Klimaforandringerne i Arktis betyder ikke kun mindre havis og forhøjede vandstande.
Det betyder også, at flere tusinde års kulturarv kan rådne op inden for de næste 100 år, hvis temperaturerne ændrer sig yderligere.
Danske forskere fra Nationalmuseet og Københavns Universitet har før påvist, at de stigende temperaturer blandt andet får permafrosten til at smelte og dermed sætter gang i nogle processer i de arkæologiske rester, så de nedbrydes og forsvinder.
\ Sådan truer klimaforandringerne de arkæologiske lokaliteter i Arktis
- Optøning af den beskyttende permafrost, der fungerer som en fryser for de arkæologiske skatte.
- Optøningen gør, at det arkæologiske materiale rådner op, især hvis jorden efterfølgende tørrer ud. Når jorden udtørrer, øges mængden af ilt, og det sætter nedbrydningsprocesser i gang.
- Smeltevand fra snedriver kan skylle de beskyttende jordlag væk fra køkkenmøddingerne.
- Pilekrat og andre planter vokser frem ovenpå køkkenmøddingerne, fordi jorden er næringsrig.
- De stigende vandstande skyller køkkenmøddingerne ud i havet.
Denne viden havde man fra blandet andet bopladsen Qajaa ved Jakobshavn i Nordvestgrønland.
Forskerne vidste dog ikke, om fundene ville gælde andre arkæologiske lokaliteter i Grønland.
Men prøver fra tre andre kendte bopladser og køkkenmøddinger ned langs Grønlands vestkyst viser nu, at omkring 60 procent af alle kystnære arkæologiske lokaliteter formentlig står med de samme problemer.
»Jeg synes, det er et stærkt og vigtigt studie. Mest, fordi det bekræfter på detaljeret og grundig vis noget, som vi har set og snakket om i en del år. Der er mange, der er bekymrede over tabet af store dele af vores kombinerede kulturelle og geologiske arv i det Arktiske, hvor klimaforandringer har store betydninger for bevaringen,« siger Felix Riede, der lektor i arkæologi ved Aarhus Universitets Afdeling for Arkæologi og Arctic Research Center, og ikke har deltaget i studiet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Læs også: 100 år gamle billeder viser tidlig forskning i Grønland
Problemerne er de samme i alle klimazoner
Forskerne har ud over Qajaa besøgt tre arkæologiske lokaliteter i Kengeq, Sandnes og Igaliku, der alle tre er placeret ned langs vestkysten i forskellige klimazoner.
Her har de taget prøver af det organiske materiale og lavet klimamålinger over flere år. Disse data har de brugt til at undersøge, hvordan eksempelvis hårnåle af træ og knogler nedbrydes af stigende temperaturer, mindre frost, mere fugt eller tørke.
Læs også: Bosættere i Grønland skal lære os at tackle fremtidens klimakatastrofer
Og selvom placeringerne af bopladserne var vidt forskellige, viste de sig alle at være lige følsomme over for ændringerne i klimaet og de trusler, det medfører.
»Vi siger ikke, at materialet forsvinder i morgen, men vi kan stå overfor et problem, at det forsvinder, uden vi opdager det. Ved en bygning kan du se, hvis den begynder at krakelere, eller træet rådner op, men tingene under jorden, dem kan vi jo ikke se og følge med i på samme måde,« siger Jørgen Hollesen, der er seniorforsker i geografi hos det Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab og medforfatter på det nye studie.
Men der er tid til at gøre noget ved problemet, forsikrer han.
Der er tid til at gøre noget
Som det ser ud nu, kan temperaturstigningerne gøre stor skade på sigt, men lige nu er det ikke kritisk, vurderer Jørgen Hollesen.Der kan gå op til 100 år, før steder som Qajaa, der rummer arkæologiske rester fra de allertidligste Inuit-folk, vil gå til på grund af råd, erosion eller dybdeborende pilerødder.
»Der er tid at løbe på, og det er positivt. Det er derfor vigtigt at gøre noget, fordi der er tid til at gøre noget,« siger Jørgen Hollesen og fortsætter:
»Vi nyder jo alle sammen godt af de her historier, hvor eksempelvis Eske Willerslev analyserer en oldgammel hårtot og fra den kan lave de her store genetiske historier. Det ville være trist, hvis potentielle fund forsvinder, og derfor skal vi være opmærksomme på problemet.«
Logistisk udfordring at bevare alt materiale
Det vurderes, at der er mellem 5 - 6.000 arkæologiske lokaliteter i Grønland. Og formentlig flere, som man ikke kender til.
Det er ret meget arkæologiske materiale, der potentielt kan rådne væk. Så hvad skal man gøre ved det?
Både Jørgen Hollesen og arkæolog Felix Riede er enige om, at man hverken kan eller skal grave det hele op. Det er en logistisk udfordring, som både kan ødelægge landskabet, men som også vil koste usandsynligt mange penge. Man må derfor prioritere.
»Vi skal holde øje med de her lokaliteter og komme ud med en vidensbaseret vurdering af, hvor vi skal prioritere i fremtiden. Man kan også - det har vi ikke gjort endnu - gå ud og eksempelvis bremse planternes rødder, inden de når ned i køkkenmøddingerne, eller man kan holde jordlagene våde, men der er vi ikke endnu,« siger Jørgen Hollesen.
Læs også: Arkæologisk gennembrud kan opklare mysterium om de grønlandske vikinger
Arktis giver indblik i miljø- og kulturhistorie
Felix Riede påpeger, at især de Arktiske arkæologiske lokaliteter, om de ligger i Grønland, Alaska eller Sibirien, er unikke og værd at værne om.
»En vigtig dimension er også, at der ikke kun er tale om arkæologiske levn, men også at pladserne er arkiver for tidernes klimaændringer,« siger Felix Riede.
»De er arkiver over, hvordan mennesker har forholdt sig til klimaændringer, og der er på den måde en historie om klima, miljø og menneskelig færden koblet sammen ét sted. En ressource, der kan bruges utroligt godt til at sætte klimaændringerne i perspektiv,« tilføjer han.
