Med en ekstraordinær bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond åbner universitetet dørene for forskere på flugt fra krigen i Ukraine.
Med et såkaldt AUFF-Ukrainian research fellowship kan de ukrainske forskere fortsætte deres arbejde i op til et år på Aarhus Institute of Advanced Studies.
Det skriver Aarhus Universitet.
Bevillingen, der gør det muligt, er på 10 millioner kr.
Initiativet til ordningen kommer fra Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), som i forvejen arbejder for at skabe forskningsrelationer med omverdenen på Aarhus Universitet.
»Ved at hjælpe forskere med at fortsætte deres forskning her på Aarhus Universitet hjælper vi først og fremmest mennesker i nød, men bidrager også til at værne om friheden til samarbejde i fremtiden,« siger Søren Rud Keiding i pressemeddelelsen.
Rektor ved Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen, som også er formand for Aarhus Universitets Forskningsfond, er meget glad for den ekstraordinære bevilling,
»Det er en mørk tid med krig i Europa, og de grufulde efterretninger fra Ukraine påvirker vores hverdag. Derfor er det en lille sprække med lys, når vi med dette konkrete tiltag kan række ud til vores forskerkolleger fra Ukraine,« siger Brian Bech Nielsen i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
mhj
































