Natten mellem søndag og mandag åd en voldsom brand sig gennem store dele af Brasiliens nationalmuseum og forvandlede 200 års uvurderlig viden og historiske genstande til aske. Få et overblik over begivenheden i denne artikel.
»Det er en ubærlig katastrofe. Det er 200 år af landets arv. Det er 200 års minder. Det er 200 års viden. Det er 200 års kultur og uddannelse,« siger Luiz Duarte, den ene af Nationalmuseets to vicedirektører, til nyhedsmediet GloboNews ifølge the Guardian.
Branden på Museu Nacional i hovedstaden Rio de Janeiro fik Videnskab.dk til at undre sig over, hvordan det mon står til herhjemme med sikkerheden på landets historiske museer. Vi har derfor talt med de brandansvarlige for nogle af landets store samlinger af viden og kulturarv.
Heldigvis tyder det på, at risikoen for, at uerstattelige genstande som Grauballemanden futter af på en nat, er meget lille. Det er nemlig svært at sammenligne situationen i Brasilien med forholdene herhjemme.
Sikkerhed prioriteres højt herhjemme
Årsagen til branden på Brasiliens Nationalmuseum er stadig uklar, men de sidste år har museet tilsyneladende fået lov at forfalde.
En af museets vicedirektører retter skytset mod den brasilianske regering. Han skyder skylden på manglende offentlige midler til bevaring og sikring af museets genstande.
Herhjemme er sagen dog noget anderledes ifølge Rune Hernø, der er sikringschef ved Nationalmuseet.
»Museet i Rio har ifølge pressen erkendt, at der var nogle bygningsmæssige forhold, som ikke var i orden. Det er slet ikke det samme herhjemme, sikringen af vores kulturgenstande prioriteres højt. For er kulturgenstandene først brændt, er de tabt for evigt « siger Rune Hernø.
\ Læs mere
Herhjemme opstiller Kulturministeriet en række krav for, hvordan museer skal sikre både bygninger og museumsgenstande, og ifølge Rune Hernø lever Nationalmuseet op til disse krav.
Både Moesgaard Museum og Museum Sydøstdanmark fortæller om samme procedure, og Mikkel Berg Thorsager, sikringschef ved Moesgaard Museum, understreger, at brandsikkerheden herhjemme er en nødvendighed, hvis museet vil holde åbent:
»Det er ikke så meget et spørgsmål om penge, som det lyder til at handle om på Brasiliens Nationalmuseum. Hvis vi ikke lever op til kravene, så må vi simpelthen ikke holde åbent,« siger Mikkel Berg Thorsager.
Brandvæsenet har en (hemmelig) plan klar, hvis alarmen går
Risikoen for en lignende situation herhjemme er lille, for museerne følger Kulturministeriets anvisninger, og brandvæsenet rykker hurtigt ud med en klar plan for redningen, lyder udmeldingen fra Carl-Henrik Hansen, der er teknisk ansvarlig ved Museum Sydøstdanmark.
»Her i Danmark går der jo ikke meget mere end 5-7 minutter fra alarmen går, til brandvæsnet er fremme. Vi gennemgår løbende vores udstillinger med det lokale beredskab og tjekker evakueringsplanerne,« fortæller han.
Brandvæsenet kender altså museet ved, hvilke ting der skal reddes først og hvordan.
Også på Moesgaard Museum er der lavet en klokkeklar plan for, hvilke museumsgenstande der skal reddes først og hvordan, men denne type planer er hemmelige.
»Værdiredningsplanerne holdes tæt til kroppen, for de indeholder jo overvejelser over, hvad de enkelte ting er værd. Men nu handler det jo ikke altid om, hvad prisen ville være på E-bay, men om den kulturhistoriske værdi. Mange af genstandene er jo unikke – Grauballemanden får du ikke igen,« forklarer Mikkel Berg Thorsager.
Da røgalarmen gik på nationalmuseet i Rio de Janeiro, og brandvæsnet kom susende, blev aktionen forsinket, fordi det viste sig, at brandhanerne foran museet ikke virkede. Brandvæsenet måtte hente vand i den nærmeste sø og vente på lastbiler med vand.
Museet i Rio huser blandt andet arkæologiske fund fra Egypten, græsk-romersk kunst og nogle af de første fossiler fundet i Brasilien. Brandvæsenet har reddet nogle af genstandene ud fra det brasilianske nationalmuseum, men en masse genstande er gået tabt.
Har røgdetektorer og brandsikring
Selvom brandsikkerheden prioriteres højt i Danmark, og alle tre museer, Videnskab.dk har talt med, har klare retningslinjer for brandsikkerheden, kan man dog aldrig gardere sig fuldstændigt mod katastrofer.
»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det aldrig kunne ske herhjemme, men der er jo altid risiko for en kortslutning. Men vores røgdetektorer er indrettet sådan, at de giver os besked, hvis der opstår en fejl, og så reagerer vi med det samme,» siger Carl-Henrik Hansen fra Museum Sydøstdanmark.
Som regel består sikringen af et museum både af et alarmsystem, der går i gang, hvis der opstår røg, men man gør også meget ud af at sikre bygningerne, så ilden har svært ved at tage fat.
»Museets bygninger opfylder de brandmæssige krav i bygningsreglementet, så en brand vil være lang tid om at sprede sig. Derudover har vi et brandalarmeringsanlæg, som kan registrere brand meget tidligt i forløbet,« forklarer Rune Hernø fra Nationalmuseet.
Dette indebærer blandt andet, at museerne i hvert eneste rum har installeret røgalarmer, som fanger branden på et tidligt stadie, samt automatisk lukkefunktion på alle døre, så ilden ikke spreder sig.
Både Carl-Henrik Hansen, Mikkel Berg Thorsager og Rune Hernø påpeger, at museet i Rio formentligt bestod af gamle materialer, og det har ilden haft lettere ved at gribe fat i. Herhjemme forsøger museerne så vidt muligt at sikre de gamle bygninger, mens nybyggerier og restaurationer opføres i brandsikkert materiale.
Ingen af sikringscheferne ser derfor den store risiko for en gentagelse herhjemme.
»Jeg har svært ved at se det for mig på de store museer, hvor man har automatiske anlæg, og man hurtigt opdager branden,« beroliger Mikkel Berg Thorsager fra Moesgaard Museum.
