Bertel Haarder erkender medie-flop for Galathea 3

Da skibet 'Vædderen' i august 2006 stævnede ud fra Langelinie, var det tanken, at forskerne ombord skulle indsamle frisk viden fra hele verden foran nyhedsjournalister fra Danmarks største dagblade, som skulle skrive begejstret om forskningen, så landets ungdom blev inspireret til at søge ind på naturvidenskab.

Efter trekvart års verdensomsejling i en blanding af hård kritik og formidlingsmæssigt dødvande vendte Galathea-ekspeditionen hjem igen. Ifølge kritikerne bidrog Galathea 3 ikke med nye farver til billedet af danske forskere, og den har reelt intet gjort for at motivere unge til at vælge de naturvidenskabelige uddannelser.

Galathea mangler statusI sit speciale til topkarakter på Institut for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet kalder Charlotte Autzen det en »politisk ualmindelig naiv konstruktion« at lade nyhedsjournalister stå for formidlingen fra et forskerskib, når det man ville var at give et spændende og nyt billede af dansk forskning. Det har i den forbindelse ikke gjort nogen positiv forskel for dækningen, at Morgenavisen Jyllands-Posten var initiativtager til projektet.

I dag giver én af de ansvarlige bag det 200 millioner kroner dyre projekt hende ret. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at Galathea-ekspeditionen ikke har givet de resultater, den skulle.

»Da hun tager udgangspunkt i pressen, bliver jeg nødt til at sige, at der skete noget helt fundamentalt uheldigt, nemlig at DR ikke kom med i projektet og derfor ikke ville bruge det. Det var aldeles ødelæggende. Det gjorde, at Galathea ikke fik den status, som tidligere ekspeditioner har fået,« konstaterer Bertel Haarder.

»Jeg oplevede det selv meget stærkt, for jeg var med på ét af togtbenene, som det hed, i en uges tid og opdagede, hvilket eldorado, det var, også for radioudsendelser. Jeg skrev til et videnskabeligt spørgeprogram på DR og spurgte, om det ikke var en idé at ringe rundt til det meget store antal spændende forskere, der var på Galathea og var i gang med blandt andet miljø- og kviksølvforskning. Jeg fik et totalt afvisende svar. De ville ikke tale med en eneste, intet have med det at gøre. Jeg kunne kun opfatte det som, at fordi Jyllands-Posten var med, så ville DR ikke være med. Jeg synes stadig, det er en skandale, at de ikke benyttede sig af det, når de nu har et reelt monopol, som de har,« siger Bertel Haarder.

Forkerte samarbejdspartnereUndervisningsministeren er personligt meget begejstret for Galathea 3. Han roser især forskningen i CO2 i verdens have og et kviksølvprojekt, som blev brugt af Kirkeministeriet under Bertel Haarder selv og som fik stor omtale i pressen. Han kalder samtidig forskerne ombord på Vædderen for »fremragende kommunikatorer«.

»Jeg var i Cape Town med til et videnskabeligt seminar, hvor de drøftede en masse af de her ting. Det var spændende som en roman. Og med den interesse, der er for klima og miljø, så forstår jeg ikke, at Galathea ikke er blevet taget til hjerte, både af pressen og af skolesystemet. Det skal ikke tolkes, som om det hele var pressens skyld. Det skyldes snarere, at vi fik forkerte samarbejdspartnere,« siger Bertel Haarder.

Den formelle leder af ekspeditionen, formand for Dansk Ekspeditionsfond, Søren Haslund-Christensen er uenig. Han har sagt til videnskab.dk, at han faktisk ville have foretrukket, at der kun var ét medie med på turen. Han oplevede, at Vædderen i stedet blev oversvømmet af journalister, som forsøgte at finde skandalehistorier, fordi de havde redaktørerne hængende i røret hver dag i et forsøg på at lave bedre historier end de andre medier.

- Bertel Haarder, satte I som politikere nogle rammer, som ikke var optimale i forhold til formidlingen af forskning?

»Jeg erkender, at Galatheas presse har været dårlig. Der var stort set ingen tv-dækning, andet end pjat, da jeg blev døbt ombord osv. Det kom i, men ellers intet. Det erkender jeg. Ét af problemerne var, at Jyllands-Posten blev opfattet, som om de havde monopol.«

»Men jeg tror også, at videnskabsjournalisterne ville kunne bekræfte, for jeg var sammen med en stor del af dem, at det ikke var så let at skabe forståelse for stoffet på de hjemlige redaktioner. Bladene ville have ramasjang og kun en helt ny skildpadde ville få en forsidehistorie. Så de har selv været lige så frustrerede som os andre.«

- Men sådan fungerer nyhedsmedier jo. Understreger det ikke, at det netop var en naiv konstruktion at sætte nyhedsjournalister sammen med forskere og håbe

på, at det ville give nye billeder af forskerne?

»Jo. Og Jyllands-Posten gjorde det dummeste, de kunne gøre - at sende Anders Lund Madsen ombord, som manglede enhver interesse og indlevelsesevne, så Jyllands-Posten fik heller ikke noget ud af det.«

- Hvis I skal lave en Galathea 4, vil den så få en anden sammensætning?

»Ja, men til den tid har mediesammensætningen udviklet sig, og så bliver det dækket via nettet, for man skal have de unge med.«

- Fysik-, kemi- og biologilærere siger, at der ikke er lavet ordentlige skolematerialer, som lærerne kan bruge i deres undervisning, og derfor kommer stoffet slet ikke ud til eleverne, som I gerne ville have fat i. Har I også gjort for lidt ud af den del?»Det forstår jeg ikke. En gymnasielærer har så meget tid til forberedelse, at vedkommende ikke kan stille krav om at få typemad. De må selv bruge stoffet i stedet for at forlange typemad. Men alting kan gøres bedre, og hvis man skal gøre det igen, skal man have meget tæt samarbejde med naturfagslærerne og deres organisation.«

- Synes du selv, at I har opnået den ønskede effekt med Galathea i forhold til at gøre unge interesserede i at blive forskere?

»Der har faktisk være mange hits på EMU'ens hjemmeside - men vi ved ikke, hvor meget der er kommet ud af det. Jeg er ikke sikker på, at det er så dårligt, som man gør det til. Men mediemæssigt har det været dårligt. Og lærerne syntes, det kom for sent på skoleåret til at få det med. Det kan nås endnu, fordi jeg har opfundet tanken om et virtuelt Galathea-togt, som man kan tage på, og det kan indgå i planlægningen for næste skoleår. Det er der så for få, der ved, desværre, men det giver en hjælp til lærere - typemad, havde jeg nær sagt - som kan bruges, så eleverne kan skrive opgaver om det og forelægge det for hinanden,« siger Bertel Haarder.

Undervisningsministeren henviser til en ny hjemmeside, www.virtuelgalathea3.dk, hvor der i første omgang bliver lagt materiale ud til 14 undervisningsforløb. Den bliver åbnet i august. Forskningscenter Risø står bag.

Det ombyggede inspektionsskib Vædderen sejlede af sted 11. august 2006 fra København på verdensomspændende ekspedition, Galathea 3.

Formålet med den 8½ måneder lange ekspedition var at lade journalister og dermed den danske befolkning kigge forskerne over skulderen, mens de indsamlede data fra Nuuk i nord til Hobart i syd.

Derudover skulle Galathea 3 sætte kød og blod på forskerne og på den måde udfordre de gængse forestillinger, så forskerne kunne fremstå som spændende og fascinerende i stedet for nørdede.

Vædderen sejlede med skiftende besætninger af søfolk, forskere og journalister fra især Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, Ingeniøren og TV 2.

Selv da ekspeditionen var overstået i 2007, fortsatte kritikken, endda gennem stemmer fra egne rækker. En rapport fra initiativtageren til ekspeditionen, Morgenavisen Jyllands-Posten, berettede om heftig druk, besøg hos prostituerede og flirt i upassende stor stil fra søfolkenes side, især i betragtning af, at der var skolebørn med ombord.

De deltagende forskere har dog generelt udtryk for tilfredshed med udbyttet af turen.

Galathea 3 har fået sit navn, fordi Danmark tidligere har været på to store forskningstogter til vands.

Korvetten Galathea 1 var af sted fra 1845 til 1847 for blandt andet at undersøge Nicobarerne og overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni.

Godt 100 år senere, i 1950, drog Galathea 2 på en meget populær dybhavsekspedition. 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da fregatten vendte hjem 1952.

Da 50-året for Galathea 2's afsejling nærmede sig, opstod ideen om at lave en tredje ekspedition. Morgenavisen Jyllands-Posten udviklede konceptet, der er støttet af en lang række fonde og ledet af Dansk Ekspeditionsfond, hvis medlemmer kommer fra bl.a. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Nationalmuseet.

Mere på www.galathea3.dk