Koncerter, sportsarrangementer og andre tilløbsstykker bliver i stigende grad større og større. Det øger behovet for bedre evakueringsstrategier og mere velfungerende nødudgange.
Det mener forskere fra blandt andet Université de Paul Sabatier og University of Oxford, der har studeret fodgængeres adfærd i både almindelige dagligdagssituationer og under mere kaotiske forhold, hvor mange mennesker på gaden skaber en såkaldt flaskehals, hvor større menneskemængder presses sammen.
Synet styrer gangen
Forskerne konkluderer, at fodgængere primært bruger deres synssans til at orientere sig og koordinere deres bevægelser blandt andre mennesker i flokken. Og det betyder, at det visuelle i høj grad påvirker adfærden. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.
Forskningen viser blandt andet, at fodgængere vælger den vej, der tillader den mest direkte rute med andre gående in mente. Og at de ikke bryder sig om, at vige fra den rute.
Fodgængere vurderer forhindringer på vejen til deres destination, og vælger så den vej, hvor der er færrest forhindringer.
Tidligere studier viser, at gående personer desuden er i stand til at vurdere, hvor lang tid der går, før de støder ind i et andet menneske eller andre forhindringer. Det sker via neurologiske mekanismer i nethinden.
Hurtigst fra a til b
Og den visuelle orientering blandt fodgængere fungerer. I hvert fald på de daglige ture op og ned af fortovet.
Men når mange mennesker er på samme sted, opstår der ofte høj tæthed, og her skelner forskerne mellem bevidst og ubevidst adfærd i forhold til at undgå kropskontakt med de andre mennesker i mængden.
Når der opstår en flaskehals i en menneskemængde, udvikles en kædereaktion af opbremsninger, der sender bølger bagud i mængden.
Det sker, fordi fodgængerne forsøger at komme frem, uden at gå ind i hinanden.
Men hvis der er tale om ekstremt store menneskemængder, går forsøgene på at undgå at støde ind i hinanden fra bevidste til ubevidste. På den måde opstår der bevægelse i alle retninger, og dermed tumult.
Folk bumper simpelthen ind i andre, fordi ruten fra a til b ikke længere er synlig.
Ikke endegyldig løsning
Denne observation af menneskemængders forsøg på at orientere sig visuelt for at finde en udgang, kan hjælpe til at forbedre evakueringer og nødudgange, mener forskerne, der foreslår større synlighed i forbindelse med nødudgange.
Men det kommer alt sammen an på, om man skal have folk et eller flere steder hen, siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.
»Måske er det ikke optimalt med ekstra synlighed, hvis alle skal ud det samme sted. Hvis det for eksempel er på en festival, og der er 50.000 foran en scene, der skal evakueres hurtigt, så ville jeg nødigt være en af de bageste i køen, hvis der kun er en nødudgang,« siger Harry Lahrmann.
Selvom det umiddelbart lyder fornuftigt med større synlighed, så er Harry Lahrmann ikke sikker på, at den samme information til alle på samme tid er optimal.
»Det er lidt ligesom indenfor biltrafikken, hvor for meget information om for eksempel den hurtigste rute, kan give kødannelse, netop fordi der så opstår et pres af de mange biler, der vil samme vej, i stedet for en mere tilfældig trafik,« siger han.
Forskerne erkender da også i deres videnskabelige udgivelse, at flere studier er nødvendige før, man kan lave brugbare løsninger. Men det er et skridt på vejen, skriver de.
