Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet
Robert G. Heaths kontroversielle hjerneforskning indeholdt blandt andet elektroder i hjernen, porno og en homoseksuel mands samleje med en prostitueret kvinde.

En ung mand, som vi kun kender som patient B-19, har fået indopereret en række elektroder dybt inde i hjernen, som sender elektriske impulser, mens han har sex med en prostitueret. Det hele i et vanvittigt forsøg på at finde en kur mod homoseksualitet. Men hvorfor forsøgte forskningen at finde en kur mod homoseksualitet? Og hvorfor involverede det elektroder i hjernen?

En ung mand, som vi kun kender som patient B-19, har fået indopereret en række elektroder dybt inde i hjernen, som sender elektriske impulser, mens han har sex med en prostitueret. Det hele i et vanvittigt forsøg på at finde en kur mod homoseksualitet. Men hvorfor forsøgte forskningen at finde en kur mod homoseksualitet? Og hvorfor involverede det elektroder i hjernen?

Regnbueflagene vajer i vinden, og musikken spiller højt. 

Glade, feststemte mennesker i farverige gevandter vil indtage Københavns gader og stræder under denne uges Copenhagen Pride for at hylde mangfoldigheden og retten til at være lige præcis den, du er.  

Men vi skal ikke mere end en håndfuld årtier tilbage i tiden, før det at være eksempelvis homoseksuel blev betragtet som en sygdom. 

Den anskuelse afspejlede sig også i forskningen.  

I denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden - kigger vi nærmere på et eksperiment, der ville kurere homoseksualitet.   

Elektroder i hjernen skulle være mirakelkur mod homoseksualitet 

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Nok er 1970’erne kendt for at være en fri tid, hvor folk begyndte at eksperimentere og sætte spørgsmålstegn ved både seksualitet og den klassiske kernefamilie. Det var et årti, hvor kampen for homoseksuelles rettigheder tog fart.

Men i USA i 1970 blev homoseksualitet stadig klinisk set betragtet som en psykisk sygdom, og seksuelle forhold mellem to mænd var kun lovlige i én stat.

Psykiater Robert G. Heath fik derfor den idé, at det måske var muligt at ‘kurere’ homoseksualitet ved at indoperere elektroder i en homoseksuel mands hjerne og udsætte vedkommende for såkaldt deep brain-stimulering. 

Metoden bygger på, at vores hjerneceller ‘taler’ sammen gennem elektricitet, og at man ved hjælp af tynde elektroder i hjernen kan efterligne hjernens elektriske impulser. På den måde mente man, at man kunne omkode hjernen. 

Homoseksuel mand skulle have sex med prostitueret kvinde for forskningen 

I de indledende runder foregik forsøget sådan, at forsøgspersonen med kodenavnet B-19 fik indopereret elektroder i sin hjerne med ledninger, der førte ud af kraniet. Elektroderne sendte elektriske impulser, der stimulerede området septum, der er forbundet med belønningscentret i hjernen. 

Det vil med andre ord sige, at Heath forsøgte at omkode B-19’s hjerne ved at gøre ham seksuelt opstemt på bestemte tidspunkter - mens han så heteroseksuel porno. Under seancen fik B-19 nemlig lov til at bruge den knap, der tændte elektroderne og udløste nydelse. 

I begyndelsen udtrykte B-19 væmmelse, mens han så pornofilmen, men efter ti dage lykkedes det ham sågar at onanere under filmen. 

Det stopper ikke her, for forsøget eskalerede til, at B-19 i forskningens navn skulle have samleje med en prostitueret kvinde - stadig med hjælp fra elektroderne. Heath påstod efterfølgende, at forsøgspersonen og den prostituerede gennemførte samlejet.

Heath erklærede sine forsøg som succesfulde, men set med nutidens øjne er hans forskning på mange måder etisk forkastelig og kontroversiel.

Forsøget demonstrerer desuden ifølge Peter Edelberg, der forsker i homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners historie, en potentielt skadelig tilgang til seksualitet. Når man leder efter en fysisk årsag til homoseksualitet, forudsætter det nemlig, at der er genetiske, neurologiske fejl ved homoseksuelle, der skal korrigeres.

I dag er den dominerende forståelse i videnskaben, at homoseksualitet er naturligt, og at mennesker blot har forskellig seksuel orientering.   

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du er interesseret i at finde ud af endnu mere om forsøget, der skulle ‘kurere’ homoseksualitet, kan du se mere i videoen øverst i artiklen. 

Se også med, hvis du er nysgerrig efter, hvad metoden deep brain-stimulering bliver brugt til i dag.  

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere: 

  • Peter Edelberg, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
  • Erik Lisbjerg Johnsen, klinisk lektor, Institut for Kliniske Medicin, Aarhus Universitet

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk