»Vi skal ændre drengekulturen i klasseværelset«
Det er kulturen, der gør, at drengene ikke klarer sig så godt som pigerne i skolen, ifølge et nyt svensk studie. Men det kan vi godt lave om på, mener forskeren bag. Norsk professor er enig.
skole ungdom 9. klasse drenge piger kønsforskel læsning relationer voksne klassemiljø indsats karakterer videregående uddannelse pædagogik sociale holdningsændring skel

Drengene bliver begrænset fagligt af deres indbyrdes kultur, ifølge ny svensk forskning. Det skal vi tage alvorligt, mener norsk professor i pædagogik. (Foto: Shutterstock)

 

 

 

Drengene bliver begrænset fagligt af deres indbyrdes kultur, ifølge ny svensk forskning. Det skal vi tage alvorligt, mener norsk professor i pædagogik. (Foto: Shutterstock)

 

 

 

Piger får i gennemsnit bedre karakterer i skolen end drengene. Hvad skyldes det? Er skolen indrettet på pigernes præmisser, eller skal drenge bare se at stramme sig an?

Både et klart 'ja' eller 'nej' er selvsagt ikke det rette svar på dette spørgsmål.

Nu har en svensk forsker gransket, om der er ét eller andet i drengekulturen, som gør det vanskeligt for dem at vise, at de gerne vil være flittige i skolen.

En del skyldes tidligt indarbejdede forventninger til henholdvis piger og drenge, men der findes tiltag, som læreren kan gøre, der kan hjælpe drengene til at præstere bedre, mener Fredrik Zimmermann ved Göteborgs Universitet, som står bag den nye forskning.

Han har gransket, hvad det er i skolekulturen, der gør det muligt for drengene at arbejde ihærdigt med fag, og hvad det er, der forhindrer dem i at gøre det.

»Resultaterne viser, at det er enormt vigtigt for drenge og piger i skolen at udfordre en 'anti-skole-kultur' eller en 'ikke-anstenge-sig-kultur' i skolen,« skriver Fredrik Zimmermann i en sammenfatning af sin forskning.

Historien kort
  • Drengene præsterer generelt dårligere fagligt end pigerne i skolen, og to ud af tre, som starter på en videregående uddannelse, er piger.
  • Alligevel er der ikke forsket så meget i denne kønsforskel. Nu har en svensk forsker sat fingeren på drengekulturen som en mulig årsag.
  • Det er nemlig en balancegang mellem social accept og gode karakterer, samt en opfattelse af at man godt må være dygtig, men ikke flittig. 

Overbevist om, at det er vigtigt

Lige dét, er et spørgsmål, som Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Høgskolen Innlandet, er optaget af. Han leder Centeret for praktiskrettet uddannelsesforskning.

Thomas Nordahl er overbevist om, at drengefællesskabet og en maskulin kultur, der har en negativ effekt på at klare sig godt i skolen, kan spille en rolle, når drengene præsterer fagligt dårligere end pigerne,

»I betragtning af, hvor meget drengene er bagud i skolen, og at næsten to ud af tre, som starter på en højere uddannelse, er piger, så er det noget, vi skal tage alvorligt,« siger han.

Fredrik Zimmermann interviewede elever i 9. klasse og fulgte to 9. klasser i tre måneder for at danne forskningsgrundlaget for sin ph.d.-afhandling.

Han siger i en pressemeddelse, at drengene ofte anser det for 'feminint' at være ambitiøs i skolen.

Det er ét af kendetegnene på skoler, der har en kultur blandt drengene, som har en negativ effekt på at arbejde og anstrenge sig, ifølge en pressemeddelelse fra Göteborgs Universitet.

Flittighed kan få sociale omkostninger

Det kan få sociale omkostninger, hvis drengene hengiver sig bøgerne og anstrenger sig for at få gode karakterer, ifølge den svenske forsker.

Dét genkender Thomas Nordahl godt.

»Skolen er en arena med to elementer, nemlig det sociale og læringen. Når dét, der er værdsat socialt, stemmer overens med dét, som er værdsat fagligt, går det som regel udmærket.

Men i visse miljøer kolliderer de to forventninger. Det er ikke socialt acceptabelt at være skoleminded eller boglig – eller rettere sagt: Det er måske helt i orden at være god, men man må ikke arbejde hårdt for det,« ifølge Thomas Nordahl. Han tilføjer:

»Man kan sige, at det i visse drengekulturer er godt at være kvik og doven, men det holder jo ikke i længden, og det er vigtigt at synliggøre for disse drenge.«

Vendte holdningerne

I stedet for at undersøge klassemiljøer, hvor det stod dårligt til med drengernes læringsmiljø, gik den svenske forsker ind og fulgte to 9. klasser, hvor situationen var den modsatte.

Det var klasser med en kultur, der accepterede, at drengene kunne arbejde seriøst med skolearbejdet og desuden tale samme om fagene uden at miste status eller blive latterliggjort.

Fredrik Zimmerman mener, at blandt andet ét virkemiddel var en bidragende faktor: Lærerne talte hele tiden om studieteknik, som et skoleredskab.

Det betød, at drengene så en god præstation i skolen som et resultat af noget, de havde gjort – og ikke som et talent de enten havde eller ikke havde.

Det var en fordel for dem rent fagligt, mener den svenske forsker.

»Selv pigerne fortæller i interviewene, at de trives bedre, når drengene er af den opfattelse, at det at være god i et fag er noget, man bliver,« fortæller Fredrik Zimmerman i pressemeddelelsen fra det svenske universitet.

Denne holdning fungerer som en slags tilladelse for drengene, så de kan studere seriøst, ifølge pressemeddelelsen.

Og når flertallet af drengene tager skolearbejdet alvorligt, bliver det ikke længere opfattet som noget feminint, siger den svenske forsker.

»Det er et eksempel på, at forandringer af kønsnormerne – der gavner både piger og drenge – faktisk er mulige,« mener han.

Fædrene skal ind i kampen

Thomas Nordahl har også den opfattelse, at nogle elever mener, at mestring af skolen handler om at være klog eller ikke være klog.

»Hvis vi kan vende den holdning, så eleverne kan se, at mestring handler om arbejdsindsats, så vil denne opfattelse også ændre sig,« siger professoren.

Men der er forventninger i mange drenges liv – og sikkert også i mange pigers – der trækker dem i forskellige retninger – og måske væk fra skolen.

skole ungdom 9. klasse drenge piger kønsforskel læsning relationer voksne klassemiljø indsats karakterer videregående uddannelse pædagogik sociale holdningsændring skel

Norsk professor mener, at særligt fædrene bør komme mere ind i kampen og være med til at ændre drengenes holdninger til skolearbejdet, for fædrene er rollemodeller for de unge mænd. (Foto: Shutterstock)

Måske er de omgivet af voksne, som ikke er klare i spyttet om, at skolen er vigtig.

Thomas Nordahl mener, at særligt fædrene bør komme mere ind i kampen og være med til at ændre drengenes holdninger til skolearbejdet.

»Det er vigtigt, at vi involverer fædrene, fordi de er rollemodeller for drengene. For eksempel ser vi, at mødrene tegner sig for 75 procent af samarbejdet mellem hjem og skole, og at flertallet af lærerne er kvinder. Så de maskuline værdier står ret svagt.

»Fædrene bør give udtryk for, at skolegangen er vigtig. De er nok mere involveret i fritidsaktiviteter end i skolen, og det er signaler, som drengene opfanger,« siger Thomas Nordahl.

Misfortolket som driverter?

Thomas Nordahl understreger, at det ikke er et let valg mellem at være flittig i skolen og følge dét, som er socialt acceptabelt i miljøet. 

»Måske indser lærerne det ikke og fortolker det, som om eleven ikke gider,« mener Thomas Nordahl.

»Jeg tror, vi lidt for ofte ser en den dreng, som ikke gider – og så delegerer vi ansvaret til drengen selv: Hvis du ikke gider at gøre en indsats, så vil det gå dig dårligt,« siger han og fortsætter:

»Vi skal blive bedre til at se det i en social kontekst; at det for mange drenge er et meget vanskeligt valg at tage. Det har omkostninger at gå på tværs af de sociale forventninger.«

Pigerne klarer sig stadig bedre

Ifølge Fredrik Zimmermanns ph.d.-afhandling får drengene dårligere karakterer end pigerne, på trods af at deres omgivelser accepterer, at de tager både skolen og de forskellige fag alvorligt. Hvorfor hænger det sådan sammen?

Fredrik Zimmermann påpeger, at pigerne lærer at forstå, hvad det er, læreren leder efter. 

Voksne har desuden en tilbøjelighed til at benytte et mere komplekst sprog over for pigerne, hvilket kan resultere i en bedre sprogudvikling, hvilket er afgørende for præstationen i skolen, ræsonnerer han.

Den svenske forsker mener, at der er forskellige forudsætninger kønnene imellem, når de unge starter i 9. klasse.

Uanset om dét stemmer, eller hvad de bagvedliggende årsager er, mener Thomas Nordahl, at det vigtigeste må være at fremme en kultur blandt drengene, hvor der er en positiv holdning til at arbejde godt og engagere sig i skolen – og ikke om skolen i større grad er tilrettelagt for pigerne.

»Hvis vi konkluderer, at skolen er tilrettelagt for pigerne, så skal vi også tilrettelægge en skole for drenge eller skelne mellem tilbud til henholdsvis drenge eller piger i skolen. Og det tror jeg ikke på. God pædagogik fungerer godt for både drenge og piger, og det er dét, de har brug for.«

Kan man ændre drengenes holdninger tidligere?

Denne ph.d.-afhandling hander om elever i 9. klasse. Hvad kan vi gøre tidligere i skoleforløbet for at gøre det mere accepteret blandt drengene at gøre en indsats i skolen?

»Problemet er, at vi kun ved lidt om lige dét. Til trods for at forskellen mellem pigernes og drengenes præstationer i skolen længe har været et problem, har vi endnu ikke udviklet nok viden, så det kan jeg ikke sige noget sikkert om,« svarer Thomas Nordahl.

Men han mener, at det er muligt at hente noget fra rapporten fra 2011 om skolen, der ikke har så store kønsforskelle.

»På de skoler ser vi, at de satser meget på læsning og på at finde noget at læse, som drengene er interesserede i. Her har man den holdning, at det er vigtigere, at drengene læser, end hvad de læser. Vi ser desuden, at de har behov for gode rammer, tydelige voksne samt gode relationer mellem lærer og elever,« slutter Thomas Nordahl.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.