Forskning får tæsk i finanslovsforslag: Ideer og talenter vil ryge på gulvet

Regeringen vil spare 6,6 milliarder kroner på blandt andet ulandsbistand og forskning for at give pengene til områder som sundhed, viser Venstre-regeringens nye finanslovsforslag (se faktaboks).

Helt præcist beskæres forskning og uddannelsesområdet med 1,4 milliard kroner, hvis finansloven går igennem i Folketinget. Cirka en tredjedel af de penge tages fra de frie forskningsmidler.

Det kan betyde, at fundamentet for det danske forskningsmirakel vil forsvinde, vurderer professor Peter Munk Christiansen.

»Den fremgang i dansk forskning, der har gjort, at vores forskning er noget af verdens bedste, vil vi risikere at miste igen,« siger Peter Munk Christiansen, der er bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd og professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Professor: »Vi mister forskning i verdensklasse«

Det Frie Forskningsråds midler skal beskæres med næsten 400 millioner kroner, cirka en tredjedel af rådets budget. Det vil betyde et drastisk fald i antallet af forskningsbevillinger, mener Peter Munk Christiansen.

»Hvis rådet rammes så hårdt af sparekniven, som finanslovsforslaget lægger op til, vil det vil betyde et stort fald i antal af vores forskningsbevillinger. Originale forskningsideer og lovende forskertalenter vil uden tvivl blive tabt på gulvet,« siger Peter Munk Christiansen og fortsætter:

»Vi vil samtidig have svært ved at tiltrække de dygtigste forskere fra udlandet, og det går ud over både forskningen og forskningskvaliteten i Danmark. Den forskning, som rådet finansierer, leverer høj kvalitet, som efterspørges i hele verden.«

En evaluering af Det Frie Forskningsråd (DFF) har vist, at rådet finansierer noget af verdens mest citerede forskning. Forskningsartiklerne, der kommer ud af DFF’s forskning, ligger 80 procent over gennemsnittet i antallet af citationer for tilsvarende videnskabelige artikler fra hele verden. Antallet af citationer peger på, at forskningen har særlig gennemslagskraft.

LÆS MERE: Internationalt panel: Dansk Forskning er et imponerende sundt økosystem

Innovationen får et nyk nedad

Også Danmarks Innovationsfond bliver beskåret hårdt. I 2015 havde Innovationsfonden 1,6 milliard kroner at uddele i bevillinger, men hvis finanslovsforslaget går igennem, bliver beløbet i 2016 kun 950 millioner kroner.

Innovationsfonden søger at fremme erhvervsrettet forskning ved at støtte forskningsprojekter og samarbejder mellem universiteter og virksomheder.

Videnskab.dk har prøvet at fange Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, til en kommentar, men det er ikke lykkedes, da han er Bruxelles i arbejdsøjemed. I en artikel på Ingeniørens hjemmeside udtaler han dog om besparelsen i finanslovsforslaget:

»Det synes vi på godt jysk er træls.«

Dansk Erhverv er utilfreds med regeringens prioriteter

Direktøren for Dansk Erhverv er ligeledes utilfreds med regeringens oplæg til besparelser inden for forskning.

»Vi lever i Danmark af mennesker, vi lever af viden – og vi lever af viden på et højt niveau. Derfor dur det ikke at skære på forskningen,« siger Jens Klarskov, direktør for Dansk Erhverv, på DR.dk’s hjemmeside.

»Det kan godt være, at private virksomheder kan øge deres forskningsindsats. Men den akademiske forskning, altså den der virkelig er både uafhængig og universitetsbaseret, har erhvervslivet i høj grad også brug for. Og derfor skal vi lige præcis på forskningsområdet passe på med at spare,« siger Jens Klarskov.

Besparelser på forskningen vil på sigt have negative konsekvenser for dansk økonomi, mener han.

»Det kan godt være, at vi kan spare nogle penge i morgen – men allerede om et, to eller tre år vil vi se de negative konsekvenser af, at vi holder for meget igen på forskningsområdet,« vurderer Jens Klarskov.

Regeringen gemmer på en forskningsreserve

Regeringen har i finanslovforslaget afsat en reserve på 671 millioner kroner, der i løbet af oktober skal fordeles under forhandlinger om finansloven.

Både bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christensen, og direktør for Innovationsfonden, Peter Høngaard Andersen, håber at kunne få en del af reserven, men begge parter vil stadig skulle se frem til en betydelig besparelse.

Forskningsminister: »Selvfølgelig vil der blive færre gode forskningsprojekter«

Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke, at der grund til at frygte kvaliteten af forskningen vil falde.

Antallet af gode forskningsprojekter vil selvfølgelig falde fremover, men kvaliteten vil overordnet set ikke lide et dyk, mener ministeren

»Selvfølgelig vil vi ikke kunne finansiere det samme antal gode forskningsprojekter som tidligere, men vi kan sikre os, at de forskningsprojekter, vi støtter, bliver af højere kvalitet,« siger Esben Lunde Larsen og fortsætter:

»Det glæder mig ikke, at vi er denne økonomiske situation. Den tidligere regering efterlod et hul i budgettet på tre milliarder kroner, og vi skal finde finansieringen et sted. Det bidrager forskningsområdet til, men vi er stadig et af de lande, der bruger allermest på forskning og uddannelse. Vi kunne bruge mere, men sådan er virkelighedens verden ikke.«

Hvorfor prioriterer I sundhed over forskning?

»Vi er i en virkelighed, hvor vi bliver nødt til at fokusere på fremtidssikring af andre områder end forskning. Herunder især sundhed. Der bliver flere ældre og flere behandlingsmuligheder indenfor sundhedsvæsenet. Det koster. Og så skal antallet af genindlæggelser ned,« siger Esben Lunde Larsen.

Vil det ikke gå ud over dansk økonomi på sigt, som Dansk Erhverv mener?

»Vi fører erhvervsliv på forskellige fronter. Vi får en mere enkel regelregulering for vores virksomheder. Der bliver kun udstedt nye regler to gange om året - 1. januar og 1. juli. Der er flere måder at føre aktiv erhvervspolitik på. Vi vil gerne have erhvervsnær forskning. Forskerne skal have større bevidsthed om, at vores forskning kan omsættes, så erhvervslivet kan bruge det,« siger ministeren til slut.