Enestående dansk teknik kan give kinesere ny viden om deres forhistorie

Teknologisk, økonomisk og intellektuelt halter vi efter kineserne, hører vi ofte i medierne, som også bringer det ene indslag efter det andet om Kinas nationalisme, manglende menneskerettigheder, horrible fødevareproduktion, overbefolkning og meget mærkelige kultur.

Her kommer en anden historie: Et årelangt og gnidningsløst forskersamarbejde tyder på, at danskere og kinesere måske alligevel ikke altid er så langt fra hinanden, som vi kunne foranlediges til at tro.

Videnskab.dk har mødt den kinesiske professor Dr. Zhao Feng, da han mødte sine danske samarbejdspartnere på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning i København.

»Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor vi har brug for at arbejde sammen på tværs af grænser, men i Kina har forskere ikke haft tradition for at have ret meget at gøre med Vesten, blandt andet fordi min generation er opvokset under Maos kulturevolution, hvor vi ikke lærte engelsk,« fortæller Dr. Zhao Feng, der er leder af verdens største silkemuseum China National Silk Museum i Hangzhou.

Kina har brug for internationalt samarbejde

Professor Dr. Zhao Feng er en undtagelse: I årevis har han arbejdet sammen med udenlandske forskere blandt andet fra Danmark, og i sin tid studerede han ved Metropolitan Museum i New York. I øjeblikket får han hjælp fra det danske tekstilforskningscenter til at få ny viden om den historiske handelsrute kendt som Silkevejen.

Yngre kinesiske forskerspirerer er også begyndt at åbne sig mod omverdenen, fortæller han.

»Den nye generation rejser i stigende grad ud for at studere i USA og Europa. Det er godt, for selv om Kina er stor i størrelse, er vi ikke så udviklede. Vi har stadig meget at lære.«

Internationaliseringen af dansk forskning øges

Gennem de seneste årtier er der sket en markant udvikling i internationaliseringen af dansk forskning. Tal fra Forskningsbarometer 2010 og NordForsk viser eksempelvis følgende stigning i andelen af videnskabelige publikationer med internationalt samarbejde:

• 1984-1988: 23 procent
• 1994-1998: 42 procent
• 2004-2008: 55 procent

Opgørelsesmetoden er, at mindst én forsker har adresse i Danmark og mindst én forsker har adresse i udlandet.

I samme periode er satsningen på eliteforskning øget, og Grundforskningsfondens Centers of Excellence, som Center for Tekstilforskning er iblandt, har været med til at øge internationaliseringen.

Dansk hjælp til at analysere silke

Selv om Dr. Zhao Fengs museum er specialiseret i forhistorisk silke og er globalt førende, når det gælder analyse af flere tusind år gamle silkestoffers farver og strukturer, kan Center for Tekstilforskning noget, som professoren meget gerne vil lære:

Centrets forsker, postdoc Karin Margarita Frei, er kendt i hele verden for at have udviklet en metode til at finde forhistoriske tekstilers oprindelse. Det gør hun ved at lave analyser af tekstilernes strontium isotop værdier.

Strontium-isotoper fortæller om fortidens samfund

Strontium (Sr) er et grundstof, der minder så meget om kalcium, at levende organismer behandler de to stoffer næsten ens. Menneskekroppen optager for eksempel strontium i knoglerne som substitut for kalcium.

Stoffet findes i planter, jord og vand og bliver ført over i dyr og mennesker gennem føde og væske. Forskere har længe lavet analyser af strontium isotoper i mumiers knogler og tænder. Ved at sammenligne mumiernes strontium isotop-værdier med sammensætningen af strontium isotoper på forskellige geografiske steder, kan forskerne spore, hvor de mumificerede mennesker engang har levet og rejst.

»Den viden, strontium isotop-analyserne giver os om, hvordan fortidens mennesker migrerede og rejste, fortæller os om forhistoriens samfundsdynamikker, og vi kan se, om der har været sociale og samfundsmæssige sammenhænge mellem forskellige geografiske områder. Forhistorien danner grundlag for det samfund, vi har i dag, og den har gjort os til dem, vi er, så det er vigtigt, at vi forsker i den,« siger Karin Margarita Frei, der er specialiseret i arkæometri.

Verdens første strontium isotop-analyser af tekstiler

Uld, linned og andre tekstiler, der er lavet af organisk materiale, indeholder også strontium. Som den første i verden bruger Karin Margarita Frei de analysemetoder, man hidtil har brugt til skeletter, til at bestemme, hvor forhistorisk tøj, der eksempelvis er fundet i egetræskister fra danske Bronzealder-grave, er fremstillet. På den måde finder hun og kollegerne ud af, om fortidsmennesker har rejst og handlet med folk fra andre lande.

»For første gang kan man lave strontium isotop-analyser af tekstiler. Det har fået en masse opmærksomhed i hele verden, for det er første gang, vi har en metode, som kan sige noget om, hvor arkæologiske tekstilers råmaterialer kommer fra,« fortæller Karin Margarita Frei.

Ved at lave strontium isotop-analyser af uld fra oldtiden har hun og kollegaer blandt andet fundet ud af, at Danmark allerede for 2.000 år siden handlede med uld også uden for landets grænser.

LÆS OGSÅ: Farvet tøj blev morderne for 2.000 år siden

Silke er et helt særligt materiale

»Kineserne er meget interesserede i at udvikle en metode, så de også kan lave strontium isotop-analyser af deres forhistoriske silkestoffer, men silke er en helt anden type fibre end uld og linned, så vi kan ikke uden videre bruge den metode, vi har brugt til de danske arkæologiske tekstiler,« forklarer Karin Margarita Frei.

»Forhistorisk silke er meget skrøbeligt og værdifuldt, så vi er nødt til at starte helt fra bunden og udvikle en ny metode, som vi kan afprøve på moderne silke. Først derefter kan vi videreudvikle metoden til forhistorisk silke,« fortsætter hun.

Strontium er et sporelement, hvilket vil sige, at det kun findes i meget små mængder i tekstiler. Karin Margarita Frei og kollegerne skal være sikre på, at der findes nok af den i de små mængder silke, man har tilladelse til at undersøge, når man arbejder med arkæologisk uerstatteligt materiale.

»Vi er nødt til at skille alle andre grundstoffer fra, så der kun er strontium tilbage. Det er en meget vanskelig proces, som kræver tid og ekspertise,« siger Karin Margarita Frei.

Kineserne er silkeeksperter

Karin Margarita Frei har flere gange har fået prestigefyldte priser og legater for sit arbejde. For eksempel modtog hun i 2012 UNESCOs pris For Women in Science netop til at undersøge mulighederne for at analysere strontium isotoper i moderne silke, og i 2009 blev hun kåret som eliteforsker.

Gennem fire år har hun delt viden og arbejdet sammen med Zhao Fheng og hans kolleger fra silkemuseet i Hangzhou. Trods den geografiske afstand fungerer samarbejdet så godt, at de to forskergrupper har planer om fremover at bruge hinandens laboratoriefaciliteter.

»Vi bruger hinandens ekspertise til at komme en dimension videre. Forskerne på silkemuseet i Hangzhou har enestående viden om farveanalyser og silkefibre. Til gengæld har vi det eneste laboratorium i verden, som laver strontium isotop-analyser af tekstiler,« siger Karin Margarita Frei.

Laboratoriet for strontium isotop-analyse med faciliteter til at analysere tekstiler findes på Dansk Center for Isotop Geologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

»I starten havde de kinesiske forskere planer om at lave et laboratorium ligesom vores, men nu har de indset, at vi ikke skal have to ens laboratorier. Det er bedre, at de bruger vores ekspertise og laboratorium. Man kan ikke lave det hele, så vi deles om vores forskning,« siger Karin Margarita Frei.

Strontium isotop-værdierne i hele Kina skal kortlægges

At lave strontium isotop-analyser af forhistorisk kinesisk silke er et omfattende projekt, fordi det kræver, at geologer og geokemikere kortlægger strontium isotop-værdierne overalt i Kina. Karin Margarita Frei kender processen, for sammen med Robert Frei, der er professor i geokemi, har hun lavet et kort, som viser fordelingen af strontium isotoper i det danske landskab.

Men Danmark dækker et areal på blot ca. 42.000 km2, mens Kina er over 9 millioner km2.

»Det tog 2-3 år at lave kortet over strontium isotop-forholdet i planter og søer overalt i Danmark, så det kommer selvfølgelig til at tage meget længere tid i Kina. Det er en kompliceret proces, og der er en lang række forhold, man skal tage højde for. For eksempel viser den nyeste forskning, at der kan være kommet strontium med støv for eksempel fra vulkanudbrud, som kan have ændret det forhold, der oprindeligt var,« siger Karin Margarita Frei.

Alligevel kan det betale sig at lave et kort over, hvordan strontium isotop-forholdet er på forskellige geografiske steder i Kina, der i areal er verdens tredje største land.

»Med sådan et kort kan vi lære en masse om historiske handelsruter, blandt andet om den berømte Silkevej. Det kan også bruges til en række andre formål - blandt andet af nutidens tøjindustri til at spore tekstilers oprindelse,« siger Karin Margarita Frei.

Danskere og kinesere rykker hurtigt

Da Videnskab.dk mødte Karin Margarita Frei og Zhao Feng i Dansk Center for Tekstilforsknings lokaler på Amager, var de enige om det meste. Begge fortalte, at deres forskergrupper har ens arbejdsmentalitet forstået på den måde, at de rykker hurtigt, når de har fået en idé til et nyt fællesprojekt. Samarbejdet er givende og gnidningsløst, siger de.

»Danmark er det eneste land i verden, hvor der findes et grundforskningscenter, som er specialiseret i arkæologiske tekstiler, så da Center for Tekstilforskning i 2009 kom på besøg i Hangzhou, blev vi hurtigt enige om at indgå et samarbejde. Siden har vi konstant udvekslet idéer, og vi har lavet en række projekter sammen. Det er altid sådan, at et af vores projekter afføder et nyt,« siger Zhao Feng.

»Vores samarbejde er drevet af nysgerrighed, og det er altafgørende, at det er opstået nedefra og ikke oppefra. Vores regering har ambitioner om, at kinesiske forskere skal arbejde sammen med forskere fra andre lande, men hvis det er noget, der på den måde bliver presset ned over os oppefra, fungerer det næppe så godt, som vores samarbejde har gjort,« fortsætter han.

Vigtigt at være globalt orienteret

Den globalt orienterede kinesiske professor har startet et udvekslingsprogram, så de studerende på hans museum får mulighed for at blive inspirerede af forskere i andre dele af verden, ligesom han selv er blevet.

»Jeg tænker meget over, hvilken næste generation af forskere jeg gerne vil have på mit museum. Hvis man virkelig skal udfordres på sine værdier og sin viden, er det nødvendigt at rejse ud,« siger Zhao Feng.

Global orientering, god vilje og nysgerrighed er dog ikke det eneste, der holder det dansk-kinesiske samarbejde kørende. De to forskergrupper er så heldige, at de begge har fået tilstrækkeligt med fondsmidler til at kunne være fleksible og hele tiden sætte nye projekter i gang, understreger de to forskere.