Den moderne familiehund har det slet ikke så godt
Familiehunden døjer med ensomhed, separationsangst og for høje forventninger. Det giver hundeejere noget at tænke over, mener danske forskere.
Hunde alene hjemme adfærdsproblemer separationsangst moderne hundeliv ensomt

Vores hunde lever ofte et ensomt liv, hvor de er alene hjemme en stor del af dagen. Det er et liv, som ikke harmonerer med hundes sociale behov for at tilbringe dagen i selskab med mennesker og andre hunde. (Foto: Shutterstock)

Vores hunde lever ofte et ensomt liv, hvor de er alene hjemme en stor del af dagen. Det er et liv, som ikke harmonerer med hundes sociale behov for at tilbringe dagen i selskab med mennesker og andre hunde. (Foto: Shutterstock)

Separationsangst og adfærdsproblemer.

Det er nogle af de problemer, som menneskets bedste ven, familiehunden, døjer med i dagligdagen.

Det konkluderer i hvert fald forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science. 

Her sammenligner de velfærden hos den moderne familiehund med den såkaldte landsbyhund, som er en form for gadehund, der går frit rundt blandt beboerne i en landsby uden at høre til hos én bestemt familie.

Ifølge forskerne oplever familiehunden - sammenlignet med landsbyhunden - høj velfærd, når det handler om sikkerhed, adgang til ernæringsrigtig mad og dyrlægehjælp.

Men i forhold til hundens mentale velfærd står det anderledes til.

»Der er rigtig mange, der tænker, at moderne familiehunde er møgforkælede og har det alt for godt.«

»Men de lider ofte af ensomhed og urealistiske sociale forventninger fra ejerne, som i sidste ende kan føre til angst, depression eller aggressiv adfærd. Problemer, som landsbyhundene typisk ikke har,« siger dyrlæge og førsteforfatter til studiet, adjunkt Iben Meyer ved Københavns Universitet med speciale i hundes adfærd.

At leve som en typisk dansk familiehund kommer altså med en pris for hunden, der er skabt til at løbe frit omkring blandt andre hunde og mennesker. Netop dét, som landsbyhunden gør.

Hund familiehund ensomt liv adfærdsproblemer alene hjemme hundejere ansvar

Når man ser 'landbyhunde', kan man let opfatte dem som stakler, der ville have det bedre ved at leve i faste og trygge rammer hos en familie i et parcelhuskvarter i Danmark. Men måske er det ikke helt så enkelt. (Foto: Shutterstock)

Hundens frustrationer kan føre til aflivning

Det moderne arbejds- og institutionsliv betyder for mange familier, at alle er væk fra hjemmet en stor del af dagen, og at hunden derfor er overladt til sig selv.

»Hunde, der er meget alene hjemme, eller som ikke er blevet gradvist vænnet til at være alene, kan blive ramt af separationsangst eller andre separationsrelaterede problemer som kedsomhed og frustration,« siger Iben Meyer.

Og det kan få hunde til at gnave i møbler, tisse på gulvet eller på anden måde ødelægge hjemmet.

»Det er problemer, som kan få nogle ejere til at aflive hunden eller omplacere den til en ny familie. Hovedparten af hundene lider dog på en mindre destruktiv måde, men det bliver deres problemer ikke nødvendigvis mindre af,« siger Iben Meyer.

I skarp kontrast til den ensomme tilværelse store dele af dagen har hundeejere ofte høje forventninger til, hvad hunden skal kunne socialt. Hunden skal helst kunne med alle andre hunde, lade sig klappe af fremmede på gaden og i det hele taget være på for at tilfredsstille sine ejere.

Og det er ikke altid realistisk.

For modsat landsbyhunden, som ofte strejfer rundt sammen med andre hunde i små grupper og selv vælger med hvem og hvornår, den vil være social, oplever familiehunden ikke den samme naturlige form for socialisering.

Hund familiehund ensomt liv adfærdsproblemer alene hjemme hundejere ansvar

Hundene kan nogle gange få afløb for deres angst eller frustration ved at gnave i møbler, tisse på gulvet eller på anden måde ødelægge hjemmet. Størstedelen af hundene lider dog på en mindre destruktiv måde, men er stadig ensomme. (Foto: Shutterstock)

Giver hundeejere noget at tænke over

Karen Thodberg, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, synes, det er et virkelig spændende studie, selvom konklusionerne ikke kommer bag på hende.

»Det giver os hundeejere noget at tænke over. Som forskerne skriver, skal hunden være sød over for andre hunde, nem, rolig og afbalanceret. Men det er ikke noget, der sker af sig selv.«

»Man er nødt til at skabe rammerne og sætte sig ind i, hvordan man giver hunden de rette betingelser, både i dagligdagen og når den vokser op,« siger Karen Thodberg.

Derfor mener hun også, at når man er hundeejer, må man kigge sig selv i øjnene og finde ud af, hvad kan man tilbyde en hund.

»Det er de færreste hunde, der kan leve op til idealhunden, som kan være alene hjemme mange timer og være socialt afbalanceret i mødet med andre hunde. Det kommer ikke af sig selv.«

»Så det er godt at være opmærksom på, hvad der kræves af én som hundeejer, så man tager et rigtigt valg, inden man får sig en hund,« tilføjer hun.

Hund familiehund ensomt liv adfærdsproblemer alene hjemme hundejere ansvar

De fleste hunde kan godt lære at være alene hjemme en del af dagen, men det er en hundeejers fornemmeste opgave at sørge for, at hunden lever et godt liv med de begrænsninger, som det har at vokse op som familiehund i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Danske hunde sammenlignet med mexicanske

Indtil for cirka 50 år siden fandtes der stadig hunde i Danmark, der levede mere eller mindre som landsbyhundene, og som hunde har gjort igennem de fleste af de omkring 10.000 år, de har været domesticerede.

Men det typiske hundeliv har ændret sig dramatisk. Hunden er gået fra at leve frit på gården, hvor der altid var mennesker hjemme og andre hunde i nærmiljøet, til at rykke ind i små hjem i byerne og være et kæledyr, der skal glæde sine ejere, men som ender i ensomhed.

»Indtil for 100 år siden levede de fleste hunde i vores del af verden på en måde, som landsbyhunden i dag lever på i mange udviklingslande. Det er med den linse, vi har kigget på udfordringerne, familiehunden har,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd og medforfatter til studiet. 

I Danmark i dag, hvor hunde ikke må gå frit omkring i det offentlige rum, findes den fritstrejfende landsby- eller gadehund ikke længere.

Så for at kunne sammenligne velfærden hos den typiske familiehund, som vi kender den i Danmark, med noget mere ‘oprindeligt, har forskerne blandt andet set på studier af landsbyhunde i Mexico.

Om studiet
  • Studiet Pampered pets or poor bastards? The welfare of dogs kept as companion animals er udgivet i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science.
  • Det er et kvalitativt studie, som baserer sig på en gennemgang af en lang række forskningsartikler om adfærdsproblemer hos familiehunde og om livet for de mange landsbyhunde, der lever i andre dele af verden.
  • Forskningen er finansieret gennem Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.

Studiet baserer sig på en gennemgang af en lang række forskningsartikler om adfærdsproblemer hos familiehunde og om livet for de mange landsbyhunde, der lever i andre dele af verden.

Det er altså ikke en primær undersøgelse, men et kvalitativt review.

Idéen til studiet fik Peter Sandøe, som har sammensat en gruppe af forskere, der, som han selv siger, har mere forstand på emnet, end han har. Og de har hjulpet med at folde idéen ud.

»De har hver især erfaringer med i bagagen. Sammen tegner vi ud fra den eksisterende litteratur det store billede af, hvordan hundene har det,« siger Peter Sandøe. 

Og det har været spændende at læse, mener Karen Thodberg.

»Der bliver sat spotlys på nogle vigtige problematikker. Den kvalitative tilgang giver inspiration til at dykke ned i emnet med kvantitative metoder, hvis det er det, man vil,« siger hun.

Hund familiehund ensomt liv adfærdsproblemer alene hjemme hundejere ansvar

Studiet bør ifølge forskerne få os til at reflektere over, om man har et liv, der kan tilfredsstille hundens sociale behov. (Foto: Shutterstock)

Gør livet lettere for din hund

Vil du gøre livet lettere for din hund, handler det - ifølge forskerne - om at acceptere, at hunde ikke altid kan leve op til alt det, hundejere forventer af dem.

»Vi kan ikke lukke hundene ud igen, men vi skal være opmærksomme på, at hunde er dyr med sociale behov, vi ikke har været gode til at håndtere. Man kan ikke bare spærre en hund inde 12 timer om dagen. Og omvendt kan man ikke forvente, at den stiller op til hvad som helst rent socialt. Den bør have sin ret til selv at sætte sociale grænser - for eksempel om den vil klappes eller ej,« siger Peter Sandøe.

Derfor skal man som hundeejer overveje, om man har et liv, der kan tilfredsstille hundens sociale behov.

»De fleste hunde kan godt lære at være alene hjemme en del af dagen, men jeg tror godt, vi kan gå længere for at imødekomme hundens sociale behov, end vi gør det i dag. I Sverige har man for eksempel en lovfæstet regel om, at hunden kun må være alene hjemme seks timer ad gangen,« tilføjer Peter Sandøe.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk