Vil Elon Musk nu lave os alle sammen til cyborgs? 

29. Januar 2024 annoncerede Elon Musk, der ejer Neuralink, at firmaet havde haft held til at operere en chip ind i hjernen på den første patient.

»Patienten har det godt,« skriver han på X.

»De første optagelser viser lovende signalstyrke.«

Det amerikanske firma, Neuralink, har været massivt i pressen den seneste tid. De er nemlig i gang med at udvikle mikrochips, der er beregnet til at blive syet direkte ind i hjernen på patienter.

Nyheden er gået verden rundt og bliver spredt på nationale TV-kanaler og sociale medier.

Men hvad betyder det? Har Elon Musk haft held til at skabe den første cyborg? Og hvorfor overhovedet bruge energi på at sammensmelte menneskehjernen med en computer?

The first human received an implant from @Neuralink yesterday and is recovering well.

Initial results show promising neuron spike detection.

— Elon Musk (@elonmusk) January 29, 2024

Banebrydende eller hårrejsende?

Jeg forsker selv i Brain Computer Interface, eller BCI. BCI er en fællesbetegnelse for teknologier, som tillader en menneskehjerne at kommunikere direkte med en ekstern enhed, eksempelvis en mikrochip eller en computer.

Min egen forskning handler om at bruge BCI til at forbedre genoptræningen for patienter med blodprop eller blødning i hjernen.

Derfor spidser jeg særligt ører, når Neuralink fortæller, at de vil bruge deres BCI eller ’hjernechip’ til at få mennesker med lammelser til at gå igen.

En sådan teknologi er banebrydende. Men den rejser også mange spørgsmål – og for nogen rejser det måske endda hårene i nakken.

I denne artikel vil jeg derfor se nærmere på Neuralinks nye chip, hvad teknologien kan bruges til, og hvilke etiske spørgsmål det stiller os overfor.

Chips i menneskehjernen

Ifølge Elon Musk er kunstig intelligens (AI – Artificial Intelligence) farligere for mennesket end atombomben.

Musk frygter, at AI vil løbe løbsk og blive ligeglad med mennesker, hvis vi ikke tager forholdsregler allerede nu, inden en AI udvikler bevidsthed og beslutter sig for, at mennesket er ’overflødigt’.

Derfor er det erklærede mål for Neuralink at bygge bro mellem den menneskelige og den kunstige intelligens. Og dette gøres bedst ifølge Elon Musk ved at indoperere chips i menneskehjernen, så kommunikationen med computeren kan ske hurtigere og med større båndbredde, end hvad vi kan præstere med tastatur eller stemmestyring.

Men indtil det kan lade sig gøre, har Neuralink et mere beskedent mål: Lige nu ønsker Neuralink ’bare’ at give mennesker med lammelser førligheden tilbage og hjælpe de stumme til at tale igen.

Og det er i dén forbindelse, at en patient i slutningen af januar fik indopereret en Neuralink-chip i hjernen.

Neuralinks første menneskeforsøg:

I september 2023 annoncerede Neuralink, at man havde fået tilladelse til at påbegynde forsøg med mennesker i det såkaldte PRIME-studie (se boks herunder).

I studiet skal der rekruttere op til 10 patienter, som har tabt førligheden grundet sygdom eller ulykke.

Patienterne vil få implanteret den såkaldte ’Neuralink N1’, en lille chip på størrelse med en femmer, i hjernen.

I forsøget bliver forsøgspersonerne lagt i fuld narkose, hvorefter en hjernekirurg blotlægger kraniet for hud og hår og skærer et hul på størrelse med N1-chippen i knoglepladen.

Herefter placerer en avanceret robot-symaskine flere end 1.000 små elektroder fordelt på 64 tråde, som hver er tyndere end et menneskehår i hjernebarken. Med større præcision end nogen menneskelig kirurg ville kunne udføre.

Når N1-chippen er på plads, lægger kirurgen hovedbunden på plads og syr den sammen igen. Herefter vil chippen være usynlig for omverdenen, og vil kunne programmeres og oplades trådløst.

Hjernen skal vænne sig til at bruge chippen

N1-chippen er i første omgang ment som et hjælpemiddel til patienter, som har mistet førligheden grundet sygdomme eller skader i centralnervesystemet.

PRIME-studiet vil rekruttere patienter med muskelsvind, tidligere hjerneblødning eller rygmarvsskade og lammelser efter for eksempel trafikuheld.

Disse patienter vil kunne bruge N1-chippen til at styre en computer eller et hjælpemiddel, blot ved at tænke på at udføre en bevægelse!

Studiet skal løbe i seks år, og man vil rekruttere op mod 10 deltagere. Det første halvandet år vil forsøgsdeltagerne blive undersøgt grundigt flere gange om ugen, for at Neuralink kan sikre sig at chippen virker og patientens hjerne vænner sig til at bruge den korrekt . Det sidstnævnte kan tage flere måneder, fra chippen er indopereret.

Formålet med studiet er at sikre, at systemet er velfungerende, og at patienterne ikke udvikler sygdomme eller nye skader på centralnervesystemet som følge af N1-chippen.

Den første chip blev indopereret i 2005

Tanken om at lade hjerne og computer snakke direkte sammen er ikke ny.

I 1970’erne lykkedes det en forskergruppe i Californien at lade en patient styre en markør på en computerskærm ved hjælp af hjernesignaler.

Dengang opererede man ikke elektroder ind i hjernen på forsøgspersonerne, men i løbet af 1990’erne og 00’erne klargjorde forskerne teknologien til at blive indopereret i mennesker.

I 2005 blev amerikaneren Matt Nagle det første menneske, som kunne styre en robothånd med tankens kraft. Matt Nagle var lammet fra halsen og nedefter efter en rygmarvsskade i 2001.

Efter et forskerhold implanterede en lille chip med 96 elektroder i hans hjerne, kunne chippen aflæse hans hjernesignaler og styre en computer, hans fjernsyn og en robothånd.

Matt Nagles chip blev fjernet efter et år, da forsøget var overstået, men siden har mange andre fået implanteret mikrochips i hjernen.

Verdens ’ældste’ cyborg

Nathan Copeland er en anden amerikaner, som har fået hjælp af chips i hjernen. Han blev lammet i hele kroppen efter et trafikuheld i 2004.

Siden 2015 har han haft fire chips implanteret i hjernebarken, som tillader ham at bruge en robotarm, spille computerspil og kontrollere sin kørestol.

Elektroder, der sidder i hjernens sensoriske bark, hjælper ham desuden med at få input fra sine hjælpemidler direkte ind i hjernen.

I dag har Nathan Copeland rekorden som verdens ’ældste’ hjerne-cyborg. Hans chips har siddet i hjernen de seneste otte år, og selvom arvæv omkring chippene har gjort dem lidt mindre effektive, har der ikke været nogen følgesygdomme.

Sidste år viste et fransk/schweizisk forskerhold, at de kunne genskabe kontakten mellem hjerne og ben hos en patient med rygmarvsskade.

Hollænderen Gert-Jan Oskam havde mistet førligheden i benene, efter at hans rygmarv blev revet over i et motorcykeluheld.

Ved hjælp af chips i både hjernen og rygmarven kunne forskerne genskabe kontakten mellem hjernen og benene. Oskam kan nu gå på trapper og over terræn efter at have været lam i benene i mere end 10 år.

De lamme skal gå, og stumme skal tale

Teknologien til at skabe direkte kontakt mellem en hjerne og en computer er altså ikke ny. Men hvorfor taler alle så om Neuralink?

Det banebrydende ved Neuralink og PRIME-studiet er, at den nye generation af hjernechips udvikles til at fungere trådløst og til at blive solgt direkte til forbrugerne, ligesom vi i dag køber en mobiltelefon.

Og mulighederne er lovende, især for patienter med neurologiske lidelser. Vi har set, at selv ældre chips med færre elektroder kan give lamme førligheden tilbage.

Men hjernechips kan også bruges til at genskabe talens brug hos patienter med erhvervet stumhed.

I 2023 viste to forskellige forskerhold, at de kunne omforme hjernesignaler direkte til tale, så patienter som har mistet talens brug kunne kommunikere langt hurtigere og mere præcist end med andre hjælpemidler. Det kan gøre det muligt for dem at føre egentlige samtaler igen!

Med tiden kan man også forestille sig, at hjernechips kan bruges til at snakke direkte mellem to hjerner. Hvilket vil give os mulighed for at kommunikere direkte med hinandens hjerner uden brug af tekst eller tale, ganske som telepati.

Men det lyder da som en god idé – ikke?

Lige nu er mange danske forskere enige om, at øjeblikkelig kommunikation mellem hjerne og computer er ren science fiction.

Men hvis vi får muligheden for at kommunikere direkte mellem hjernen og computeren, er der en række spørgsmål, vi må forholde os til.

Inden vi med god samvittighed kan anbefale patienter at modtage chips i hjernen, skal det vises, at implantatet er 100 procent sikkert og ikke medfører uacceptable følgevirkninger.

Ethvert indgreb i hjernen er forbundet med en risiko, og for mange patienter vil den risiko være fuldt acceptabel.

Men hvor meget risiko skal vi acceptere, hvis implantaterne skal kunne købes og indopereres hos den lokale hjernechip-forhandler?

Hvor stor en risiko er acceptabel for personer, som ikke har en sygdom, som nødvendiggør implantatet?

Én løsning er at skabe en liste over sygdomme, som giver ’adgang’ til at købe en hjernechip.

I så fald begrænses salget til personer, som efter en ekspertvurdering har så stort behov for teknologien, at det kan retfærdiggøre at udsætte dem for operation.

Alternativt kan vi simpelthen lade hjernechips være på recept, som det også nu er med pacemakere eller eksperimentelle lægemidler.

Hvem skal have adgang til data fra chippen?

Et helt andet centralt punkt er datasikkerhed og ophavsret.

Hvis vi giver en privat virksomhed direkte adgang til vores hjerner og mulighed for at læse private beskeder eller adgangskoder, som vi sender igennem vores hjernechips, skal der være stringente krav til datasikkerhed, så hackere ikke kan hacke sig ind i vores hjerner.

Der skal også være krav til virksomhedens integritet, så vores data ikke bliver solgt videre til reklamebureauer eller sociale medier.

Man kan løse dette med ’ethics by design’, lovkrav om at hjernechips skal designes på en måde, der minimerer risikoen for misbrug eller datatyveri, før de kan komme i handlen.

I alle fald er der behov for, at forskere, etikere og lovgivere allerede nu tager debatten og stiller en række ’rammekrav’, så teknologien anvendes sikrest og bedst muligt den dag, den kommer i kommerciel handel.

Kommet for at blive?

Neuralink er et privat firma, derfor er der ingen udenforstående, der har adgang til deres forretningsmodel.

Vi kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt Elon Musk ønsker, at alle mennesker skal være cyborgs.

Verden over er der millioner af mennesker, som lever med lammelser, blindhed, stumhed eller andre lidelser, som hjernechips – Neuralinks eller andres – kan hjælpe med at behandle og måske en dag helbrede.

Teknologierne er helt sikkert kommet for at blive.

Telepatisk kommunikation og sammensmeltning med AI er fortsat science fiction, men den opmærksomhed, som hjernechips og neuroteknologi nyder i disse år, vil komme forskningen, og dermed patienterne, til gode i mange år fremover.