Chat med forskere – og find ud af, hvad du skal stemme til EU-valget

Søndag 25. maj kan du være med til at beslutte, hvilke 13 politikere der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år.

Europa-Parlamentet minder på mange måder om Folketinget i Danmark. Parlamentet er med til at forhandle lovgivningen på plads i EU, og derfor er det selvfølgelig afgørende, hvem der sidder med ved forhandlingsbordet efter valget næste søndag, hvor antallet af politikere i Parlamentet falder fra 766 til 751.

Parlamentsvalg handler om vores hverdag

»Europa-Parlamentsvalget handler på mange måder om det samme som et folketingsvalg, parallelt forskudt til Bruxelles.«

»Det handler om, hvor meget man synes, staten skal blande sig i, og hvordan man synes, vores samfund skal være skruet sammen,« siger Caroline Grøn, adjunkt ved Institut for Statskundskabs Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»Forskellen er, at det ikke børns daginstitutioner, man skal tage stilling til. Det er sundhedsydelser på tværs af grænser, det er arbejdskraftens fri bevægelighed, miljøregulering og hvordan vi får Europa ud af den økonomiske krise. Det er meget store spørgsmål, men de påvirker folks hverdag direkte,« konstaterer Caroline Grøn.

Hvad er EU egentlig for noget?

Videnskab.dk har allerede i samarbejde med Københavns Universitet lanceret en videnskabelig test, der kan være med til at afgøre, hvilket parti der skal have dit kryds på valgdagen.

Men hvis du gerne vil have et lidt mere kvalificeret grundlag at træffe din beslutning på, får du chancen mandag 19. maj kl. 13. Her vil Caroline Grøn og to andre EU-forskere svare på alle de spørgsmål, du måtte have om, hvad EU egentlig handler om og hvad du bør have med i baghovedet, når du stemmer.

Det kunne for eksempel være:

• Skal man stemme på en kandidat fra et parti, man sympatiserer med, eller skal man se ud over partifarve og stemme efter nogle helt andre kriterier til et EU-parlamentsvalg?
  
• Hvordan får Danmark størst mulig indflydelse i EU?
  
• Har en politiker overhovedet mulighed for at varetage særlige danske interesser – og gør han det reelt, når først han sidder i et parlament med 750 andre politikere fra EU’s 28 medlemslande?
  
• Har Europa-Parlamentet overhovedet nogen reel magt, eller er det Ministerrådet, Europa-Kommissionen, lobbyisterne eller embedsmændene bag hele cirkusset, der alligevel definerer alle rammerne?
  
• Hvordan påvirker de danske EU-forbehold politikerne i Europa-Parlamentet?

Lad forskerne klæde kandidaterne af

Du kan også vælge at bruge forskerne til at prøve EU-kandidaterne lidt af. Sådan lyder opfordringen fra en anden af de tre forskere i chat-panelet, Rebecca Adler-Nissen.

»Det er meget almindeligt i en valgkamp, at politikere lover noget, de ikke kan holde, men det er endnu mere oplagt at være opmærksom her, fordi så mange ikke ved, hvor EU’s kompetencer ligger.«

»Hvis nogen for eksempel siger, at de vil have, at EU står militært sammen mod Rusland, eller de vil genindføre grænsekontrollen, så har de som medlemmer af Parlamentet stort set ingen mulighed for at få det til at ske.«

»Man må meget gerne spørge os, om det giver mening, når en kandidat siger, at han eller hun kan gøre det og det,« siger Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Spørg om lige, hvad du har lyst til

Rebecca Adler-Nissen tilføjer, at brugerne af Videnskab.dk også er velkomne til at komme deres egen dagsorden og få kastet lys over, om kandidater til Europa-Parlamentet har nogen mulighed for at ændre vilkårene for dyretransporter, for at give bedre indlæring i folkeskolerne eller hvad der nu end måtte ligge vælgerne på sinde.

»Mange har ikke lige styr på, hvordan arbejdsfordelingen mellem medlemslandene og EU er, så det måske være meget rart at få snakket lidt om,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Hvis du vil helt ned i detaljerne i, hvad det vil betyde for europæisk politik, hvis du stemmer på en særlig dansk kandidat, er det allervigtigste dog at finde ud af, hvilken gruppering i EU, din kandidat vil sætte sig i. Den har nemlig afgørende betydning for, hvordan han eller hun kommer til at stemme i afgørende sager i Parlamentet.

I Europa-Parlamentet hører kandidaterne til i særlige grupper

De europæiske partigrupper er sat sammen af politikere på tværs af både fysiske grænser og de normale grænser for partipolitik, vi kender i Danmark. De er et særligt fokus for den sidste EU-forsker i panelet, Mads Dagnis Jensen.

»Jeg vil meget gerne byde ind med sammensætningen af partigrupperne og magtforholdet mellem dem, både som det ser ud i øjeblikket, men også som det kan komme til at se ud efter valget 25. maj – og særligt hvilke mulige koalitioner, der tegner sig i horisonten.«

»Det ligger til, at både centrum-venstre og højre bliver udraderet. Og så bliver det spændende, om yderfløjene går frem og får mere indflydelse på det fremtidige lovgivningsarbejde. Det kan give stor dagsordensættende magt og presse midterpartierne til at tage andre holdninger,« bemærker Mads Dagnis Jensen, postdoc ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Patentdomstolen: Skal jeg stemme ja eller nej?

Endelig er der lige en anden sag, du også skal tage stilling til 25. maj: Om Danmark skal sige ja til en fælles europæisk patentdomstol, der afgør sager om patenter i hele Europa.

Patentdomstolen er en del af en større reform, der skal gøre det billigere og lettere at tage patent på et produkt. Det kan du selvfølgelig også spørge løs om. Hvad handler domstolen og den reform, der følger med, egentlig om, hvad taler for og imod og hvorfor skal vi overhovedet tage stilling til den slags som almindelige, ikke specielt patentkyndige vælgere?

Forskerne understreger, at de ved siden af deres specifikke interesse- og ekspertområder (se boksen under artiklen) også har generel baggrundsviden om EU.

Så hvis du har et emne, det er vigtigere for dig at få vendt, end dem der er nævnt i denne artikel, skal du endelig ikke holde dig tilbage under chatten, der altså starter mandag kl. 13.