På søndag går vores store nabo mod syd til valg.
Dét er et valg, som verdens rigeste mand, Elon Musk, har forsøgt at påvirke – til fordel for det højreradikale parti, Alternative für Deutschland (AfD).
Techfyrsten har optrådt på videolink til et AfD-valgmøde. Han har kaldt AfD for Tysklands »sidste håb« i et debatindlæg i Die Welt, og han har skrevet på sin egen sociale medieplatform X: »Kun AfD kan redde Tyskland«.
Et budskab, han gentog i januar i en liveudsendelse på X, hvor Musk interviewede AfD’s frontfigur, Alice Weidel, om klima, Gud, Mars og Tysklands påståede forfald.
Allerede i de to uger før interviewet fik AfD's tweets næsten 80 millioner visninger på det Musk-ejede X – det næstmest synlige parti, De Grønne, lå langt bagefter med knap 20 millioner.
Tidligere har AfD været langt mindre synlige på X. Og efter interviewet tog AfD's visninger på X endnu mere fart:
Det kan være en ’naturlig’ opstået interesse for AfD og Weidel, som bliver forstærket gennem Musks interview med Weidel. Men det kan også være Musk, der ved hjælp af algoritmer booster det parti, han åbenlyst støtter.
I så fald er det åbenlys valgindblanding fra verdens rigeste mand, der i øvrigt også agerer ’højre hånd’ for USA’s nyindsatte præsident, Donald Trump, og ikke mindst selv har udmærket sig med højreradikale synspunkter og symboler.
Det efterlader os med spørgsmålene: Kan Tyskland og EU gøre noget ved det? Det korte svar er ja. Det lange? Det er vanskeligt.
I denne artikel forklarer vi hvordan og hvorfor.
Forbillede Brasilien, Mareridt Rumænien?
En mulig inspirationskilde for Tyskland er Brasilien.
Her suspenderede Højesteretten X’s virke i landet fra august til oktober i 2024 med henvisning til platformens manglende overholdelse af retskendelser, især om moderation af hadtale og falske nyheder.
Den brasilianske regering udsendte i januar i år også advarsler til Meta (moderselskabet for Facebook, Whatsapp og Instagram) om, at deres ændringer i moderations- og faktatjeksspolitikker ikke var i overensstemmelse med brasiliansk lov.
Omvendt kan man se til Rumænien for at finde et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, hvis man giver de sociale medier frit spil til at påvirke valgkampen.
Ved det rumænske præsidentvalg sidste år vandt den højreorienterede kandidat Calin Georgescu første runde efter en massiv kampagne på TikTok. Selvom platformen nægtede enhver form for særbehandling, åbnede EU-Kommissionen en undersøgelse af TikToks rolle.
Dernæst beordrede den siddende præsident efterretningstjenesten til at offentliggøre dokumenter om mulig indblanding i valget. Her stod der blandt andet, at TikTok gav Georgescu særbehandling, og at Rumænien blev ramt af tusindvis af cyberangreb lige op til og på valgdagen.
Indenrigsministeriet offentliggjorde også dokumenter, hvor de vurderede, at cyberangrebene kom fra Rusland. Til sidst annullerede den rumænske højesteret anden valgrunde og besluttede, at valget skal gå om.
At ende i en lignende situation, hvor valgets resultater kan blive anfægtet efterfølgende, ville være et sandt demokratisk mareridt for Tyskland.
To Handlemuligheder: DSA og National Lovgivning
Den rumænske sag viser, at der er to potentielle handlemuligheder, der også er relevante for Tyskland:
- EU’s Digital Services Act (DSA)
- Tysklands egne love om valgkampagner
DSA, der trådte i fuld kraft i februar 2024, pålægger strenge krav til søgemaskiner og sociale medieplatforme, herunder bestemmelser om valgintegritet.
Selvom lukning af en platform forbliver en ekstrem foranstaltning, tillader DSA store bøder, hvis digitale platforme ikke formår at begrænse hadtale, desinformation eller valgindblanding.
Samtidig har Tyskland strenge regler for valgkampagner, især vedrørende politiske annoncer og finansielle bidrag til partier.
AfD-sagen kan potentielt være i konflikt med begge dele.
Det afhænger af, om Musks støtte betragtes som en politisk donation, eller om interviewet og den øgede aktivitet på X kan kategoriseres som ulovlig politisk reklame.
Hvorfor er der ikke blevet handlet?
På trods af disse reguleringsmuligheder er der, en måned efter Musks interview med Weidel, ikke sket noget. Og AfD er fortsat det parti, der klarer sig bedst på X.
En mulig årsag til denne inaktivitet er vanskeligheden ved at definere problemet. Musks åbenlyse støtte til AfD gør det paradoksalt nok sværere at sanktionere. Indsatsen for at begrænse valgindblanding gennem forordninger som DSA antager nemlig, at aktører manipulerer sociale medier på skjulte måder.
Reglerne er designet til at presse platforme som X, TikTok, Instagram og Facebook til at forhindre en sådan indblanding. Men når den subversive (en, som har et ønske om at omstyrte eller gennemgribende ændre et bestående system, red.) aktør er ejeren af selve platformen, kæmper DSA med at reagere.
At afgøre, om AfD’s boost på X skyldes forskelsbehandling via virksomhedens anbefalingssystemer – eller simpelthen den naturlige interesse folk har i, at en mand som Musk interviewer en tysk kandidat – er ikke ligetil.
På mange måder ligner Musks indblanding mere ’klassisk’ opbakning til en kandidat, som man kender det fra redaktionelle medier snarere end skjult algoritmisk manipulation.
Her er tyske valglove primært designet til traditionelle medier, hvor skelnen mellem betalt og redaktionelt indhold er tydeligere.
At sætte et konkret tal på den finansielle værdi af øget synlighed på X er dog meget vanskeligt – og ikke noget, de tilsynsførende i Tyskland har prøvet før.
Og hvis der blev handlet nu, er det alt for sent til at være effektivt før valget, der finder sted nu på søndag 23. februar.
Transatlantiske spændinger og politisk vilje
Den tyske handlingslammelse påvirkes også af geopolitiske faktorer.
EU og USA er uenige om, hvor meget sociale medieplatforme og AI skal reguleres, og det er blot én af mange transatlantiske spændinger for tiden.
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, har koblet spørgsmålet om regulering af amerikanske techgiganter sammen med USA’s støtte til NATO. Og i en tale i München i sidste uge forsøgte han at nedtone alvoren af Musks indblanding i det tyske valg.
Undersøgelser viser dog, at de tyske vælgere generelt ikke ønsker, at Musk blander sig i valget og politik i det hele taget. Samtidig vurderer de tyske vælgere det som mindre vigtigt, at den tyske regering prøver at opretholde en god arbejdsrelation til Musk.
For at vinde befolkningens opbakning, er det dermed gavnligt for politikere at køre en hård kurs mod Musk og X.
Efter mange ugers stilhed kom den konservative kanslerkandidat Friedrich Merz sidst i valgkampen også på banen og lovede, at Musks indblanding i det tyske valg vil få konsekvenser.
Det tyske valg er dermed blevet en generalprøve for EU's evne og vilje til at håndhæve DSA og dens bestemmelser om valgintegritet – potentielt på bekostning af økonomi og sikkerhedspolitik.
Hvis Musks indflydelse fortsætter ukontrolleret, kan det signalere en fremtid, hvor tech-oligarker udøver uforholdsmæssig stor politisk magt og skaber en farlig præcedens for demokratiske valg i EU og resten af verden.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
