet i Aarhus

Dale T. Mortensen har været gæsteforlæser ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, siden 2006. Prorektor ved universitetet, Søren E. Frandsen, er derfor overordentlig lykkelig over tildelingen.

»Vi er meget, meget stolte her på universitetet over, at han endelig fik prisen. Han har fortjent det i et pænt stykke tid,« siger Søren E. Frandsen på et pressemøde, der er domineret af unge økonomistuderende.

En intellektuel utilfredshed med den eksisterende model inspirerede mig. Jeg ønskede at gøre den mere realistisk

p> -Dale T. Mortensen, nobelprisvinder i økonomi 2010

Alle har de med garanti læst nogle af Dale T. Mortensens bredt citerede artikler, eller også kommer de til det.

Flere af dem har også modtaget undervisning eller overværet forelæsninger fra den, ifølge kollegaerne, vellidte og hjælpsomme gæsteforelæser.

Debat om modellens nuancer

Som med alle banebrydende teorier har Dale T. Mortensens selvfølgelig også været udsat for kritik. Men ifølge ham selv har der kun været tale om nuanceringer.

»Der er nogle, der har påpeget, at jeg ikke tager nok højde for arbejdernes tab af færdigheder, mens de går ledige. Det er dog en faktor, der kan implementeres i den nuværende model uden de store problemer,« siger Dale T. Mortensen.

Han kommer nu i fint selskab med stærke matematiske og økonomiske hjerner som Milton Friedman og John Nash. Men derfor kan man jo godt holde benene på jorden.

»Jeg er ked af, min kone ikke kunne være her, men vi er i gang med at istandsætte vores lejlighed, så hun er ude at vælge farver,« oplyser en stadig lettere rundtosset Dale T. Mortensen, der nu midt på eftermiddagen må gøre sig klar til endnu en mediebølge i takt med, at de hjemlige amerikanske medier vågner.