Fem bøger fra middelalderen, du sagtens kan læse i dag
Grundforskning du kan bruge: Professor Lars Boje Mortensen giver fem bud på bøger fra middelalderen, du bør læse, og som du sagtens kan få fat i på nettet eller biblioteket.
bøger middelalderen klassikere litteratur

De har hundredvis af år bag sig, men er stadig læsværdige. Få fem bud på gode bøger fra Middelalderen. (Foto: Shutterstock)

Blodige krige, torturerende tyranner, dødelig pest er nogle af de ord, der hører middelalderen til – men middelalderen var meget mere end det.

Videnskabs.dk's serie om grundforskning er kommet vidt omkring, og selvom begrebet grundforskning kan lyde temmelig tørt og abstrakt, kan man sagtens få noget konkret og spændende ud af den.

Tema: Hvad skal vi med grundforskning?

Videnskab.dk tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag, og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Læs mere: Hvad er grundforskning?

Et godt eksempel er forskning i gamle middelalderskrifter, som stadig har værdi i dag. 

En af forskerne, der har fordybet sig i de gamle værker, er professor på Center for Middelalderlitteratur på Syddansk Universitet Lars Bo Mortensen.

Han giver her fem bud på bøger fra middelalderen, du stadig sagtens kan læse.

LÆS OGSÅ: 3 giftige bøger fundet på dansk universitetsbibliotek

Duens Halsbånd af Ibn Hazm

Også kendt som 'Om Kærligheden og de Elskende'.

En teoretisk traktat om kærligheden. Skrevet på arabisk ved det blomstrende og frisindede muslimske hof i Cordoba omkring 1020. Læs den på engelsk her.

Det Nye Liv af Dante Alighieri

Skrevet cirka 1295 i Firenze.

Dette er Dantes første værk. Et utroligt halv-selvbiografisk dokument på italiensk om poetisk kærlighed og om kærlighed til poesi. Storslået oversættelse af Johannes Dam. Den er lettere læst end 'Den Guddommelige Komedie'.

Chronographia af Michael Psellos

En fantastisk, og på mange måder moderne, krønike, skrevet om de byzantinske kejsere af en hof-insider omkring 1060.

Oversat fra græsk til svensk som 'Bysantinska porträtt' og til engelsk som 'Fourteen Byzantine Rulers'.

Beowulfkvadet bøger middelalderen

Den første side af Beowulfkvadet (Foto: Wikimedia Commons CC-PD)

Beowulf

Et anonymt episk digt om krigerhelte og uhyrer på angelsaksisk, komponeret i 800- eller 900-tallet og skrevet ned omkring 1000 i England.

Digtet foregår i det mytiske Lejre i Danmark.

Rejse til Mongoliet 

En rapport skrevet i cirka 1255 på latin af franciskanermunken Rubruck, som tog den lange og farefulde tur til Möngke Khans hof i Karakorum.

Rejsen ligger nogle årtier før Marco Polo, og skildringen af silkevejen og af mongolerne er enestående.

LÆS OGSÅ: E-bøger kan udvide vores læsehorisont

LÆS OGSÅ: Tidsfordriv i strandkanten: Læs en roman og bliv socialt bevidst

LÆS OGSÅ: Skønlitteratur gør dig klogere på dig selv

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.