Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Arkæologer finder muligt bevis på, at legendarisk, bibelsk profet eksisterede

Annonce:

Et lille stykke ler, der er fundet i Israel, kan være beviset på, at den legendariske bibelske figur, profeten Esajas, faktisk har levet og gået på denne jord.

Seglet (aftrykket) i leret kan nemlig med en vis sandsynlighed have tilhørt Esajas, skriver sciencealert.com.

Seglet er en centimeter i diameter, og det er fundet tre meter fra det sted, hvor man i 2015 fandt Kong Hizkijas' segl - Esajas var ifølge Bibelen Hizkijas rådgiver.

I det netop fundne segl er Esajas' navn på hebraisk stemplet ind i leret, ligesom de tre første bogstaver (NVY, red.) i det hebraiske ord for 'profet' kan læses på seglet.

Der er gået en flig af seglet, og derfor er det usikkert, om der skulle stå 'profet' eller bare det almindelige navn 'Navi' på seglet - sikkert er det dog, at der står Esajas.

Seglet blev fundet i en 2.700 år gammel mødding, og det dateres til at være fra 800 f.v.t.

Esajas er kendt for Esajas' Bog i Det Gamle Testamente, hvori han forudseer Jesus' komme.

Annonce:

Hvis seglet har tilhørt Esajas, ville det være det første bevis på hans eksistens, der ikke stammer fra religiøse tekster.

Detaljerne omkring fundet er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Biblical Archaeology Review.

fghs