Y-kromosomet forklarer mænds kortere levealder
Ældre mænds tab af Y-kromosomer kan skabe en øget risiko for kræft, diabetes og tidlig død.

Alle almindelige menneskeceller indeholder 46 kromosompar. 22 kromosompar er identiske hos kvinder og mænd. Hos mænd er det sidste kromosompar sat sammen af et X-kromosom og et Y-kromosom. (Foto: Shutterstock)

Alle almindelige menneskeceller indeholder 46 kromosompar. 22 kromosompar er identiske hos kvinder og mænd. Hos mænd er det sidste kromosompar sat sammen af et X-kromosom og et Y-kromosom. (Foto: Shutterstock)

Det er kun mænd, der har Y-kromosomet i generne. Indtil nu har Y-kromosomet næsten udelukkende været forbundet med egenskaber, der bestemmer køn og mænds sædcelleproduktion.

Men et nyt studie, som er ledet af forskere ved Uppsala-universitetet i Sverige, peger på en sammenhæng mellem tab af Y-kromosomer i mænds celler og kortere levetid for mænd end for kvinder.

»Mænd med færre Y-kromosomer har næsten fire gange højere risiko for at blive ramt af kræft end andre mænd. Det var en helt uventet opdagelse,« siger forsker Lars Forberg til avisen Dagens Nyheter.

Hidtil har forskere ikke kunnet forklare, hvorfor ældre mænd i gennemsnit dør før ældre kvinder, eller hvorfor mænd oftere rammes af kræft og oftere dør af kræft.

Nu har Uppsala-forskerne altså, sammen med britiske og amerikanske forskere, fundet forbindelsen til mandens Y-kromosom.

Det er ikke kun kræft, men også andre sygdomme som for eksempel diabetes kan forklares med forandringer i arvemateriale i kroppens celler. 

Lever kortere uden Y-kromosom

Forskerne har undersøgt generne i blodprøver fra over 1600 svenske mænd i alderen 70-84 år. Omkring hver femte af disse mænd manglede Y-kromosom i mindst 10 procent af deres blodceller.

Det kom ikke bag på forskerne, da det har været kendt, at ældre mænd kan miste Y-kromosomet. Men man har hidtil ment, at dette er en naturlig og ufarlig proces, der indtræffer i sammenhæng med celledeling hos voksne mænd.

»Vi fandt imidlertid ud af, at overlevelsen var kortere for mænd, der havde mistet Y-kromosomer i en stor del af blodcellerne. Det gjaldt uanset dødsårsag. Vi så også en sammenhæng mellem tab af Y-kromosomer og en øget risiko for at dø af kræft,« siger forsker Lars Forberg i en pressemeddelelse fra Universitetet i Uppsala. 

Y-kromosom bidrager til at hæmme væksten af kræftsvulster

Kvinder har kun X-kromosomer. Mænd har både X og Y-kromosomer.

X-kromosomet findes i alle celler i kroppen. De bærer vores gener, altså vores arveanlæg.

Fortællingen om mandens Y-kromosom har indtil nu været, at det spiller en ubetydelig rolle. Det har også heddet sig, at Y-kromosomet indeholder meget begrænset genetisk information.

Professor Jan Dumanski har været hovedansvarlig for forskningsprojektet:

»Dette stemmer ikke. Vores opdagelser tyder på, at Y-kromosomet bidrager til hæmme væksten i kræftsvulster hos mænd. Tab af Y-kromosom kan dermed forklare, hvorfor mænd oftere får kræft end kvinder,« siger han til Dagens Nyheter. 

Kan forudse fremtidig kræftrisiko

Finder forskerne ud af mere om sammenhængen mellem Y-kromosomet og tidligere død hos mænd, kan det måske blive muligt for flere mænd at overleve sygdomme som kræft.

Forskerne bag dette studie tror, at undersøgelser af mænds Y-kromosom bruges til at forudsige risiko for udvikling af kræft i fremtiden, hvor undersøgelse af vores gener formodentlig bliver endnu mere almindeligt. 

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk