I en tid med fake news og alternative nyheder er det vigtigere end nogensinde, at videnskabelige resultater bliver formidlet videre. Forskningsformidlingen er derfor én af den akademiske verdens mest afgørende opgaver.
Alligevel prioriterer forskerne den ikke altid.
\ Læs mere
Det skyldes til dels, at forskerne på trods af alle deres evner og al deres kunnen ikke altid er lige gode til at formidle resultaterne til et bredt publikum.
Kræver bredt perspektiv
For ikke-akademikere kræver forskningsmidling et bredt perspektiv og kendskab til forskningsemner og en ganske distinkt skrivestil.
Mange forskere ved simpelthen ikke, hvordan de skal kommunikere deres forskning til offentligheden.
Det hjælper heller ikke, at der ikke tidligere blev lagt vægt på forskningsformidling, eller at de studerende kun modtager lidt (om nogen) undervisning i forskningskommunikation.
Det er en meget kortsigtet strategi; særligt fordi mit nylige studie har fundet, at man ved at tilskynde, at de studerende skriver om deres forskningsarbejde, kan hjælpe dem med at afdække og drøfte forskellige vinkler og teorier.
Og det kan til gengæld hjælpe dem til at indse forskningens vigtighed og potentielle samfundsmæssige effekt.
Forskning 'for dummies'
Min forskning afslørede, at de videnskabsstuderende gradvist tilføjede forskellige aspekter til deres tekst for at gøre forskningen mere relevant for publikum.
De studerende ændrede også de måder, de drøftede emnerne – fra at være specifik og detaljeorienteret til en mere almen holistisk fortolkning.
Det betyder, at et mere overordnet samfundsmæssigt perspektiv blev afdækket i takt med de studerendes skriveproces.
Fundene ligner resultaterne fra et tidligere studie, der granskede de videnskabsstuderendes oplevelse af at skulle forfatte en populærvidenskabelig artikel, som handlede om deres afsluttende eksamensprojekt på bachelor- eller master-niveau.
Mange af de studerende beskrev, hvordan formidlingen til ikke-akademikere hjalp dem med at sætte emnet i perspektiv og formulere, hvilken relevans deres forskningsprojekt potentielt ville få i en større sammenhæng.
Nogle af de studerende lagde især vægt på, hvordan populærartiklen hjalp dem med at klarlægge målet med projektet.
Andre påpegede, hvordan skriveprocessen fik dem til at reflektere over deres egen viden og indse, hvor meget de rent faktisk havde lært i løbet af studierne.
Varig effekt
I et tidligere studie fortalte de studerende også, at de fandt, at skriveprocessen for et ikke-akademisk publikum hjalp dem med den videnskabelige skriveproces.
Efter at have formuleret en populærvidenskabelig artikel om deres afsluttende eksamensprojekt synes de studerende, at det var lettere at håndtere forskellige perspektiver og niveauer af abstraktion i deres videnskabelige afhandling.
Det er ikke svært at se, hvordan formidling for og kommunikation med forskellige målgrupper kan hjælpe forskerne med at finde en sammenhæng til andre discipliner og med at se forskningens samfundsmæssige relevans.
Ved at lære de fremtidige forskere hvordan de formidler og kommunikerer med forskellige målgrupper, kan vi bidrage til at facilitere forskning og udvikling på tværs af disciplinære grænser.
Lærings-, forsknings- og demokratisk effekt
Det kan også øge viden om og interesse for videnskab og forskning og derved øge sandsynligheden for informerede politiske beslutninger.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Alt dette afslører videnskabs- og forskningsformidlingens enorme potentiale for læring, forskning og demokrati.
For at gøre brug af dette potentiale skal forskerne være i stand til at ‘zoome ud’ og koble deres forskning til verden omkring.
Det kan også bruges som et eksempel på, hvordan ny viden kan spredes.
For i sidste ende er det gennem anerkendelse og belønning af disse bestræbelser, at ny og original forskning udvikler sig – og sådan vi øger muligheden for videnskabelig læring og læsefærdighed i hele samfundet.
Susanne Pelger hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
