Åben strid om bevidsthed er brudt ud blandt forskere

Hvad består vores bevidsthed af? Spørgsmålet har optaget filosoffer i tusindvis af år og er stadig ubesvaret.

Nu er en gruppe forskere blevet vrede over, at en nyere teori om, hvad bevidsthed er, og hvordan man kan måle den, får alt for meget opmærksomhed i medierne.

Derfor har de skrevet under på et åbent protestbrev mod teorien.

»Medierne, inklusiv nyhedsartikler i både Nature og Science, har for nyligt fejret Integreret Informationsteori (IIT) som en ’førende’ og empirisk testet teori om bevidsthed,« fremgår det af brevet, der er underskrevet af 124 forskere fra en lang række lande.

Men teorien IIT er pseudovidenskab, skriver de i brevet. Det kan lede til alvorlige konsekvenser, hvis medierne promoverer den, som om den er anerkendt videnskab, advarer de.

Italiensk teori: Bevidsthed kan måles

IIT er en kompleks teori, der i 2004 blev formuleret af den italienske neuroforsker Giulio Tononi.

Grundlæggende går Guilio Tononi ud fra, at bevidsthed opstår, når information er forbundet og integreret i et komplekst netværk. I princippet kan det ske overalt, selv i universets mindste byggesten.

I menneskehjernen opstår bevidsthed, når information bliver koblet sammen og integreret via forbindelser, mener Guilio Tononi.

Italieneren har formuleret matematiske ligninger, som, han mener, kan bruges til at måle kompleksiteten af hjernens netværk og dermed graden af bevidsthed:

Hvis hjernens information er så forbundet, at det ikke kan opdeles i mindre dele uden at miste sin forbundethed, er der bevidsthed. Jo mere sammenkoblet informationen er, desto større grad af bevidsthed.

Men ifølge kritikerne, som har skrevet under på det åbne brev, er teorien ikke videnskabelig, og derfor bør den ikke få særstatus i medierne som en førende teori om bevidstheden.

Brevet skal rejse debat

Formålet med brevet er dog ikke at anklage den specifikke teori, men snarere at starte en debat, siger en af underskriverne, den britiske filosof Keith Frankish.

»Det var ikke meningen, at det skulle opfattes som en veldefineret anklage, der kunne forsvares mod alle indvendinger. Det var nærmere et nødråb, der havde til hensigt at starte en debat – og det må man sige, at vi lykkedes med,« siger Keith Frankish, der er lektor ved University of Sheffield og University of Crete, til Videnskab.dk.

Andre bevidsthedsforskere, som ikke har skrevet under, mener, at brevet går over grænsen: Når brevet betegner IIT som pseudovidenskab, undergraver det de berørte forskeres arbejde, lyder det fra en af dem:

»Hvis man kalder en teori for pseudovidenskab, forsøger man at tage den helt ud af ligningen, fordi man derved siger, at den form for arbejde ikke bør modtage forskningsmidler eller blive udgivet i tidsskrifterne. Det påvirker naturligvis folk, der arbejder inden for det område,« siger neuroforsker og professor ved University of Sussex, Anil Seth.

Anil Seth er bekymret for, at det kan have konsekvenser for bevidsthedsforskningen som helhed, når forskere offentligt tilsværter hinandens arbejde.

»Der er risiko for, at vi giver folk det indtryk, at vores forskningsområde er noget værre rod. At sætte vores hårdt vundne legitimitet over styr på den måde er meget ødelæggende for forskning i bevidsthed som helhed. Hvis man er en ung forsker, der går og overvejer, hvilken type forskning man skal beskæftige sig med, vil man måske afskrive bevidsthedsforskning, fordi det omtales som pseudovidenskab,« siger Anil Seth til Videnskab.dk.

Bevidsthedens grundproblem

Når forskere taler om bevidsthed, mener de som regel den subjektive karakter, vores oplevelser har.

Vores liv består af en masse erfaringer, der opleves på individuelle måder, som for eksempel følelsen af smerte, duften af lavendel eller smagen af friskpresset juice. Alle disse indtryk har det tilfælles, at de opleves på en bestemt måde for den person, der gennemlever dem.

Det er disse subjektive oplevelser af verden, forskerne typisk henviser til, når de taler om bevidsthed. Både neuroforskere, psykologer og filosoffer har forsket intensivt i emnet gennem mere end tre årtier. Men det har vist sig, at bevidstheden er utrolig svær at indfange videnskabeligt.

Søren Overgaard, der forsker i bevidsthedsfilosofi og er lektor ved Københavns Universitet, peger på, at den store udfordring er at udvikle en teori, der både kan give en forklaring på de objektive og subjektive forhold ved bevidstheden.

»Problemet med meget af den forskning, der foregår, er, at man prøver at finde ud af, hvilke ting der skal ske i hjernen, for at vi har en bevidst oplevelse. Man forsøger at fastlægge bevidsthedens 'neurale korrelater'. Og det er fint nok, så langt det går,« siger Søren Overgaard og fortsætter:

»Men det, vi egentlig gerne vil vide, er ikke blot, at der sker en bevidst oplevelse, når der sker x og y i hjernen og ikke z, men også hvorfor x og y skaber en subjektiv oplevelse med fænomenal karakter. Det efterlades man typisk uden en forklaring på i den gængse bevidsthedsforskning.«

Selvom Overgaard ikke vil kaldes ekspert i IIT, mener han, at det er en lovende teori, fordi den forsøger at forklare, hvorfor en bestemt hjerneaktivitet skaber en bestemt subjektiv oplevelse.

Videnskab.dk har kontaktet Giulio Tononi, der har udviklet IIT, for at få hans syn på sagen. Men han afviser at deltage i diskussionen, og han skriver i en e-mail, at han vil »lade de videnskabelige artikler tale for sig selv«.

I stedet har Videnskab.dk talt med en anden af teoriens fortalere, nemlig Hedda Hassel Mørch, der er filosof og lektor ved Innlandet Universitet i Norge. Her forsøger hun at forklare IIT:

»Teorien siger, at et system har bevidsthed, hvis det i sin helhed har højere integreret information, end dens enkelte dele har. Hos mennesket vil det sige, at hjernen har et højere niveau af integreret information, end de enkelte neuroner har,« siger Hedda Mørch.

Udtrykket ‘Integreret Information’ henviser altså til, hvordan delene i et system er forbundet. Hvis der er høj integration af information i systemet, kan det ifølge IIT have bevidsthed.

Her er det værd at lægge mærke til ordet ‘system’, for med det ordvalg åbner teorien muligheden for, at der findes bevidsthed i andet end levende væsener - og det er ganske kontroversielt.

»Der er høj grad af integreret information i hjernen, men der er også en vis grad af integreret information i atomer og andre ikke-levende systemer. Det vil sige, at der ifølge teorien kan findes en lille grad af bevidsthed i helt enkle systemer som atomer, selvom det er en meget lille grad af bevidsthed i sammenligning med vores. Derfor er teorien en form for panpsykisme, det vil sige, at der kan findes en grad af bevidsthed overalt,« siger Mørch.

Videnskab eller metafysik?

At bevidsthed skulle findes i ikke-levende systemer, eller ligefrem i universets mindste byggesten, er en af konsekvenserne ved IIT, der gør teorien kontroversiel.

Det er også hovedårsagen til, at Keith Frankish mener, at det ikke er en videnskabelig teori.

»Datalogen Scott Aaronson har vist, at hvis man forbinder en masse små elektroniske kontakter på den rigtige måde, så ville systemet have et højt niveau af det, der kaldes 'phi', hvilket IIT siger er en måleenhed for bevidsthed. Man kunne tænke, at det er en gendrivelse af IIT, fordi et gitter af elektriske kontakter ikke er bevidste. Det er en af de mange kontraintuitive konsekvenser, der udspringer af denne teori,« siger Keith Frankish.

Er bevidsthed en illusion?

Den britiske filosof har det tilfælles med adskillige andre filosoffer, der underskrev det åbne brev, at han er fortaler for en teori om bevidstheden, der kaldes 'eliminativisme' eller 'illusionisme'.

Udgangspunktet for den teori er, at det, vi normalt forstår ved ‘bevidsthed’, er en illusion. Af netop den grund undrer Søren Overgaard sig over Keith Frankishs argument imod IIT.

»At påstå at bevidsthed er en illusion, er da ved gud også et kontraintuitivt standpunkt, så det er meget svært at forstå, hvordan Frankish kan mene, at hvis en teori har en kontraintuitiv implikation, så skal den stemples som pseudovidenskab. Der er et totalt misforhold mellem deres begrundelser og den skingre konklusion,« siger Søren Overgaard.

Keith Frankish anerkender, at han selv fremfører en kontroversiel teori om bevidstheden. Det står han ved, fordi han mener, at selve konceptet ‘bevidsthed’ skal videreudvikles, før vi kan forstå det ordentligt.

Imidlertid vil han kritisere IIT for at være en uvidenskabelig teori, som hellere skulle betragtes som metafysik.

»Forestil dig, at vi skal lave et eksperiment, og teorien forudsiger, at dette system vil være bevidst. Hvilken test kan man lave for at vise, at teorien er korrekt? Selvom systemet ikke viser nogen tegn på at opføre sig, som om det er bevidst – ligesom de elektroniske kontakter – kan man stadig sige, at det er bevidst, ifølge IIT. Det er derfor, jeg siger, at teorien mere ligner metafysik end videnskab. Og alligevel promoveres det til offentligheden, som om det er den førende videnskabelige teori om bevidsthed,« siger Frankish.

Bevidsthed kan ikke observeres

Inden for filosofi er metafysik den teoretiske disciplin, der beskæftiger sig med verdens grundlæggende sammensætning og principper. Det er således ikke en empirisk måde at undersøge verden på.

Empiri refererer til en proces, hvor forskere får viden ved at observere, erfare og indsamle data.

Hedda Hassel Mørch påpeger, at alle teorier om bevidsthed indeholder både empiriske og metafysiske dele. Det skyldes, at vi ikke kan observere bevidsthed direkte – ud over hos os selv – men i stedet for må bruge indirekte tegn til at afgøre, om en organisme har bevidsthed.

»For at komme frem til en generel teori om bevidsthed, er vi nødt til at ræsonnere filosofisk. Men det er ikke blot et problem for IIT, det er et problem ved hele bevidsthedsforskningen,« siger hun og fortsætter:

»Måske kunne IIT gøre det mere tydeligt, hvornår den er filosofisk og hvornår den er empirisk videnskab, men det er altså ikke et skel, der er absolut klart. Der er mange meninger om, hvor skellet går.«