Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Arkæologer opdager 7.000 år gammel egyptisk by

Annonce:

Egypten har annonceret fundet af de arkæologiske rester af en fortabt by, som menes at være mere end 7.000 år gammel. Den forhistoriske by er fundet i den egyptiske provins Sohag, som er beliggende ved Nilens vestlige kyst. Det skriver sciencealert.com.

Byen daterer helt tilbage til 5.316 år f.v.t., og opdagelsen af den anskues som en vigtig arkæologisk opdagelse fra tiden før Egyptens Tidlige Dynastiske Tid, der begyndte for omkring 5.000 år siden.

En gruppe egyptiske arkæologer gjorde opdagelsen i forbindelse med en udgravning 400 meter syd fra Seti I's kapeltempel. Seti I regerede tusindvis af år efter den nyopdagede bys eksistens, nemlig fra 1290 til 1279 f.v.t..

\ Læs mere

Seti I's temple er placeret i Abydos, som er en af de tidligste kendte byer fra Oltidsegypten. Abydos var tidligere hovedstad i Øvre Egypten. De netop fundne rester af beboelse og grave kan være dele af den forsvundne by, der nu er dukket op til overfladen igen, eller af en adskilt by, som blev indkapslet af Abydos, skriver sciencealert.com.

Blandt rester af forhistoriske hytter og store gravkamre fandt de egyptiske arkæologer også jernredskaber og lertøj. Det stammer formentligt fra en stor arbejdsstyrke, der byggede kongegrave i nærheden af den 7.000 gamle by. (Foto: Egyptian Ministry of Antiquities)

Udover fundet af forhistoriske hytter, som menes at have huset højt rangerende embedsmænd og gravere, fandt arkæologerne jernredskaber og lertøj samt 15 kæmpestore grave. Gravenes massive størrelse betyder, at byens indbyggere må have været velhavende mennesker.

Ifølge forskerne bag fundet er værktøjet og lertøjet spor fra en stor arbejdsstyrke, som har været med til at bygge de imponerende kongegrave, der også findes i området.

\ Læs mere

\ Læs mere

lsd

Annonce: