Skælder din kæreste ud, fordi du ikke kan komme af med al mulig skrald, der bare bliver ved med at fylde i jeres lejlighed?
Så må din udkårne slappe lidt af. For du kan formentlig ikke gøre for din trang til at samle. Britiske forskere har nemlig påvist, at samlemani til en vis er grad genetisk bestemt.
Deres undersøgelse, som er den første af sin slags i verden, er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Psychiatry.
Har studeret tvillinger
"Man har længe vidst, at samlemani er noget, der følger samme familier i flere generationer, men vi har ikke været i stand til at afgøre, om det skyldes genetiske faktorer eller påvirkninger fra omgivelserne," fortæller projektets leder, David Mataix-Cols fra Institute of Psychiatry ved King's College London til videnskab.dk.
For at løse dette mysterium har forskerne studeret cirka 5.000 tvillinger, såvel enæggede som tveæggede.
Mens enæggede tvillinger har samme dna, er tveæggede tvillinger genetisk forskellige. Til gengæld vokser begge slags tvillinger i samme miljø og omgivelser. Så hvis det udelukkende er omgivelserne og forældrenes indflydelse, der er afgørende for, om man bliver ramt af samlemani, burde der ikke være nogen forskel mellem enæggede og tveæggede tvillinger i forhold til, hvor ofte begge tvillingerne blive samlemaner.
Genetikken spiller en rolle
David Mataix-Cols og hans kollegaer fandt ud af, at hvis én af de to enæggede tvillinger havde symptomer på samlemani, viste den anden tvilling også symptomerne i hele 52 procent af tilfældene. Det tilsvarende tal for tveæggede tvillinger var 27 procent, det vil sige næsten to gange lavere.
"Undersøgelsen viser, at samlemani har en stærk genetisk komponent," slår David Mataix-Cols fast.
Samtidig fortæller han, at det for første gang nogensinde er lykkedes at afgøre, hvor stor en andel af os har tendens til samlemani. Det havde to procent af alle deltagerne i undersøgelsen.
David Mataix-Cols håber, at man på længere sigt kan bruge den nye viden til bedre behandling af samlemani, som han mener, er et alvorligt problem.
"Når samlemani for alvor tager over, kan ens hjem blive så rodet, at man bliver forhindret i ganske almindelige aktiviteter som at lave mad, gøre rent og endda sove," siger David Mataix-Cols.
Flemming Petersen, der ejer omkring 200.000 ekspeditionsbreve fra Grønland, er ikke afvisende for, at genetikken kunne have spillet en rolle, da han begyndte at samle allerede som barn.
"Der kan godt ligge noget genetisk i det. Jeg tror, det har noget at gøre med nysgerrigheden," udtaler Flemming Petersen, der er formand for Frederiksberg Frimærke Forening, der har 800 medlemmer og er den største i Skandinavien.
...samlemani har en stærk genetisk komponent
David Mataix-Cols
Forretningsfører for Danmarks Filatelist Forbund, Ib Krarup Rasmussen, har oplevet, at det er helt andre ting end genetikken, der vækker lysten til at samle.
"Vi ved, at især i en aldersgruppe på mellem otte og 12 kan der nærmest opstå en kollektiv mani, hvor hele klassen begynder at samle sammen," siger Ib Krarup Rasmussen.
I sammenarbejde med Post Danmark har han på vegne Danmarks Filatelist Forbund sat gang i et skoleprojekt, der hedder Verden på Mærkerne. 30.000 børn har allerede arbejdet med dette undervisningsmateriale, der sætter fokus på verdenshistorien gennem frimærker.
Dansk Filatelist Forbund omfatter i øvrigt 114 klubber med i alt 6000 medlemmer.
