Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Danskerne vil hellere have krimier end kunst

Annonce:

De danske læseres yndlingsgenre er krimien, og vi er mere optagede af, om den har en god og spændende historie, end om den er stor kunst med et gennemarbejdet sprog.

Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Næsten halvdelen af alle læsere nævner krimien, når de bliver spurgt om, hvilke typer af romaner de mest holder af at læse - med mulighed for at nævne to genrer,« fortæller professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.

Han står bag den nye analyse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Passage.

LÆS OGSÅ: Sådan lagrer din hjerne detaljerne i en krimi

Undersøgelsen viser, at:

  • For 55 procent af de danske læsere er den afgørende kvalitet ved en roman, at den rummer en god historie
  • 25 procent synes, at det er det vigtigt, at sproget er gennemarbejdet
  • og kun syv procent mener, at den kunstneriske kvalitet er afgørende
  • Det kan måske hænge sammen med, at 61 procent af danskerne også siger, at de læser for at slappe af og have tid til sig selv

LÆS OGSÅ: Årets mandelgave: Videnskab.dk's nye bog

Annonce:

Undersøgelsen viser også, hovedparten af de danske læsere går efter en oplevelsesorienteret læsning, hvor den gode og spændende fortælling er i centrum.

Personer med en lang videregående uddannelse har dog en mere vurderende tilgang til deres læsning, hvor kunsterisk kvalitet spiller en større rolle. De lader sig også i højere grad vejlede af litteraturanmeldelser.

Det spiller desuden en rolle for danskernes læsning, om de generelt går op i kunst. Mennesker, der hyppigt går på kunstmuseum, har nemlig også langt oftere en vurderende tilgang til de bøger, de læser, står der i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Fem bøger fra middelalderen, du sagtens kan læse i dag

LÆS OGSÅ: Ny forksning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske

on