Mange børn og unge bruger hver dag meget tid på at spille computerspil, og både forskere og forældre har længe været bekymrede for, at det kommer til at gå ud over præstationen i skolen.
Men nu viser et stigende antal undersøgelser, at computerspillene også kan have en positiv effekt. Mange elever har nemlig forbløffende gode engelskkundskaber.
Fem spilletimer om ugen
Et svensk studie af elever i niende klasse viste, at de elever, som spiller computerspil mere end fem timer om ugen, er gode til engelsk. Studiet blev udført af Pia Sundqvist og Peter Wikström, der begge er sprogforskere ved universitetet i Karlstad.
»De elever, der spiller meget, bruger flere engelske ord med tre stavelser i deres engelskbesvarelser. De får også bedre karakterer end de elever, som ikke spiller,« fortæller Sundqvist.
Computerspillene øger ordforrådet
Mange af eleverne foretrækker spil som World of Warcraft og Counter-Strike. De er på engelsk, og forskeren tror, at computerspillene øger ordforrådet.
»Man skal både læse engelsk og opbygge sit ordforråd for at komme videre i disse spil,« forklarer Sundqvist.
Undersøgelsen omfatter kun 77 elever, og forskeren påpeger, at der er behov for flere undersøgelser på området for at få en bedre indsigt i sammenhængen.
Vigtigt at have et holistisk syn på eleven
»Jeg synes, det svenske studie har nogle interessante resultater,« kommenterer Lisbeth M. Breivik fra Instituttet for læreruddannelse og skoleforskning ved Universitetet i Oslo. Hun har selv foretaget to undersøgelser om emnet blandt norske gymnasieelever.
Den ene undersøgelse viste, at en gruppe af gymnasieelever, der havde svage norske læsefærdigheder, samtidig havde læsefærdigheder på engelsk, der lå et godt stykke over gennemsnittet.
Alle havde norsk som hovedsprog, men klarede alligevel testen betydeligt bedre på engelsk end på norsk.
Resultaterne viser, at elever, som let kan blive anset for at være i farezonen på grund af resultater under den kritiske grænse i læsning, kan være rigtig gode til andre fag.
»Derfor skal vi se den enkelte elevs kompetencer som en helhed,« opfordrer Breivik.
Lille gruppe skiller sig ud
Sammen med kollegerne Rolf Vegar Olsen og Glenn Ole Hellekjær tog hun udgangspunkt i elevernes gymnasielle vurderingstest i læsning på norsk og engelsk.
Forskerne så nærmere på flere end 10.000 elever i 1.g spredt over hele landet.
I alt scorede 463 af eleverne mindre end 20 procent i den norske læsetest; enkelte var under den kritiske grænse. Samtidig scorede de 60 procent eller mere i engelskprøven.
De udvalgte elever var i gang med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, og de repræsenterede 4,5 procent af alle eleverne i undersøgelsen.
Drenge i gang med en erhvervsuddannelse tegnede sig for den største gruppe med stor forskel på læsefærdighederne på norsk og på engelsk.
Den enorme forskel på de norske og de engelske læsefærdigheder gjorde forskeren så nysgerrig, at hun udførte en ny undersøgelse med udvalgte elever fra denne gruppe.
Spiller mere end tre timer om dagen
Brevik identificerede alle de elever på et stort gymnasium, der havde scoret mindre end 20 procent i at læse på norsk og mere end 60 procent i at læse på engelsk. Alle havde norsk som deres førstesprog og var i gang med en erhvervsuddannelse. Alle var drenge.
Hun interviewede dem for at finde årsagen til forskellen på sprogfærdighederne.
»De fortæller selv, at de er dedikerede 'gamere', og at de i gennemsnit spiller engelske onlinecomputerspil i mere end tre timer dagligt. De læser instruktioner og bruger chat-funktionen aktivt til at skrive og tale med medspillere fra hele verden på engelsk,« fortæller Brevik.
Vælger en engelsksproget fritid
Det viste sig, at de allesammen så at sige tilbringer deres fritid på engelsk. Eleverne ser engelsksprogede film og lytter til engelsk musik. Og ikke nok med det.
»De læser også nyheder i engelske aviser på Facebooks 'newsfeed' og kun undtagelsesvis norske internetaviser,« fortæller Breivik, som fortsætter:
»Det virker, som om denne gruppe har valgt en engelsksproget fritid. Jeg synes, det er godt, at eleverne bruger engelsk så meget i fritiden.«
Lisbeth Breivik mener, det er særlig vigtigt at anerkende, at en elev, som er svag i ét fag, kan være en faglig ressource i et andet. Hun mener, at undersøgelsen bekræfter det svenske studie, selv om den kun omfatter en lille gruppe.
Brevik understreger, at resultaterne ikke betyder, at eleverne også bare skal spille løs på skolen, men at en dygtig lærer kan udnytte det engagement og den viden, eleverne har om spil, i en faglig sammenhæng.
Undersøgelsen bliver publiceret i bogen 'Digital expectations and experimences in education' med professor Eyvind Elstad som redaktør.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
