I flere år har samfundsforskere advaret om, at sociale medier luller os ind i en osteklokke og polariserer den offentlige debat.
Men et ny studie tyder på, at det langt fra står så slemt til, som mange forskere havde frygtet. Nyhedsstrømmen på Facebook viser os nemlig ikke kun information og holdninger, som vi selv er enige i – vi bliver også udsat for helt andre dagsordener, når vi tjekker seneste nyt på Facebook, viser undersøgelsen.
»Kritikere har i flere år sagt, at nyhedsstrømmen på Facebook kun viser os information, som passer til vores egen politiske overbevisning – og at vi på den måde ryger ind i en slags osteklokke. Men den nye undersøgelse tyder på, at facebookbrugerne rent faktisk bliver eksponeret for et bredere udsnit af politiske holdninger, end man kunne have forventet,« siger lektor og sociolog Anders Blok fra Københavns Universitet.
Han forsker i digital kommunikation, men har ikke været en del af den nye undersøgelse, som er lavet af Facebooks egne forskere.
Flere får adgang til nyheder via Facebook
Det kan måske lyde som ren reklame for Facebook at lave en undersøgelse, som viser, at det sociale medie eksponerer os for et relativt bredt udsnit af nyhedsbilledet.
Uafhængige forskere påpeger da også, at studiet har visse begrænsninger, men undersøgelsen er publiceret i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Science, tjekket af andre forskere og baseret på data fra 10,1 millioner amerikanske Facebookbrugeres trafik.
Forskerne når blandt andet frem til, at gennemsnitligt 29 procent af de nyhedshistorier, som forsøgsdeltagerne blev eksponeret for på Facebook, ikke var på linje med brugerens egen politiske overbevisning.
»Det er første gang, vi har været i stand til at kvantificere disse effekter. Man skulle tro, at hvis der var en 'osteklokke', ville man ikke blive udsat for nogen modstridende indformationer, men det er ikke tilfældet her,« siger Eytan Bakshy, som er data-forsker ved Facebook og har stået bag undersøgelsen til New York Times.
Flere får nyheder fra sociale medier
Baggrunden for studiet er, at stadig flere mennesker får adgang til nyheder via sociale medier.
Tendensen har fået flere forskere til at frygte, at vi får et mere snævert indblik i mediebilledet – et fænomen, som er blevet døbt ekkokammer-effekten, med henvisning til at vi kun ’hører’ ekkoet af vores egne holdninger på de sociale medier.
»Det er en udbredt antagelse blandt samfundsforskere, at det er vigtigt for demokratiet, at man snakker med folk, man er politisk uenig med, og læser nyheder, som ikke passer til ens egne holdninger. Derfor har det været en frygt, at medier som Facebook kunne føre til demokratiske problemer, fordi de skaber et ekko-kammer.«
»Men denne her undersøgelse tyder på, at vi ikke behøver være så bekymrede - folk bliver faktisk eksponeret for meget forskelligt indhold og forskellige holdninger på Facebook,« siger postdoc Thomas Leeper fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Derfor frygter forskere ekkokammer på Facebook
Forskerne påpeger, at frygten for ekkokammer-effekten primært skyldes at:
- Matematiske algoritmer er med til at styre, hvad der dukker op i vores nyhedsstrøm på Facebook. Algoritmerne fungerer kort fortalt som en slags computerprogram, der registrerer, hvad vi kan lide og klikker på – og sørger for at vi får mere af samme skuffe i vores Facebook-nyhedsstrøm. Hvis du eksempelvis har klikket på en artikel om klimaforandringer fra et bestemt medie, er der større sandsynlighed for, at Facebooks algoritmer vil vise en lignende artikel i din nyhedsstrøm fremover.
- Vi ligner vores venner. Vi har en tendens til at blive venner med og følge folk af samme politiske overbevisning som os selv. Derfor har antagelsen været, at vores venner typisk vil dele indhold på Facebook, som vil være i overensstemmelse med vores egne holdninger.
Algoritmerne diskriminerer mindre end ventet
I den nye undersøgelse nåede forskerne frem til, at Facebooks algoritmer ikke kun giver os indhold, som vi er politisk enige med. Men selvom vi bliver eksponeret for nyheder med forskellige politiske udgangspunkter, så klikker vi selv mere på historier, som afspejler vores egne holdninger.
»Undersøgelsen viser, at Facebooks algoritmer ikke diskriminerer særlig meget – vi får både fremvist indhold, som vi er enige med, og som vi ikke er enige med. Så Facebook giver os tilsyneladende mulighed for at se en masse forskelligt indhold. Til gengæld viser undersøgelsen, at vi selv har tendens til at klikke mere på indhold, som er i overensstemmelse med vores egne holdninger,« siger Thomas Leeper og tilføjer:
»Så konklusionen er, at det ikke er Facebooks algoritmer, men brugerne selv, som skaber en ekkokammer-effekt.«
Flere forskere nævner blandt andet også, at det er interessant, at undersøgelsen viser, at gennemsnitligt 23 procent af Facebook-brugernes venner tilhører en anden politisk ideologi end dem selv.
»Det afspejler, at de folk vi bliver venner med på Facebook, typisk er mennesker, vi også har haft en form for kontakt med offline. Og i den virkelige verden møder vi jo folk, som vi er politisk uenige med - derfor får vi også indhold i vores nyhedsstrøm fra dem, som vi er politisk uenige med.«
»Men jeg tror, det ser anderledes ud på andre sociale medier såsom Twitter. Her følger man i højere grad folk, som interesserer sig for samme emne som én selv,« siger Anders Blok.
Kan nuancere debatten om sociale medier
Ud over, at undersøgelsens resultater formentlig ikke kan overføres direkte til andre sociale medier, så understreger Anders Blok, at undersøgelsen er lavet på amerikanere – og at man derfor skal være varsom med at overføre resultatet til danske forhold.
Alligevel mener han, at den nye undersøgelse er vigtig, fordi den kan nuancere debatten om, hvordan sociale medier som Facebook påvirker vores samfundsdebat og adgang til nyheder.
Han påpeger, at tendensen med at læse nyheder, som flugter med vores eget politiske ståsted, ikke er ny; vores valg af aviser har traditionelt set også afspejlet, hvilken politisk fløj vi hepper på.
Det ville være godt, hvis vi kunne komme af med dæmoniseringen af de sociale medier og få en mere nuanceret debat
Anders Blok, lektor, Københavns Universitet
»Venstreorienterede går for eksempel hyppigere ind på Informations hjemmeside end højreorienterede. Og så vil fødekæden jo typisk være sådan, at de deler artikler fra Information på de sociale medier. Så der er god grund til at tænke, at det, vi ser, ikke er en Facebook-effekt, men mere en nyhedsforbrugseffekt.«
»Vi har en tendens til at friholde de klassiske medier fra kritikken om, at vores nyheder bliver selekteret efter vores politiske ståsted. Jeg synes, det ville være godt, hvis vi kunne komme af med dæmoniseringen af de sociale medier og få en mere nuanceret debat,« siger Anders Blok.
Kritik af undersøgelse
Selvom den nye undersøgelse formentlig er den mest omfattende af sin art, og de danske forskere betegner den som solidt arbejde, har det nye studie alligevel været genstand for kritik.
I de internationale medier har en af de store diskussioner gået på, om deltagerne i undersøgelsen er repræsentative for Facebooks brugere generelt. De 10,1 millioner Facebook-brugere i undersøgelsen er alle sammen amerikanere, ældre end 18 år og har interageret på Facebook med mindst et link til nyheder i sidste halvdel af år 2014.
Og vigtigst: Alle deltagerne i undersøgelsen var udvalgt, fordi de havde oplyst deres ideologiske ståsted på Facebook.
»Du kan skrive på din Facebookprofil, om du er liberal eller konservativ. Det er kun folk, som har valgt at sætte sådan et mærkat på dem selv på Facebook, som er med i undersøgelsen. Men der er rigtig mange mennesker, som ikke angiver den slags oplysninger på Facebook. Så vi ved ikke, om de folk, som er med i undersøgelsen, er repræsentative i forhold til resten af Facebook-brugerne,« siger Thomas Leeper.
Lavet af Facebooks egne forskere
Ellers er der nogen blok:
»Vi ved ikke, om vi kan generalisere resultatet til alle Facebook-brugere. Man kunne for eksempel forestille sig, at folk, som oplyste deres ideologiske ståsted på Facebook, ville være mere interesserede i politik end andre.«
Den nye undersøgelse er lavet af Facebooks egne forskere, og kritikere har påpeget, at det er bekvemt for Facebook at nå frem til et resultat, som viser, at ekkokammer-effekten ikke er så slem som forventet i Facebooks nyhedsstrøm.
»Den nye undersøgelse fortæller en historie, som Facebook har en oplagt interesse i at få fortalt. Det betyder ikke, at man behøver at stille spørgsmålstegn ved selve undersøgelsens konklusioner. Men jeg synes, det rejser en debat om adgangen til at forske i sociale medier. Det er kun Facebooks egne forskere, som har adgang til denne her type data,« siger Anders Blok og tilføjer:
»Vi risikerer at havne et sted, hvor det kun er Facebooks egne forskere, som kan forske i Facebook, Twitters egne forskere, som forsker i Twitter og Googles egne forskere, som forsker i Google. Det ville være virkelig kedeligt for forskningen og samfundet.«
