Derfor bliver enæggede tvillinger forskellige
Enæggede tvillinger har akkurat samme gener, og de vokser ofte op i nøjagtig samme miljø. Hvorfor får de så forskellig personlighed?

På trods af helt ens gener har tvillinger hver deres personlighed. Forskerne er nu kommet et skridt nærmere på at finde ud af hvorfor. (Foto: Colourbox)

På trods af helt ens gener har tvillinger hver deres personlighed. Forskerne er nu kommet et skridt nærmere på at finde ud af hvorfor. (Foto: Colourbox)

Hvorfor er du den, du er?

Hvad enten du mener, at det skyldes arv eller miljø, bliver argumentet lidt svært, når det kommer til enæggede tvillinger, som vokser op sammen. De har jo netop ens arveanlæg og i de fleste tilfælde samme opvækstmiljø. Alligevel kan de have ganske forskellig personlighed.

Nu har et studie af genetisk ens mus kastet en smule lys over hvorfor.

Når musene lever i et varieret miljø, får de lidt forskellige oplevelser. Musenes hjerner ser ud til at svare på erfaringerne ved at lave nye hjerneceller og koblinger i hjerneområdet hippocampus.

Dette gør individerne lidt mere forskellige, noget som igen leder til, at de opfører sig på forskellige måder, så de får endnu flere personlige erfaringer, som adskiller dem fra hinanden.

Hjernen formes efter livets behov

Dette bakker op om ideen om, at hjernen vokser og formes efter de behov, som opstår i løbet af livet, så hvert individ kan tilpasse sig bedst muligt, skriver Gerd Kempermann og hendes kolleger i sidste nummer af Science.

Og dette gælder sandsynligvis ikke kun mus.

Tidligere forskning har vist, at der også vokser nye hjerneceller frem i hippocampus hos voksne mennesker.

»Derfor antager vi, at vi har fundet et neurobiologisk grundlag for individualitet, som også gælder for mennesker,« siger Gerd Kempermann i en pressemeddelelse.

Alle udforskede ikke lige meget

Konklusionerne kommer efter, at forskerne har studeret 40 genetisk ens mus, som udfoldede deres liv i et stort og varieret levemiljø. Forskerne registrerede musenes bevægelser rundt i buret.

Målingerne viste, at der var små uligheder mellem dyr, og at disse uligheder blev mere markante, efterhånden som tiden gik.

Nogle af musene holdt sig til de samme pladser, mens andre udforskede kroge og hjørner i hele deres leveområde.

Forsøgsmus, fremavlet med ens genetiske profiler, viste, at bittesmå forskelle i opvækst inden for samme miljø kan give små forskelle i hjernens udvikling. (Foto: Colourbox)

Efter tre måneder blev forsøget afsluttet, og forskerne undersøgte, hvad der var sket i de små forsøgsdyrs hjerner.

Det viste sig, at forskellen i opførsel også var afspejlet i hjernen. Musene, som havde udforsket mest af levemiljøet, havde også fået flest nye hjerneceller i hippocampus.

Forskerne sammenlignede også med hjernerne hos andre mus, som havde levet i små og kedelige omgivelser. Det viste sig, at disse gnavere konsekvent havde færre nye hjerneceller end de dyr, som havde boltret sig i det varierede miljø.

Små forskelle kan blive forstærket

Næste skridt må blive at prøve at finde mekanismerne bag fænomenet, skriver forskerne i den nye artikel.

Det kan for eksempel ikke gå an at garantere, at musene er hundrede procent genetisk identiske. Nogle få mutationer kan måske give bittesmå forskelle i opførsel som udgangspunkt.

Eller måske havde dyrene små epigenetiske forskelligheder, altså forskelligheder i hvilke gener, som er tændt og slukket.

Dette kan for eksempel være resultat af måden, de lå i mors mave, den næring de fik som foster, eller måden de blev håndteret efter fødslen.

Sådanne små uligheder kan gøre, at dyrene som udgangspunkt opfører sig lidt forskelligt. Dette fører videre til, at de får forskellige erfaringer, som igen forandrer hjernen og adfærden. I næste omgang vil dette forstærke forskellene mellem dyrene.

Der er stadig meget at finde ud af, skriver forskerne.

Men i mellemtiden kan vi måske bemærke, at et rigt miljø kan være vigtigt for udviklingen af identiteten. Og at vi nu har fået et lille glimt af, hvordan vores levemåde er med til at bestemme, hvem vi bliver.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk