Kiel bliver ikke kun blæst igennem af stærk havvind denne uge, for omkring 150 unge videnskabsmænd og -kvinder suser gennem gaderne i den tyske havneby.
De er alle deltagere i den årlige videnskabskonkurrence i Europa.
På tværs af kategorier dyster de med deres egne forskningsprojekter.
Videnskab.dk har været rundt på konkurrencens projektmesse, hvor deltagerne viser deres opfindelser, undersøgelser og gode idéer.
Mød syv af dem her:
1. Opfindelse til bedre medicinering mod Parkinsons
Lider man af Parkinsons, kommer man tit til at døje med rystelser i blandt andet sine hænder. Det medicinerer man imod.
Men ofte medicinerer man ud fra de rystelser, patienten selv rapporterer, og hvordan de oplever rystelserne. Det kan lede til fejlmedicinering i størrelsen af dosis.
Det er noget 19-årige Alice Hristou fra Østrig har prøvet at finde løsningen på.
Hendes opfindelse TREMOCUP er simpel: en ekstra bund til din kaffekop med en indbygget sensor, der registrerer rystelser og sender dataene via Bluetooth til en app, hun også selv har udviklet.
»I gymnasiet har jeg haft studieretningen Medical Informatics, og jeg har altid interesseret mig for neurologi,« fortæller Alice Hristou til Videnskab.dk på messen i Kiel.
Dataene kan bruges til at medicinere den individuelle patient endnu bedre.
»Jeg har ikke haft muligheden for at teste min opfindelse i klinisk praksis, men jeg har allerede arbejdet på at lave aftaler med plejehjem i Østrig,« siger Alice Hristou.
2. Rene overflader i to døgn
Under Corona-pandemien blev overflader rengjort som aldrig før for at stoppe al spredning af Corona-virussen.
Men når man tørrer en overflade af, så går der ikke længe, før der er bakterier på spil igen. Måske man lige får rørt overfladen eller hostet i nærheden.
Men skal man så tørre en overflade af efter tre minutter?
I deres projekt har israelske Yair Golan og Sagi Appelbaum udviklet et lag, der i bund og grund desinficerer sig selv.
Med deres projekt kan man efter at have rengjort en overflade bruge laget, der holder bakterier væk i op til 48 timer.
»Vi har allerede testet den på plastikoverflader, så i fremtiden vil vi fortsætte arbejdet med at sikre, at den kan bruges på endnu flere overflader og teste den på eksempelvis hospitaler, hvor der er behov for ekstra rene overflader,« fortæller Yair Golan.
3. Havmateriale til hygiejnebind, bleer og plastre
For den 18-årige svensker Yishu Zhang var det en tur til den svenske ø Smögen, der satte gang i hendes projekt.
Overalt lå der døde fisk, grundet forurening.
Ved at tage biopolymer, der modsat plast – et syntetisk polymer – er et materiale lavet af levende organismer, som eksempelvis fisk. Fra de døde fisk har hun kunnet frysetørre det og omdanne det til et absorberende materiale gennem flere biologiske processer.
Resultatet var et absorberende og lugtfrit materiale.
Yishu Zhang håber, at materialet i fremtiden kan bruges til blandt andet hygiejnebind og plaster – to af synderne, når det kommer til vores forbrug af plast.
Materialet er nemlig ikke kun lige så absorberende, men det bliver også nedbrudt langt hurtigere i naturen.
Den eneste bekymring med materialet er, at det er lavet af fisk, og det kan nok få en del til at væmmes ved tanken om at bruge det under sin menstruation eller til at sætte det over et sår.
»Jeg ved, at materialet ikke er skadeligt for os. Der bliver ofte brugt fiskeskæl i kosmetiske produkter, som vi putter på huden, så det er kun tanken om, at det er fiskeskæl, jeg er bange for, vil afholde folk fra at bruge materialet,« fortæller Yishu Zhang.
4. En AI, der skal hjælpe elever med selv at tænke
AI skader den enkelte elevs evne til at løse opgaver i skolen på egen hånd. Det er noget, franskmændene Clément Arnaud Francis Bellet-Odent og Lucas Mario Karl Gerhardt vil til livs.
De har udviklet en app, der via AI, som kører på elevens egen telefon, skal hjælpe med lektierne derhjemme. Appen er allerede tilgængelig til download og bruges af mere end 1.000 brugere i Frankrig.
Den synkroniserer med elevens eget skema.
Modsat mange andre AI-systemer kører appen ikke på al den viden, den kan trække fra internettet. Den kører offline.
De to franskmænd har trænet AI-modellen på gratis e-bøger og undervisernes noter i elevernes skemaer.
I en lille rundspørge blandt elever, der bruger app'en, viser, at de lettere kan tænke sig frem til svarene end på andre AI-systemer til skolearbejde.
»Lige nu er vores AI kun trænet til Frankrig, men vi har ambitioner om, at næste skridt skal være andre lande. Så træner vi den eksempelvis på at kunne bruges i Tyskland og Danmark,« siger Lucas Mario Karl Gerhardt.
5. Menstruationscyklus påvirker ADHD-symptomer
Hollandske Josefien Julia Van den Bergen og Adriana Suet Elisabeth Westendorp har begge ADHD.
De opdagede, at mange kvinder i overgangsalderen også pludselig blev diagnosticeret med ADHD.
I et skoleprojekt undersøgte de hvorfor, og i dag står på messen ved EM i Science og forklarer hvorfor.
De kvindelige hormoner spiller nemlig en stor rolle for, hvordan ADHD-symptomer fremtræder hos kvinder.
»Vi har selv følt, at der ikke var en forståelse for, at ADHD påvirker og ser anderledes ud i kvinder, end den gør i mænd,« fortæller Adriana Suet Elisabeth Westendorp.
Men det gør den.
I deres undersøgelser har de to hollændere fundet ud af, at kvinders ADHD-symptomer bliver stærkere i ugen op til deres menstruation. Noget, de håber nu bliver belyst.
»Ud fra vores resultater vil det give mening at tage en højere dosis medicin i ugen op til ens menstruation end i andre uger,« understreger Josefien Julia Van den Bergen.
6. En racercykel i nye materialer
Midt på messen i Kiel kan man godt pludselig blive en smule forvirret over, hvorfor der står en cykel indenfor.
Det er ganske simpelt Adrian Elias Müller og Vincenz Luis Sonderegger fra Østrig, der viser deres innovation frem.
Følger man med i cykelsport, ved man nok godt, at en racercykel produceres i carbon, fordi det er et let materiale, der kan give rytteren fart.
Men hvad nu hvis man lavede den af træ? Ikke massivt træ, fordi det vil selvfølgelig være for tungt. Men et trærør med carbon indeni.
Det er præcis det, de to østrigere har gjort.
Processen med at bygge en cykel af træ og carbon giver nemlig det samme resultat, bare med en billigere produktion og et stel, der lettere kan tilpasses den enkelte rytter.
Vægten på racercyklen ændrer sig ikke, men den er til gengæld mere slidstærk - i det tilfælde at man skulle tage et styrt eller to.
7. Flygtninges modstandsdygtighed afhænger af dedikation
Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere millioner ukrainere været på flugt.
Lige nu er estimatet, at over fem millioner ukrainere er flygtet ud af landet. Det er næsten lige så mange mennesker, som der bor i Schweiz.
Det er blandt andet også det, der har fået schweiziske Mariia Palamarchuk til at undersøge modstandsdygtigheden i de ukrainere, der er endt i Schweiz.
»Når et træ brænder ned, så kan det godt vokse frem igen, men det vokser ikke på samme måde som før. Det er lidt sådan, det også er for flygtningene. De river livet op med rode og starter forfra i et andet land,« siger Mariia Palamarchuk.
Hun har sendt et spørgeskema ud i online-forums for flygtningene for at indhente sine resultater.
Specielt en ting har hun bidt fast i: de flygtninge, der udviste mest modstandsdygtighed, var også dem, der var mest dedikerede til at starte livet fra nul.
Ifølge Mariia Palamarchuk er undersøgelser, som hun har foretaget sig, en vigtig del af integrationen af flygtninge i et land. Det kan sætte gang i nogle politiske processer, der er vigtige i modtagelsen af flygtninge.
»Man kan håbe på, at det hjælper politikerne med at finde ud af, hvad flygtningene har brug for, når de kommer til et nyt land, og derefter investere på de rigtige områder.«
\ Hvad er EM i Science?
Videnskab.dk følger tre unge danske forskere, der skal til European Contest for Young Scientists i Kiel, og vi dækker konkurrencen, der finder sted fra 22. til 27. september.
EUCYS, der bedst kan beskrives som EM i Science, er den største videnskabskonkurrence i Europa. Den er arrangeret af Europa-Kommissionen.
Deltagerne kommer fra hele Europa og dele af resten af verden. I år er lande som USA, Sydkorea og Canada blandt andet også repræsenteret.
Alle deltagerne har vundet i deres nationale videnskabskonkurrencer.
I år finder konkurrencen sted i Kiel fra 22. til 27. september, og det er 37. gang, konkurrencen afholdes.
Danmark er i år repræsenteret af tre vindere fra Astras konkurrence Unge Forskere:
- Ask Roman Møller: I kategorien medicin med sit projekt 'Fra lugtesans til diagnostik'
- Linus Minh Bjørgheim Abildgaard : I kategorien kemi med sit projekt 'BZ-reaktionen og matematiske modeller'
- Martine Strandgaard Gade: I kategorien miljøvidenskab med sit projekt 'Kemisk forurening og biologisk påvirkning’'
Ud over at være en konkurrence er formålet også, at de unge møder hinanden på tværs af nationer og vidensområder og får skabt et netværk med hinanden.
Astra er Danmarks nationale naturfagscenter.
Kilde: EUCYS Kiel 2026
Videnskab.dk har fulgt med de unge, danske forskere til EM i Science i Kiel og dækket konkurrencen frem til afgørelsen 26. september 2026. EU-programmet The European Union Contest for Young Scientists (EUCYS) har finansieret Videnskab.dk's ophold i Riga.
