En arkæologisk hold fra University of Victoria i Canada har gjort et opsigtsvækkende fund. I hvad der i dag er et ørkenområde i det nordvestlige Jordan, har forskerne udgravet 10.000 stenredskaber, hvis brug kan spores tilbage til tidlige menneskearter for 250.000 år siden. Det skriver sciencedaily.com.
På de fundne redskaber har forskergruppen fra University of Victoria fundet de ældste beviser på proteinrester nogensinde. Resterne på stenredskaberne stammer fra slagtede dyr, herunder heste, næsehorn, vilde kvæg og ænder.
Deres fund er publiceret i et nyt studie i tidsskriftet Journal of Archaeological Science.
Forskerne nærstuderede 7.000 af de fundne stenredskaber, heriblandt spatler, projektile spidser og håndøkser. 44 blev herefter udvalgt til tests, og 17 af disse blev testet positive for proteinrester som blod og andre dyrerester.
Fundet peger på overraskende konklusioner om, hvordan tidlige menneskearter klarede sig i, hvad der dengang var et meget krævende levested med tiltagende tørke.
»Forskere har i årtider kendt til kødædende adfærd hos redskabsproducerend hominider (den pattedyrsfamilie, mennesker tilhører, red.), som daterer 2,5 million år tilbage. Men nu har vi for første gang direkte bevis for, at vores Stenalder-forfædre har udnyttet specifikke dyr for at overleve,« siger April Nowell, som er palæontolog ved University of Victoria og hovedforfatter på det nye studie, ifølge sciencedaily.com.
»Hvad dette fortæller om deres liv og komplekse overlevelsesstrategier, såsom deres særdeles variende jagtteknikker samt deres undvigelse af rovdyr og beskyttelse af ådsler til mad, varierer betydningsfuldt fra, hvad vi kunne forvente fra denne uddøde art,« fortsætter hun.
Det nye studie kan desuden potentielt revolutionere, hvad forskere i dag ved om tidlige hominiders kost.
































