Arkæologer har gjort opsigtsvækkende fund af 23.000 år gamle fodspor i Amerika
Fundet udfordrer i høj grad de etablerede antagelser om, hvornår de første mennesker gik rundt i Nordamerika.
fodspor udgravning

Fodsporene er fundet i en udgravning, som ligger i White Sands National Park i New Mexico. Området rummer uendelige vidder med gigantiske, bølgeagtige klitter af sjældent gipssand, og området er i forvejen kendt for at have huset mennesker i hvert fald i ti tusind år. (Illustration af udgravningen: Karen Carr)

Fodsporene er fundet i en udgravning, som ligger i White Sands National Park i New Mexico. Området rummer uendelige vidder med gigantiske, bølgeagtige klitter af sjældent gipssand, og området er i forvejen kendt for at have huset mennesker i hvert fald i ti tusind år. (Illustration af udgravningen: Karen Carr)

I en gammel søbred i White Sands National Park i det sydlige New Mexico har forskere gjort et spektakulært fund:

En række forskellige fossile menneskefodspor af de måske tidligste mennesker i den sydlige del af Nordamerika.

De oldgamle fodspor er så tydelige, at man næsten skulle tro, de var afsat i går. Det viser fotos i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, der netop har publiceret analyserne af fodsporene.

Fodsporene er fundet af en gruppe forskere fra England og USA efter et årelangt, hårdt og dedikeret arbejde og er derefter møjsommeligt dateret. Det yngste fodspor vurderes at være sat for 21.000 år siden, og det ældste menes at være 23.000 år gammelt, hvilket gør det til det ældste fodspor af mennesker i Amerika i den region til dato. 

Ifølge forskerne er resultaterne intet mindre end afgørende evidens for, at den såkaldt Nye Verden blev koloniseret tidligere, end vi hidtil har troet, og de tyder på, at der var mennesker til stede i den sydlige del af Nordamerika inden den sidste store istid:

»Vi ved, at iskapperne var på deres højeste i løbet af den koldeste del af istiden for omkring 20.000 år siden. Før den tid har vi ikke ment, at mennesker kunne rejse mod syd, altså ikke før de isfri korridorer åbnede,« skriver Dr. Sally Reynolds, der er en af forskerne bag studiet, i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:

»De nye spor betyder, at menneskene allerede var i New Mexico-regionen, da iskapperne var på deres højeste. Det betyder, at de rejste mod syd meget tidligere end hidtil antaget, og det er grunden til, at vi mener, at vores evidens er afgørende,« skriver Sally Reynolds, der leder forskningen i menneskets evolution ved Bournemouth University i England.

Fodspor

Fotos af de udgravede fodspor, som er dokumenteret i tidsskriftet Science. (Fotos: Matthew R. Bennett et al.)

Historisk set er der flere bud på de første vandringer

I de seneste omtrent hundrede år har forskellige forskere ellers også forsøgt at udrede detaljerne om ​​de første menneskelige vandringer til Amerika.

Alligevel er deres ruter og indvirkning på det pleistocæne landskab – altså istidslandskabet – stadig dårligt forstået, og de tidligste arkæologiske beviser for bosættelsen af ​​regionen er kontroversielle.

»Der er evidens, som tyder på, at mennesker rejste gennem Sibirien, over Beringstrædet og ind i Amerika. Selvom denne rute i dag står under vand, så var der ved istidens højdepunkt et lavere havniveau og lettere ruter, hvor man kunne passere og komme ind i regionen. Vi ved ikke præcist, hvem de oprindelige beboere var, men de er sandsynligvis kommet fra Eurasien (samlebetegnelse for Asien og Europa, red.) via Sibirien,« forklarer Sally Reynolds.

Indtil for nylig har mange forskere været enige om, at de første beboere i Nordamerika kom dertil for 13.000 - 20.000 år siden.

Men de nye opdagelser af de menneskelige fodaftryk i New Mexico er sat på sedimenter, som kan dateres til at være mellem 3.000 og 10.000 år ældre, og de afslører dermed, at der må have været 2.000 års menneskelig besættelse i Nordamerika under istidens højdepunkt.

Forskerne har dateret fodsporene ved at måle mængden af det radioaktive stof kulstof-14 i frø fra vandplanten langstilket havgræs (Ruppia cirrhosa). Frøene var aflejret i samme sedimenter som fodsporene.

Hvad er kulstof-14-datering

Mængden af radioaktivt kulstof-14 i en prøve fra en levende organisme, for eksempel et dyr eller en plante, aftager i tiden efter organismes død. Når der er gået 5.730 år, er mængden af kulstof-14 halveret, og dette antal år kaldet stoffets halveringstid. Når der er gået dobbelt så lang tid, det vil sige 11.460 år, er der en fjerdedel af det oprindelige kulstof-14-indhold tilbage i organismen og så videre.

Ved at måle den tilbageværende mængde af kulstof-14 i en gammel prøve fra for eksempel nogle frø og sammenligne denne mængde med indholdet i en moderne standardprøve af samme type frø, kan man beregne prøvens alder.

I det nye studie har forskerne analyseret mængden af kulstof-14 i frø fra vandplanten Langstilket havgræs. Frøene var afsat i de sedimenter, hvor fodsporene var bevaret.

Kilde: Den Store Danske

Fodspor er mere sikker dokumentation end flintesten

Ifølge forskerne er måling af fodspor, som sidder fast som aftryk i en overflade i sedimentaflejringer, mere sikre at datere ud fra end oldtidsfund som for eksempel flintesten eller andre tegn på menneskelig aktivitet, der kan have en usikker oprindelse.

Men alligevel er det langt fra enkelt:

»Fodsporene er meget skrøbelige og er kun bevaret, fordi de er dækket med sediment uden vand til at erodere dem bort. De er ikke forstenede på samme måde som klipper. De vil forsvinde i det øjeblik, de bliver afdækket, og det er grunden til, at vi arbejder så hårdt på at registrere dem med digitale teknikker, før de forsvinder,« forklarer Sally Reynolds.

Ifølge Sally Reynolds og de øvrige forskere tyder deres analyser af fodsporene desuden på, at de fleste er afsat af teenagere og børn, mens de større voksne fodaftryk er færre og mindre hyppige.

»Vi har identificeret fodsporene ud fra deres former, som er meget tydelige, og vi har identificeret specifikke markører, for eksempel hæle, storetæer samt højre- og venstrefødder,« siger hun og fortsætter:

»Vi udleder alderen på det enkelte individ ved at bruge moderne menneskers vækstdata, der er blevet indsamlet på folk, da de var børn og senere som voksne. Vi kan bruge længden af de fossile fodspor ved at sammenligne med længden af fødder på moderne mennesker af samme størrelse, og dermed kan vi udlede alderen på de forhistoriske individer,« uddyber Sally Reynolds.

Flere andre bud på menneskets forekomst i Nordamerika

De senere år har der været en del debat om, hvor længe der har været mennesker i Nordamerika, og hvem disse fortidige mennesker egentlig var.

Sidste år omtalte Videnskab.dk i en artikel et overraskende fund i huler i det nordlige Mexico af professor og DNA-forsker Eske Willerslev, som pegede på, at mennesket havde været i Nordamerika for 30.000 år siden. Men som det fremgik af Videnskab.dk's artikel, ville andre forskere gerne se flere beviser, før de gik med på den.

Derfor er Eske Willerslev også begejstret for de nye fund:

»Det er supercool. Jeg kendte godt til studiet, og for mig er resultaterne meget overbevisende. Det er klart fodspor fra mennesker, men det vigtige er, om aldersfastsættelsen er korrekt,« siger han og uddyber:

»Det er her, diskussionerne vil komme til at foregå, og når kritikken rammer, er det dateringen, som, jeg forudser, at debatten vil kredse omkring. Man kan nærmest altid forestille sig situationer, hvor materialet, der dateres, vil kunne have en anden alder end fodsporene. Spørgsmålet vil være, hvor sandsynligt det er. Min vurdering for øjeblikket er, at forskerholdet har en stærk sag,« siger professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet og Cambridge University.

Andre forskere har derudover tidligere set en slagtet fortidselefant som et tegn på, at mennesker ankom til Nordamerika for 130.000 år siden, men det er der ikke mange fagfolk, som tror på.

Fantastisk fund – interessant studie

Så hvad siger for eksempel en arkæolog, som beskæftiger sig med oldtiden, til de opsigtsvækkende fund? Og kan man stole på resultaterne som et noget nær endegyldigt bevis?

»Grundlæggende er det et fantastisk fund og et meget interessant studie. Det er et kæmpestort og vigtigt spørgsmål for amerikanske forskere at finde ud af, hvornår de første mennesker koloniserede kontinentet,« siger professor i forhistorisk arkæologi Felix Riede.

»I USA er det et enormt betændt emne, og der er meget stærke meninger om det. Min vurdering er dog, at forskningsmiljøet i højere grad end tidligere er klar til at erkende, at der er evidens for en tidligere ankomst af mennesker, end man hidtil har troet,« lyder det videre fra Felix Riede, der forsker ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Derudover er der efter Felix Riedes vurdering tale om et robust stykke arbejde, hvad angår dokumentation og aldersbestemmelse:

»Så vidt jeg kan vurdere, har forskerholdet nøje dokumenteret et intakt lagfølge i jordlagene. De beskriver de enkelte jordlag, deres sammensætning og alder og bruger disse informationer til at aldersbestemme fodsporene. Der er tale om godt arkæologisk håndværk. Forskerne har derudover dateret lagene ved hjælp af kulstof-14-metoden og derefter behandlet deres data statistisk – og indenfor de normale usikkerheder ser det virkelig meget rimeligt ud.«

Rykker ved den amerikanske selvforståelse

De sedimentlag, der bærer aftryk af fodsporene, giver os formentlig ikke et endeligt svar, men er blot en minimumsalder for, hvornår de allerførste mennesker har været i området, forklarer Felix Riede og fortsætter:

»De nyfundne fodspor og deres dateringer kan virkelig rykke noget ved hele den amerikanske selvforståelse, der handler om, at amerikanerne ankom med lanser og hunde og dræbte alle de store dyr på stedet – det er en rigtig machohistorie, men den holder altså ikke rigtigt mere«, siger Felix Riede.

»Resultaterne vil sætte en ny agenda i forhold til, hvem de første folk i Amerika var, og hvor de kom fra, og de åbner op for mange nye spørgsmål og måske genvurderinger af ældre arkæologiske fund, som man måske tidligere ikke har tillagt nogen større værdi,« mener Felix Riede.

Selve fundet af sporene er dog ikke så ualmindelige, som man skulle tro:

»Der er tidligere fundet spor af mennesker i både Mexico, Afrika og Europa – og også i Amerika, og de nye fund er resultatet af et langt og grundigt feltarbejde. Det har taget årevis med geofysiske kortlægninger og systematisk udgravning, og denne omhyggelighed har da også båret frugt,« slutter Felix Riede.

 
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.