Når danske homoseksuelle fejrer Gay Parade på Rådhuspladsen, fejrer de blandt andet Stonewall Inn – en bar i New York. I 1960erne var den et tilflugtssted for bøsserne, men de kunne aldrig vide sig sikre. I sommeren 1969 stormede politiet f.eks. ind på baren og bankede dem gule og blå.
Det var sket før, men denne gang blev det anderledes: bøsserne slog igen. I tre dage kastede de sig ind i en folkeopstand mod politiets overgreb på homoseksuelle.
Opstanden står som symbolet i for den vestlige verdens anerkendelse af homoseksuelle. Men nu har Peter Edelberg fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet skrevet et ph.d-projekt, som viser, at netop Københavns Rådhusplads var mindst lige så vigtig som Stonewall Inn i historien om frigørelsen af danske homoseksuelle.
Peter Edelberg fokuserer i sin forskning mest på bøssernes tilværelse fra 1945-76, hvor han især har gransket, hvordan Danmark opfattede bøsseprostitution. Resultatet er et stykke danmarkshistorie, som indtil nu har været overset.
Rådhuspladsen tiltrak bøsseprostitution
Det hele startede i slutningen af 1940’erne, hvor Københavns Rådhusplads var stedet for bøsseprostitution.
\ Fakta
Gay Pride Parade markerer Gay Pride: ideen om, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner kan være stolte af deres seksualitet. I dag fejres Gay Pride mest på Rådhuspladsen, men blev første gang markeret på Strøget i 1971 af det, der dengang hed Landsforeningen for Homofile (eller det, der i dag hedder LGBT Danmark). Gay Pride Parade fandt sin nuværende form i 1996, da København blev udnævnt til Europæisk kulturby. Den allerførste Gay Pride Parade blev afholdt i New York i 1970 på årsdagen for optøjerne efter Stonewall Inn.
»Eleverne fra Kofoeds Skole [for socialt udsatte drenge] sagde: ’der er ikke en Vesterbro-dreng, som ikke kender vejen til Rådhuspladsen.' De var ikke faste prostituerede, men af og til havde de brug for penge, eller de skulle prøve noget spændende,« forklarer Peter Edelberg.
Heteroseksuelle drenge på Rådhuspladsen tog penge for at tage hjem med homoseksuelle mænd. Indtil slutningen af 1940erne var det ikke noget, den almindelige dansker bekymrede sig særlig meget om.
Men så skete der noget. Medierne begyndte at fokusere voldsomt på den homoseksuelle prostitution, og der begyndte at rejse sig en oppisket stemning imod de danske bøsser op gennem 1950erne. Bøsseforskrækkelsen tog til. Panikken bredte sig.
Værnepligtige tiltrukket af det homoseksuelle miljø
Det begyndte, da Dagbladet Politiken i slutningen af 1940'erne tog en ud tur ud til de mange værnepligtige på Holmen for at skrive om, hvad soldaterkammeraterne oplevede. Her fortalte de, at de levede en kummerlig tilværelse. De havde ingen penge, og de følte, at den almindelige københavner ikke ville have noget med dem at gøre.
Var Politikens artikel blevet ved de værnepligtiges kedsomhed og deres følelse af at være udenfor, havde den sikkert ikke vakt den store opstandelse. Men da de værnepligtige begyndte at fortælle til Politikens journalister, hvordan de levede med deres tilværelse, tog sagen pludselig en anden drejning.
Det viste sig, at de københavnske værnepligtige også prostituerede sig selv til voksne mænd på Rådhuspladsen:
»Når de værnepligtige gik i byen, ville pigerne ikke danse med dem – men det ville de homoseksuelle. Hvis man er lidt grov, kan man sige, at de homoseksuelle gav de værnepligtige det, de ville have: sex, sjov og penge,« forklarer Peter Edelberg.
Bøsserne 'førte en generation på afveje'
Opdagelsen af, at de københavnske værnepligtige prostituerede sig selv på Rådhuspladsen, satte gang i danskernes følelser. Det blev mere og mere almindeligt at mene, at bøsse var noget, man blev forført til at være. Frygten var, at bøsserne var på vej til at forføre en hel generation af danske unge på afveje.
Politiet såvel som Børneværnet, der overvågede, at danske børn blev behandlet ordentligt, turnerede derfor rundt på landets skoler og kaserner. Her gjorde de deres bedste for at få Danmarks børn og ungdom til at forstå, at homoseksualitet var farlig.
Lov gjorde bøsser bange
De danske myndigheders forsøg på at stoppe den homoseksuelle prostitution toppede i 1961, da Folketinget indførte en lov, der forbød homoseksuelle at have sex med partnere under 21 år, hvis der var penge eller gaver indblandet (se faktaboks).
\ Fakta
Borgerlig straffelovs paragraf 225 stk. 4 blev vedtaget i 1961, men den er bedst kendt af eftertiden som Den Grimme Lov. Ifølge loven var det strafbart for homoseksuelle at dyrke sex med en partner, der var under 21 år, hvis der var penge eller gaver involveret. I 1965 blev loven afskaffet, og i 1967 blev prostitutionslovgivningen den samme for homo- og heteroseksuelle. Det var dog først i 1976 at den generelle seksuelle lavalder på 15 år blev den samme for hetero- og homoseksuelle.
Loven havde store psykologiske konsekvenser for den enkelte bøsse, fortæller Peter Edelberg:
»Politiet patruljerede Rådhuspladsen i civilt tøj. De overvågede bøsserne, og selv de mange bøsser, som ikke brød loven, måtte igen og igen leve med at blive tjekket af politiet, når de gik hjem fra byen med deres partner. Loven forhøjede angsten blandt de danske bøsser.«
Den Grimme Lov fik bøsser i aktion
Den dag, loven blev indført, blev den derfor kaldt for ’Den Grimme Lov’ af Dagbladet Politiken – den samme avis, som havde været med til at starte den ophedede debat op gennem 1950erne. Noget var altså sket, siden Politiken skrev sin første artikel om de værnepligtige på Holmen tilbage i slutningen af 1940erne.
Ifølge Peter Edelberg hænger dette skifte sammen med, at der skete en forandring i danskernes syn på homoseksuelle fra starten af 1960erne. Stemningen skiftede. Hvor man før så bøsserne som farlige mænd, der ledte en hel generation på afveje, begyndte man nu at se på loven imod homoseksuel prostitution som uretfærdig over for et mindretal.
Dette skyldtes til dels, at det store postyr omkring bøsseprostitutionen, fik bøsserne selv til at gå i aktion. 1950ernes opstandelse skabte den homoseksuelle aktivist – som Martin Elmer, der bl.a. skrev en kronik for homoseksuelles rettigheder i avisen Socialdemokraten i 1956.
Pendant til apartheid i Sydafrika
\ Fakta
Forbundet af 1948: en social bevægelse af homoseksuelle, som kæmpede for ligestilling med heteroseksuelle. Foreningen udgav fra 1949 medlemsbladet Vennen, der i 1954 blev afløst af Tidsskriftet Pan. I 1982 blev Forbundet af 1948 omdannet til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der i 2009 blev omdøbt til dens nuværende navn: Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. Foreningen forkortes LGBT, der står for ’Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender’.
Andre bøsser slog sig sammen i Forbundet af 1948, der forsøgte at påvirke de danske politikere til at slække på lovgivningen over for danske homoseksuelle (se faktaboks).
Flere og flere heteroseksuelle danskere begyndte også at engagere sig i de homoseksuelles sag.
»Aksel Christensen fra Dagbladet Information begyndte eksempelvis at tale om de homoseksuelle som Danmarks negere – han skrev, at måden, Danmark behandlede de homoseksuelle på, svarede til apartheid i Sydafrika. Psykiatere, mediefolk og kulturpersonligheder begyndte at tale om en hetz mod de homoseksuelle,« fortæller Peter Edelberg.
Homoseksuelle begyndte at passe ind i Danmark
Den homoseksuelle aktivisme og det mere bøssevenlige stemningsskifte blandt toneangivende danskere bar frugt. I 1965 afskaffede et enigt folketing ’Den Grimme Lov’, hvilket ifølge Peter Edelberg var en begivenhed af stor betydning for danske homoseksuelle.
»Lovens afskaffelse i 1965 satte retningen for dansk homopolitik. Der blev grundlagt en forståelse af, at homoseksuelle passer ind i det danske samfund. Senere blev den seksuelle lavalder ligestillet i 1976, og siden kunne homoseksuelle indgå med hinanden i et registreret partnerskab,« beretter Peter Edelberg.
Bøssernes første friheder er ældre end Stonewall
Til sommer kan danske homoseksuelle også blive gift i danske kirker. De må i forvejen adoptere, og lesbiske kvinder kan blive kunstigt befrugtet. Men det vigtige er, at døren, der ledte ind til alt dette, ikke først blev banket ind i New York, 1969:
»I New York var det Stonewall Inn, der blev vendepunktet, og den historie er så blevet til, at det var vendepunktet for resten af verden – også når der fejres Gay Parade i København. Men måske skulle man hellere fejre Danmark 1965,« pointerer Peter Edelberg.
Hans ph.d-afhandling hedder 'Storbyen trækker. Homoseksualitet, prostitution og pornografi i Danmark 1945-76. Den er forsvaret på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.
