Galathea-ekspeditionen var naivt skruet sammen

Hvis man sætter en masse danske forskere og journalister sammen på et skib, der sejler verden rundt, skulle man tro, at det ville give en masse nye og friske historier om forskerne og deres forskning.

Den seneste Galathea-ekspedition viser bare, at det ikke er tilfældet. Der blev ganske vist skrevet tusindvis af artikler fra og omkring Galathea, men ikke på den nye og friske måde, der var lagt op til, og som skulle ændre videnskabsfolkenes image fra støvede nørder til cool forskere. De besøgende journalister skrev i vid udstrækning om forskere og forskning på samme måde, som de ville gøre hjemme fra kontorstolen.

Derfor er det også yderst tvivlsomt, om ekspeditionen har opfyldt et vigtigt formål, nemlig at øge rekrutteringen blandt Danmarks unge.

Intet nyt under solenSådan lyder konklusionen i landets formentlig første stykke videnskabelige arbejde, der har kigget Galathea 3-ekspeditionen efter i sømmene: Et speciale fra Institut for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet, der for nylig blev belønnet med topkarakteren 12.

»Hovedresultatet er, at der ikke er så meget nyt under solen til trods for den enestående mulighed, Galathea faktisk var. Nyhedsmedierne har deres egen dagsorden, og jeg kan sige, at det politisk set har været en ualmindelig naiv konstruktion, man har lavet,« lyder det fra specialets forfatter, Charlotte Autzen, der i dag kan kalde sig både geofysiker, videnskabsformidler og nyhedsredaktør.

Galathea 3 var ikke kun den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år, da den blev sendt af sted i 2006. Den var samtidig det største danske formidlingseksperiment nogensinde. Forskerne skulle have en ny identitet som rollemodeller for landets ungdom. Og selvom mange forskellige billeder blev tegnet af forskerne, så fejlede det at give dem en helt ny identitet, mener Charlotte Autzen.

Forbavsende få historierPointen er, at journalisterne har taget deres normale arbejdsvaner med ombord på skibet. De har forsøgt at finde historier om sensationelle opdagelser og konflikter mellem forskere og har forsøgt at skabe identifikation hos læseren ved at spørge, hvad 'vi' kan bruge forskningen til. Det betyder blandt andet, at kun ganske få artikler er gået bag den enkelte forsker og har tegnet et nyt billede, som man normalt ikke oplever. På den måde sejlede ekspeditionen i formidlingsmæssigt dødvande.

»I betragtning af, at der har været journalister og forskere på samme båd i 257 dage, og der undervejs er bragt 368 artikler alene på avisernes hjemmesider om forskning, og forskerpotentialet har været så stort, som det har, så er der for mig at se fremstillet overraskende få portrætter af forskere og fortalt forbavsende få historier om menneskene bag forskeren. Kun en enkelt journalist har markant trukket på portrættet som genre. Fremstillingen af forskeren gennem formidlingen af forskningen har derimod været helt dominerende,« fortæller Charlotte Autzen, der har analyseret 998 artikler fra hjemmesiderne hos de tre store morgenaviser, Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten.

Har næppe fået fat i unge Charlotte Autzen understreger, at medierne ikke har gjort et dårligt stykke arbejde, og at forskerne i øvrigt også har bidraget til det velkendte billede ved at spille med på journalisternes præmisser og svaret på de klassiske spørgsmål.

Men årsagen er også mere ligegyldig i forhold til resultatet, der er det virkelige problem: At formidlingen fra Galathea 3 næppe får unge rundt omkring i Danmark til at strømme til de naturvidenskabelige uddannelser.

»Ekspeditionen har brugt omkring 200 millioner kroner, herunder skattekroner. De er i høj grad gået til forskning. Det er selvfølgelig fint, at for eksempel Katherine Richardson har fået CO2-data fra hele jorden rundt, men ekspeditionen blev i høj grad legitimeret ved, at den skulle gøre en indsats over for rekrutteringen. Og det stiller jeg mig meget tvivlsom overfor, om den har gjort,« konkluderer Charlotte Autzen.

Ingen lærere kender GalatheaCharlotte Autzen er ikke den eneste, der tvivler på, at budskaberne fra Galathea er nået ud til den unge del af befolkningen. Landsformanden for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Anette Jensen, siger, at Galathea slet ikke bliver diskuteret i klasselokalerne, fordi ingen af de relevante lærere ved, hvad projektet går ud på.

»Galathea konkurrerer på lige fod med alle andre undervisningsmaterialer, vi kan få på amtscentraler og andre steder, og der er ikke kommet noget som helst. Der er overhovedet ingen ressourcer, bøger eller materialer, vi kan få, og de forsøg, der ligger på hjemmesiden, kender vi i forvejen. Der er ikke et eneste kursus eller et lille hæfte med ting i, så vi kan ikke bruge det i vores undervisning. I mine øjne kunne pengene være brugt voldsomt meget bedre, hvis formålet var at få eleverne til at interessere sig for naturvidenskab, og inden for folkeskoleelever har de ikke bidraget med noget som helst,« lyder det fra Anette Jensen.

Videnskab.dk har talt med formændene for gymnasiernes fysik- og biologilærere, men de har ingen konkret viden om deres medlemmers brug af forskning fra Galathea-ekspeditionen.

Umulig opgave for alle parterPå Danmarks Pædagogiske Universitetsskole sidder prodekan Claus Holm. Han mener ligesom specialets forfatter, Charlotte Autzen, at det grundlæggende var umuligt for både forskere og journalister at skabe et så spændende billede af forskerlivet på Galathea, at det skulle trække unge ind på de naturvidenskabelige uddannelser.

»Det er rigtigt, at journalisterne var ombord på et forskerskib, men forskningen spillede førsteviolin. Og med forskning er det sådan, at det på lange stræk er kedeligt uden et dagligt klimaks. Ja, nogle gange uden et klimaks inden for rækkevidde. Man kan forestille sig en forsker, der sidder passer sine cellekulturer hver lørdag på Panum Instituttet; hvor sjovt er det? Det er ikke sjovt eller spændende, det er bare hårdt arbejde,« siger Claus Holm.

»Det er lige så dumt at tro, at al forskning er kedeligt hele tiden, som det er at tro, at det kunne være enormt spændende at følge med i hele tiden for Danmarks unge. Så pointen er måske, at der er vist et retvisende billede af forskningen og forskere. Der er blot brug for en besindelse på, hvad det vil sige at være kommunikerende forsker, der godt nok kan kommunikere mere, end tilfældet er, men aldrig bliver en journalist eller en reklamemand ansat af den danske regering,« mener Claus Holm, der er prodekan for formidling og forfatter til bogen »Forståelsens rasen«, der handler om troværdig forskningsformidling.

For mange kokke med ombordKammerherre Søren Haslund-Christensen er leder af Dansk Ekspeditionsfond, som planlagde og gennemførte Galathea 3 inden for politiske rammer. Han mener, at formidlingen fra Galathea 3 har været så god, som den kunne være under de givne forhold, og derfor preller kritikken fra bl.a. Charlotte Autzen mere eller mindre af på ham.

»Hun synes, konstruktionen er naiv. Mit korte svar er, at det er de kort, jeg har fået at spille,« siger Søren Haslund-Christensen og uddyber:

»Oprindeligt arbejdede vi med, at der kun skulle ét medie med ombord. Det lavede Folketinget om til, at der skulle mange journalister med, og så bliver det noget andet. Der var mange journalister, som skrev godt, men når man i gennemsnit har 10 journalister ombord, som alle har en redaktør i nakken, der vil have en artikel til på mandag, som gerne skal være noget skandale, noget der er tabt eller nogen der har kikset på en eller anden måde, så giver det en anden form for dækning, end vi havde håbet,« siger Søren Haslund-Christensen, formand for Dansk Ekspeditionsfond.

Tilfreds med resultatetFormanden ærgrer sig over, at Danmarks Radio kort før afsejlingen droppede sine planer om at sende otte journalister med, så projektet kunne være fulgt på landsdækkende tv. Men han hæfter sig i stedet ved, at forskerne selv har været tilfredse med udbyttet af ekspeditionen, og at Galathea 3 i omtalens omfang kan måle sig med store begivenheder i verden som krigene i Irak og Afghanistan.

»Så jeg synes egentlig, vi kan være tilfredse med den dækning. Det er ikke det samme som at sige, at den ikke kunne have været bedre, for det kunne den. Men jeg synes, man skal være tilfreds med det resultat, der er kommet. Bare det, at der er lavet et speciale over emnet, er et tegn på, at det er noget, der har interesseret folk,« siger Søren Haslund-Christensen.

Det er politikere, der har ansvaret for de overordnede rammer for Galathea 3, mens ansvaret for formidlingen ud til unge over hele landet ligger primært hos Undervisningsministeriet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V), men videnskab.dk har talt med undervisningsminister Bertel Haarder (V), som godt kan følge kritikken af sammensætningen på Galathea 3.

Læs Bertel Haarders kommentarer

Charlotte Autzen og hendes speciale

Charlotte Autzen kan med sin nye grad kalde sig både geofysiker (Københavns Universitet) og videnskabsformidler (Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet). Hun arbejder til daglig som nyhedsredaktør på Københavns Universitet.

Mange vil nok genkende hende som én af meteorologerne fra tv-skærmen, hvor hun igennem 10 år har optrådt på både DR, TV 2 og TV3.

I sit speciale »Galathea 3. En jagt på rollemodeller i et hav af formidling« har Charlotte Autzen blandt andet trukket på de praktiske erfaringer, hun har høstet, siden hun fik sin bachelorgrad fra Københavns Universitet i 1987. Specialet er bygget op om humanistisk teori, især diskursanalyse, hvor man kigger på, hvordan man giver verden betydning ved måden, man fremstiller den på. Hun har desuden brugt teorier om subjektpositioner til at analysere fremstillingen af rollemodeller. Det var nemlig meningen, at Galathea skulle øge rekrutteringen på naturvidenskabelige fag ved at skabe nye, spændende rollemodeller for unge.

Charlotte Autzen har desuden analyseret 998 journalistiske tekster fra Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Postens hjemmesider. Lige præcis de tekster har været alment tilgængelige, fordi det ikke kræver et særligt abonnement at læse dem.

Analysen viser, at der er skabt så mange forskellige rollemodeller, at man ikke kan tale om, at der er fremmalet et nyt billede af en typisk forsker, selvom det gennemgående billede er, at forskeren er begejstret, forståelig og laver noget fornuftigt..

Til gengæld peger specialet på, at både forskning og forskere får stor prestige i en meget stor del af formidlingen fra Galathea 3. Blandt andet derfor vil Charlotte Autzen ikke konkludere, at Galathea decideret var en formidlingsmæssig fiasko.

Hun håber i stedet, at hendes speciale kan danne grund for videre forskning i emnet.

Du kan få hele specialet tilsendt elektronisk ved at sende en mail til Charlotte Autzen på chau@adm.ku.dk.

Det ombyggede inspektionsskib Vædderen sejlede af sted 11. august 2006 fra København på verdensomspændende ekspedition, Galathea 3.

Formålet med den 8½ måneder lange ekspedition var at lade journalister og dermed den danske befolkning kigge forskerne over skulderen, mens de indsamlede data fra Nuuk i nord til Hobart i syd.

Derudover skulle Galathea 3 sætte kød og blod på forskerne og på den måde udfordre de gængse forestillinger, så forskerne kunne fremstå som spændende og fascinerende i stedet for nørdede.

Vædderen sejlede med skiftende besætninger af søfolk, forskere og journalister fra især Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, Ingeniøren og TV 2.

Allerede i løbet af sine 257 dages sørejse blev Galathea-ekspeditionen mødt med kritik fra især den journalistuddannede entertainer Anders Lund Madsen. Efter at have været ombord på skibet erklærede han, at han »så den ekspedition forbløde på grund af idioti, inkompetence og alment pladder«, og at forskerne ombord bedrev »børnehaveklasseforskning«, som ingen ville gide interessere sig for, med mindre de fik »en ladt pistol for panden«.

Selv da ekspeditionen var overstået i 2007, fortsatte kritikken, endda gennem stemmer fra egne rækker. En rapport fra initiativtageren til ekspeditionen, Morgenavisen Jyllands-Posten, berettede om heftig druk, besøg hos prostituerede og flirt i upassende stor stil fra søfolkenes side, især i betragtning af, at der var skolebørn med ombord. De deltagende forskere har dog generelt udtryk for tilfredshed med udbyttet af turen.

Galathea 3 har fået sit navn, fordi Danmark tidligere har været på to store forskningstogter til vands.

Korvetten Galathea 1 var af sted fra 1845 til 1847 for blandt andet at undersøge Nicobarerne og overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni.

Godt 100 år senere, i 1950, drog Galathea 2 på en meget populær dybhavsekspedition. 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da fregatten vendte hjem 1952.

Da 50-året for Galathea 2's afsejling nærmede sig, opstod ideen om at lave en tredje ekspedition. Morgenavisen Jyllands-Posten udviklede konceptet, der er støttet af en lang række fonde og ledet af Dansk Ekspeditionsfond, hvis medlemmer kommer fra bl.a. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Nationalmuseet.

Mere på www.galathea3.dk

Efter næsten ni måneders sejlads vendte Vædderen tilbage til behersket begejstring på kajen på Langelinie. Bølgerne fra togtet har i det hele taget været for svage til at brede sig til unge, potentielle forskere, der skulle lokkes ind på universiteterne. (Foto: Hasse Ferrold/Galathea3.dk)

Udsigt over den bageste del af 'Vædderen' og videre ud over farvandet ved Grønland. (Foto: Naja Mikkelsen, GEUS/Galathea3.dk)

1 / 2